Uanset om Rushdie overlever dette attentat,  vil det ikke blive det sidste. Mens  de strudseagtige journalister  farer omkring og skriver om sport og Trump,  vil  Fredens religion fortsat vokse  og trin for trin optage mere og mere plads på den politiske scene.

Christian Marcussen kommer med en utrolig interessant afsløring på sin Facebookprofil: “Der gik cirka 20 minutter, fra navnet på Rushdies angrebsmand (Hadi Matar, red.) blev annonceret, til hans Facebookprofil blev fjernet. Det var dog tids nok til, at jeg har screenshottet alt, der var offentligt på Hadi Matars profil. Derfor ved jeg følgende: Hans stærke sympatier […]

Der tegner sig et billede: Først udfordrer demokraterne deres politiske modstandere ved at foretage en aktion, som er uhørt i amerikansk historie. Når republikanerne – de fleste af dem i hvert fald – protesterer, bliver de beskyldt for at planlægge vold. Og med henvisning til kommende voldshandlinger kan demokraterne tage deres næste skridt, hvis mål er at forhindre republikanerne i nogen sinde at komme til magten.

Salman Rushdie  (75) er i koma og i respirator, og skaderne er omfattende. Han mister synet på det ene øje, og nerverne i den ene arm afskæres. Han fik også knivstik i leveren.

Tyrkiets medlemskab af NATO og landets loyalitet mod alliancen ligger i dag i ruiner takket være en eneste mand, præsident Recep Erdogan, som blev Tyrkiets statsminister fra 2003 til 2014 og herefter præsident med totalitære beføjelser.

Sluk for fjernsynet, brug kun Politiken som underlag i kattebakken. Journalistikkens dage er omme. For at danne sig et begreb om verdens tilstand må man ty til absurde dramatikere som Samuel Beckett, der illustrerede det kaos og den forvirring, som er det moderne menneskes lod.

Iman Hassani, der er gymnasielærer på Falkonergårdens Gymnasium og uddannet historiker, har netop udgivet en undervisningsbog med titlen “Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror”. Bogen er beregnet til undervisning i gymnasiet.

WSJ’s lederpanel spørger: ”Var der ingen i Justitsministeriet, som gjorde opmærksom på, at en ransagning i dette tilfælde ville føre til sammenligninger med Hillary Clintons misbrug af klassificeret information før præsidentkampagnen i 2016?” Som artiklen understreger, blev Clinton ikke retsforfulgt.

Den venstrefløj, som i stigende grad har taget magten i det demokratiske parti, hader Donald Trump og hans tilhængere så intenst, at den er villig til at sætte alt over styr – tilmed forfatningen, demokratiet og retsstaten – for at holde dem fra magten.

FBI-aktionen er så uhørt i amerikansk historie, at USA nu må betegnes som en politistat, hvis magthavere end ikke prøver at skjule, at de bevidst går efter at knuse deres politiske modstandere og kritikere. Beskeden er, at når de kan trænge i en tidligere præsidents hjem, kan ingen vide sig sikker, for nu kommer hævnen over de amerikanere, der havde den dristighed at stemme på Trump.