USA har netop har nedlagt veto mod den påtænkte East Mediterranean Pipeline fra Israel via Cypern til Grækenland, der på længere sigt kunne have forsynet Europa med al den gas, der er brug for. Biden-administrationen styres af klimatosser.

Hvis EU og USA mente det alvorligt med de planlagte sanktioner, ville man uanset konsekvenserne have sat en stopper for al energi-import fra Rusland kombineret med et forbud mod dollar-transaktioner. Samtidig burde man indføre indrejseforbud til Storbritannien, EU, Mauritius, Seychellerne, Vietnam, Thailand og Maldiverne.

Noget af det mest interessante ved de sanktioner, som præsident Biden annoncerede i går, var, at de ikke omfattede Ruslands energieksport. Det er der en god grund til. De europæiske NATO-allierede vil ikke være med, fordi de har gjort sig afhængige af russisk energi.

Europæerne burde standse op og besinde sig, før vi fortsætter med at dæmonisere Putin så aldeles entydigt. Jeg ved ikke, hvordan krisen i Ukraine modtages af andre europæere, men her hos os fremsættes kun ét synspunkt ikke mindst i DR.

Torsdag planlagde vestlige ledere at fordømme Putin og love, at Ukraine ville modtage hjælp. Rusland skulle straffes med de strengeste sanktioner nogensinde. Ganske vist ikke på olie og gas, for så ville europæerne også fryse. Men alligevel. Putin var en usling. Alle var enige.

”Regimeskifte” var amerikansk for elimineringen af diktatorer som Saddam Hussein og Mammar Gadaffi. Det havde en positiv klang til at begynde med. Ud fra forventningen om, at der nu ville blive skabt en demokratisk udvikling. Virkeligheden viste sig at være noget helt andet.

Putin forlod sit arbejdskontor klokken 04.00 i nat og sagde med et sammenbidt udtryk i ansigtet, at Rusland havde iværksat en operation for at “demilitarisere og afnazificere” Ukraine. Putin truede også tredjeparter mod indblanding og fremsatte en ildevarslende trussel. Han sagde ikke direkte, at alle midler var på bordet, men det lå implicit.

Putin iværksætter provokationer. Vesten svarer med sanktioner. Putin lancerer mod-sanktioner og opnår hermed lige nøjagtig den grad af isolation, der styrker det nationale sammenhold mod det ondsindede Vesten. Det ved Putin, og derfor er han på vinderkurs.

Mens Europa under den kolde krig geografisk var  delt op af endeløse grænser mellem miner og vagttårne, og de fleste var enige om at vestligt demokrati ikke var det samme som kommunisme, så er grænserne i dag åbne og flydende, ja de er der ikke.

Den umiddelbare reaktion på den amerikanske anerkendelse af Donetsk/Luhansk er sanktioner mod investeringer i disse områder. Biden-regimet har truet med sanktioner, der vil give den russiske økonomi et knusende slag.