Den eksterministiske antisemitisme har for alvor meldt sin ankomst i Vesten – først i Europa, som har oplevet talløse overfald på jøder, og nu i USA. Det sidste kan ikke overraske, efter at hidtil ansete universiteter har set gennem fingre med flere års fanatisk antijødisk agitation på campus og i auditorierne – som regel maskeret som ”antizionisme” og forsvar for Gaza og ”Palæstina. Hvis Trump ikke får styr på de totalitære og antivestlige kræfter – om de så kalder sig kommunister, klimaforkæmpere, transaktivister, antiracister eller palæstinensere – er løbet også kørt i Europa.

Til chok for mange traditionelt tænkende i såvel USA som Europa gjorde præsidenten det under sin Riyadh-tale klart, at man ikke kan påtvinge lande som f.eks. Afghanistan et vestligt demokrati, og at det er omsonst at forsøge. Det skal altså være slut med de talrige amerikanske krige og militære interventioner i den hensigt at få fremmede lande og kulturer til at kopiere vestlige institutioner og demokratiske styreformer, som de ikke vil have.

Ifølge nylige rapporter blev USA i hele Bidens tid som præsident styret af en hemmelig kamarilla på fem personer, som med den såkaldte ”autopen” underskrev lovene og de eksekutive ordrer i Bidens navn. Det er også kommet frem, at denne bande sørgede for, at den geriatriske mand i Det Hvide Hus, blev holdt uvidende om landets sande tilstand, således at de i al ubemærkethed kunne implementere en venstreekstremistisk politik, som bl.a. gik ud på at tillade utallige millioner af fremmede at invadere USA.

Der er grund til at tænke nærmere over Trump-hadets udspring, for det er blevet et fikspunkt i den danske debat. Man kan ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at få det slynget i hovedet dag for dag, uge for uge, måned for måned, år for år – en tsunami af had. Det skyldes ikke noget, han har gjort, for uanset, hvad han måtte gøre, bryder det bestandigt ud i lys lue.

Det står nu klart, at Biden aldrig var præsident, fordi han ganske enkelt ikke var i stand til at bestride posten. Der bliver derfor spekuleret på, hvem der var rigtig præsident. Det var ikke nogen, som vælgerne havde stemt på, men som arbejdede i kulisserne. Man kan roligt gå ud fra, at det i hvert fald ikke kunne være vicepræsident Kamala Harris, som næppe havde intelligens til at bestride en så høj post.

Meget kan man bebrejde præsident Trump, men ingen kan påstå, at han ikke får noget fra hånden. Faktisk så meget, at det ville kræve en hel afgangsklasse fra Journalisthøjskolen at beskrive det. Desværre har Danmark flere propagandister end journalister – og endnu færre, der interesserer sig for begivenheder i den virkelige verden.

Danmark mangler stadig et parti, der åbent bekender sig til anti-islam. Som vil lukke af for enhver indvandring af muslimer, som vil forbyde opførelsen af moskeer og nedrive de eksisterende. Som vil arrestere enhver, der viser numser i “bøn” på Rådhuspladsen, og som vil forbyde enhver manifestation af Allah-lydighed – så som muhamedansk uniformering.

Politikerne, bureaukraterne og journalisterne vil til det sidste bedyre, at deres ønske sandelig ikke var, at Danmark skulle gå under. De ville kun det bedste for hele menneskeheden fra Congo til Cuba og til Damaskus, og de katastrofale konsekvenser af deres handlinger var utilsigtede. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen bedre definition på ondskab end at have haft muligheden for at afværge det onde og ikke have gjort det.

Donald Trumps Iran-politik vækker stigende bekymring, for det fundamentale spørgsmål er, om han aner hvilken modstander, han står over for. Det 20. århundredes historie burde have lært os, at når nogen siger, at de vil dræbe os, gør vi bedst i at tage det alvorligt.
Man kan kun håbe, at nogen vil give Donald Trump en tiltrængt historielektion.

Hvad er der galt med følgende udsagn: Efter Ursula von der Leyens vellykkede mægling har Indien og Pakistan indvilget i at afstå fra yderligere militær konfrontation, der truede med at føre til atomkrig? Det sidste er sandt nok, men det første er rent digt. EU-chefen har ikke tilstrækkeligt med muskler eller vilje til at kunne […]