Nu tror jeg ikke på en eneste politiker. Det er gået op for mig, at politik er en særlig afart af skuespillerkunsten. De bedste skuespillere bliver valgt og kan glæde sig over den rigelige hyre som folketingsmedlem, og andet går de ikke op i.

Politikernes vej til korruptionen og landsforræderiet er kort, med mindre vi har en vågen presse, men det har vi ikke. Vi har en presse, der hepper på og dækker over de mest skurkagtige politikere – hvis de vel at mærke lover at fremme landets islamisering.

Hvis vi ser på politikernes løgnagtighed, retsvæsenets fremmedkærlighed, universiteternes og akademikernes galskab, kunstens degeneration og den lokale kristendoms svælgen i alskens ukristelige påfund og modeideologier, peger pilen på medierne. Gammelmedierne har intet gjort, men tvært imod koncentreret sig om at bagtale og forfølge enhver, der vovede at bringe vores islamiske fremtid på bane.

Hvis de havde været rigtige medier, ville denne udskridning ikke have fundet sted. De ville have anholdt enhver anløben politiker og spurgt, hvorfor hun ikke har gjort noget for at beskytte det danske folk.

En kommentator anfører, at han ikke kan finde beviser på, at medierne har villet fremme islams sag, forfulgt fædrelandssindede eller agiteret for den muhamedanske massetilstrømning.
I mit svar refererer jeg til mine egne oplevelser, for de er næppe meget anderledes, end hvad tusinder af mine landsmænd har stået model for. Jeg er i øvrigt den bedste kilde til, hvad jeg selv kan berette.

Under svenskekrigene i 1600-tallet gik den danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt over på svensk side og konspirerede mod Danmark. Han deltog i 1657 i den svenske erobring af Danmark og var året efter en af de svenske hovedforhandlere, der gennemtvang Danmarks afståelse af Skåne, Halland og Blekinge. Hans kone, Leonora Christina Ulfeldt, var ikke meget bedre. Hun var også svenskvenlig og håbede på en svensk sejr over Danmark. Underligt nok er det lykkedes hende gennem sit ”Jammersminde” at skaffe sig et eftermæle som offer.

Donald Trump har ved adskillige lejligheder gjort det klart, at der ikke bliver stationeret amerikanske tropper i Israel. Sådan er det ikke helt gået, idet uniformerede amerikanske soldater under kommando af en amerikansk general har taget ledelsen af en såkaldt ”våbenhvile-kommando” i den israelske by Kiryat Gat ikke langt fra Gaza. Den har netop haft besøg af USA’s udenrigsminister Marco Rubio, som pointerer, at styrken bl.a. får til opgave at sikre nødhjælp til Gazas indbyggere og indlede en proces, der skal føre til en genopbygning af den krigshærgede enklave

Når jeg ser billeder af demokraternes borgmesterkandidat i New York, den konstante grinende muhamedaner Zohran Mamdani, kommer jeg til at tænke på et af de tilnavne, som muslimer giver Allah: den smilende dræber. New York bliver den næste vestlige storby efter London, der kommer under muslimsk kontrol. Det tog kun muslimerne få årtier at gennemføre denne fundamentale og irreversible samfundsomvæltning. Hvad bliver den næste vestlige metropol, der falder i Allahs turban?

Jeg mindes en klog mand, der fortalte mig, at når kvinder møder en mand, vil de uvægerligt indlede en magtkamp. dDet begynder i det små: Hvorfor trykker du midt på tandpastatuben? Hvorfor slår du ikke WC-brættet ned? Hvorfor går du omkring os ser så dum ud? Men som min fornuftige hjemmelsmand forklarede: Hvis de – altså kvinderne – vinder, har de tabt. Hvorfor? Fordi de mister den beskyttelse, som de med rette forventer af deres mænd.

Venstrefløjens og dens borgelige allieredes projekt beror på en påstand om, at det kommunistiske samfund er bedre, end det vi har. Det er som Enhedslisten, der hyldede den venezuelanske kommunisme, men er mærkeligt tavs, efter at det viser sig, at deres kommunistiske yndling, Nicolas Maduro, er sprunget ud som narkobaron, og millioner af venezuelanere er drevet i landflygtighed.

I disse tider kan vi konstatere, at næsten alle førende gammelmedier i Danmark og globalt hælder til venstre eller det yderste venstre. De har nemlig fornemmet, at venstrefløjen af klimatosser, antisemitter, Muhamed-tilbedere, woke-entusiaster og Trump-hadere svinger taktstokken, og at der skal et overmenneskeligt mod til at bande i enhedskirken. Det samme gælder politikerne, der hver morgen står op for at høre, om DR har noget ufordelagtigt at sige om dem, eller om Politiken skriver noget, der giver dem tynd mave.

Venstrefløjen hader grundloven og optræder på præcis samme måde som Mussolinis Fasci italiani di combattimento og Adolf Hitlers stormtropper. Foreløbigt nøjes de venstrerabiate med enkelte henhenrettelser af deres modstandere eller attentater.

Men ligesom Mussolinis sortskorter og Hitlers brunskjorter blev betalt af nogen, bliver de 250 organisationer bag ”No kings” også.