Meget kundskabsrig artikel om den kampagne Israel udsættes for hele tiden. Israel er blevet et meget sofistikeret samfund, men kritikken er bare blevet grovere. Også Amnesty og Human Rights Watch foretager moralske ækvivalenser mellem terrorister der dræber civile og soldater der dræber terrorister.

Europæerne ser helt anderledes på terror i Bruxelles og Paris end terror i Israel. Men hvad betyder denne forskelsbehandling? Rommer den ikke et ønske om ikke at se sig selv i øjnene? Europæerne draperer bygninger i natonale farver for at vise solidaritet. Men hvad er denne solidaritet? Med hvem? Hvis man studerer europæernes holdning til israelerne, vil man opdage at de har mistet ævnen til at skille ven fra fjende.

Donald Trump ønsker at opføre en mur mod Mexico, de arabiske sheikdømmer har lukket grænsen til Oman, Spanien har opført hegn for at holde marokkanerne ude, Indien beskytter sig med en mur imod Bangladesh, Syd- og Nordkorea har en befæstet grænse imellem sig, Cypern er opdelt af mure og hegn og Belfast er en by omgivet af spærrebomme. Men kun det israelske hegn – opført af forsvarsmæssige, humanitære årsager, simpelthen for at folk ikke bliver sprængt i luften – bliver fordømt. De mange døde israelske borgere og soldater er fuldstændig forsvundet fra tv-skærmene, men når en israelsk soldat skyder en palæstinenser, der er i færd med at stikke sin kniv i en jøde, så kaldes det, af en korrupt og racistisk medieverden, for en “ulovlig henrettelse.”

Reaktionen på terror er blevet et rituale. Lys-vigil, sange, og brug av landets flag på sociale medier og bygninger i udlandet. Men det er et flag som ikke bruges i solidaritetsmarkering: det israelske, til trods for at Europa kunde trænge netop Israels stamina og erfaring.

Palæstinensiske propagandister udspreder konstant falske beskyldninger om, at Israel stjæler palæstinensisk vand. Disse påstande er blevet omhyggeligt gendrevet mange gange og bør katalogiseres under rubrikken typiske palæstinensiske propagandaløgne.

For israelere er det specielt at se Europa blive rammet af terror, en erfaring de kender så altfor godt. Vil det få europæerne til at indse hvad de står overfor, hvad Israel står overfor?

Danmark er det land hvor folk er lykkeligst, men på 11. plads finder vi faktisk Israel. Hvordan er det mulig at et land med så store problemer alligevel kan gøre folk lykkelige? De har en mening med tilværelsen, skriver Fiamma Nirenstein, og derfor føder de børn.

Samme dag som vicepræsident Joseph Biden kom til Israel, går tre palæstinensere til angreb på civile og politi. Særlig det sidste i Jaffa var blodig: En 29 år gammel amerikansk turist blev dræbt, hustruen hårdt såret. Af i alt ti sårede er fem kritisk såret. Attentatmanden, en 21-årig palæstinenser fra Vestbredden, fik holde på i 20 […]

12. februar, samme dag som paven og patriarken Kirill udtalte sig om forfølgelse af kristne i Mellemøsten, kom generalsekretær for WCC, nordmanden Olav Fykse Tveit, til Jerusalem for at begynde en syv ugers kampagne mod Israel for at ‘stjæle palæstinensisk vand’.
Det er rene løgne. Israel har gennem ihærdige bestræbelser og høje priser blevet selvforsynende med vand, mens palæstinenserne spilder og ikke betaler. Der er grænser for hvor mange år du kan sprede den samme løgn med respekten intakt.

Den pro-israelske Elder of Ziyon beretter om en ny palæstinensisk gruppe, der kalder sig Palestine Informer. Gruppen er kritisk over både Det palæstinensiske selvstyre (PA) og Hamas, og der er lagt et stort arbejde både i hjemmesiden Palestine.la og en 3,5 minutter lang introduktionsvideo. Interessant, men umiddelbart ikke Document-materiale, hvis ikke der var en dansk […]