Phillip Mbuji Johansen. Foto: Facebook

Phillip Mbuji Johansen blev dræbt på Bornholm i Danmark natten til tirsdag forrige uge. Tilfældigvis var han sort og de mistænkte er to unge danske mænd. Det udløser øjeblikkeligt spekulationer om der kan være et racistisk motiv, især fordi en af de formodede gerningsmænd har en swastika-tavotering.

Men politiet går hurtigt ud og dementerer. De siger det er en personlig fejde.

“Tirsdag morgen blev en 28-årig mand fundet død ved en bålplads i Nordskoven ved Rønne. På grund af ofrets afrikanske afstamning, har der siden været spekuleret i, om der kunne være tale om en hadforbrydelse.

Både organisationen Black Lives Matter Denmark og mange privatpersoner spekulerer i, om der er tale om en hadforbrydelse på grund af den 28-åriges dansk/afrikanske ophav? Kan du be- eller afkræfte det?

Politiet lagde hurtigt den bold død.

“Få timer efter at have afvist at fortælle om politiets teorier bekræfter chefanklager Benthe Pedersen Lund, at politiet kender til et motiv, der ikke har noget med de involveredes hudfarve at gøre:

– Som vi ser det, er der et helt andet motiv. Det er en personlig relation, siger Benthe Pedersen Lund.

– Det er deres personlige forhold, der er gået galt, uddyber hun.“

Men venstrefløjen lader ikke en chance til at slå politisk mønt på sagen gå fra sig.

Da er det redaktøren for den lokale avis, Bornholms Tidende, Øyvind Hesselager, skriver:

Hesselager var indtil sidste år redaktør for fagbladet Journalisten.dk. Han ved hvad han snakker om.

Men racisme og drab er blevet en “forretning” som interesserer langt flere end venstrefløjen og Black Lives Matter i Danmark. New York Times tager sagen op og de skriver den ud fra vinklen om det racistiske Danmark.

Går man gennem arkiverne ser man at New York Times systematisk har fulgt op med at dække smykkeloven og ghettopakken så drabet på Bornholm ikke bare bliver et spørgsmål om racistisk vold i en personlig relation. Det bliver et spørgsmål om Danmark som samfund.

New York Times sætter punkterne og kronologien op. Det er bare at trække linjerne fra hændelse til hændelse.

Overskriften og præamblen slår tonen an:

A Black Man Was Tortured and Killed in Denmark. The Police Insist It Wasn’t About Race.
En af de to hvide mistænkte har højreekstreme-forbindelser. Anklageren i sagen kaldte det “et personligt forhold, der er gået galt.”

Det hjælper ikke hvad politiet eller lokale folk siger. New York Times-journalisten tager dette som bekræftelse på dansk benægtelse og medskyldighed. Man kan få indtryk af at Danmark er som Sydstaterne i gamle dage: Sorte dræbes og danskerne holder kæft.

”Danmark, en nordisk nation, der er stolt af sine progressive holdninger, har for nylig været udsat for racistisk vold . Mellem 2007 og 2016 er racemotiverede hadforbrydelser i Danmark mere end firedoblet, sagde Den Europæiske Union i et 2018”report

Men denne statistik er bevidst fejltolket, skriver Berlingske.

Dels står der i EU-rapporten, at tallene ikke kan sammenlignes år for år, og selv hvis de kunne, var konklusionen forkert. Det siger Susanne Ditlevsen, som er professor i statistik ved Københavns Universitet.

»Det New York Times gør, det er at manipulere med tallene. Simpelthen. De udvælger de tal, der giver den største forskel. Derudover står der i rapporten, at tallene ikke kan sammenlignes år til år,« siger Susanne Ditlevsen.

Forskellen i tallene kan blandt andet forklares med, at der i nogle år er medtaget onlinehændelser i tallene, mens disse tal ikke inkluderes i andre år, forklarer Susanne Ditlevsen, der er ærgerlig over manipulationen:

»Tallene viser jo rent faktisk, at der sker mange hændelser, og derfor er det jo ærgerligt, at New York Times manipulerer med tallene. Bare én racistisk hændelse er jo én for mange,« siger Susanne Ditlevsen.

Lokale indbyggere som har stået frem og forklaret at det ikke handler om racisme, bliver svinet til af New York Times, uden at de er blevet kontaktet. En af dem er Tobias Brandt Krähmer.

Tobias Brandt Krähmer bor på Bornholm og kendte den afdøde godt. Han er blevet citeret i flere danske mediers historier om sagen, og han er også nævnt i The New York Times’ artikel:

»En anden ven af familien, Tobias Krahmer [sic], fortalte lokale nyheder, at han ikke mente, at drabet var racistisk motiveret. Men aktivister siger, at hr. Krahmer, som er hvid, rev et »Black Lives Matter«-banner ned fra domstolsbygningen på Bornholm i fredags,« står der i The New York Times.

Og den passus er faldet Tobias Brandt Krähmer for brystet.

»Jeg er hamrende sur over den fremstilling af mig, der ikke er virkelighed. Det er meget langt fra min verden at være racistisk. Jeg stemmer Radikale Venstre og ønsker ikke, der skal være forskel på mennesker uanset hudfarve,« siger Tobias Brandt Krähmer.

Historien om banneret er at der stod »no lives matter, until black lives matter,« og det reagerede Krähmer på. Men det er ingen gyldig grund i dagens New York Times. Da er du afsløret som racist.

Der er sket noget med New York Times. De har taget skridtet hen til en type kampagnejournalistik som ser alt gennem ideologiske briller.

Det fører til et mærkeligt sprog. Thomas Erdbrink skriver som om der er en forbindelse mellem George Floyd og Bornholm.

“Nogle danske nyhedsmedier har bemærket, at et knæ blev presset hårdt mod Mr. Johansens nakke, ligesom ved drabet på Mr. Floyd, samt en ekstrem-højre tilknytning hos en af de mistænkte. Historien er ikke desto mindre for det meste blevet behandlet som et “almindeligt mord” og har kun fået beskeden nyhedsdækning.”

”Dansk politi og retlige embedsmænd er gået langt for at afvise enhver forbindelse mellem drabet på Floyd og Mr. Sorensen, eller for den sags skyld at race spillede en rolle.”

Men dette er selvsagt suspekt i Erbrinks øjne, for han mener at vide, at i Danmark vokser racismen.

”Lokale aktivister ser et mønster af benægtelse i Danmark, når det kommer til racemotiverede forbrydelser, hvoraf nogle tilskrives stigende anti-immigrant holdninger til indvandrere. I en fremtrædende sag i 2017 udelukkede politiet race som en faktor, da en 16-årig afghansk dreng blev brændt af fire skolekammerater.” rising anti-immigrant attitudes, one prominent case

Hvis man betragter et land fra et fugleperspektiv kan man konstruere de sammenhænge man vil. Ofte genkender indbyggerne ikke sig selv. Men når det handler om noget så alvorlig som racistiske drab skulle man tro en stor avis ville være varsom.

Men det modsatte er tilfældet.

New York Times har en stor hammer og alt ser ud som søm.

En anden historie om en 61-år gammel dansker som blev pryglet til døde af en bande “unge”.

I Danmark sørger bloggere som Kim Møller for at hele sandheden kommer frem. Danske medier er dygtigere end norske, men heller ikke de tør spørge hvor retfærdigheden er for danskere:

Uriasposten:

2005: Danskere rev i muslims tørklæde – hævnet med ‘flasker, baseballkøller og jernrør’, den ene døde

Venstrefløjen ynder at sammenligne chikanen mod kalot-bærende jøder med det tørklæde-klædte muslimske kvinder udsættes for. Hvor danske jøder typisk undlader at gå med kalot for ikke at risikere chikane fra muslimer, så ville det omvendt være helt utænkeligt, at muslimske piger undlod at gå med tørklæde, af frygt for danskernes voldelige reaktion. Bevares, der findes da eksempler på chikane af muslimer. Herunder en historie fra 2005.

Hadforbrydelse mod muslimsk kvinde. Fra Politiken, 17. juli 2005 – Groft overfald efter chikane mod indvandrer-kvinde(ikke online).

“Politiet var allerede ved 22-tiden lørdag aften i kontakt med de to berusede mænd, som sad og drak på en bænk ved den tidligere Nørrebro Station, der nu er bygget om til indkøbscenter. … Ifølge flere vidner antastede faderen og stedsønnen en kvinde med anden etnisk herkomst end dansk. De råbte ad hende og trak i hendes tørklæde. Kvindens sønner kom til stedet, og situationen udviklede sig dramatisk.

Politiet valgte herefter at sigte både sønnerne, den berusede far og hans stedsøn for gadeoptøjer, hvorefter alle blev sendt i hver sin retning.”

Ære- og skamkulturens reaktion. Politiken oplyser endvidere, at de to berusede mænd, halvanden time efter episoden blev overfaldet i den nærliggende Lundtoftegade.

“Kriminalpolitiets centrale vagtleder i København oplyser, at mellem fem og otte mennesker kort før midnat overfaldt den 61-årige og hans 39-årige stedsøn på Lundtoftegade. …

‘Der er blevet slået med forskellige slagvåben. Vidner har både set flasker, baseballkøller og jernrør‘, siger vagtlederen Carsten Ahrends.

Stedsønnen slap med skrammer og en brækket skulder, mens den 61-årige pådrog sig voldsomme kvæstelser i ansigtet og brystkassen.”

Flere detaljer i Ekstra Bladet, 18. juli 2005 – 61-årig fik knust knogler i ansigtet (ikke online).

“Den 61-årige svævede mellem liv og død, men blev søndag formiddag af lægerne erklæret uden for livsfare. Han har dog fået alvorlige skader og blandt andet fået knust flere knogler i sit ansigt.

– Det var sindssygt at se på. De unge råbte og skreg, mens de sparkede og slog med blandt andet et jernrør. Jeg tænkte, at ofret ville dø, hvis de blev ved, fortæller et vidne til overfaldet til Ekstra Bladet. …

Det var en flok unge af anden etnisk herkomst, der som vilde dyr kastede sig over de berusede mænd og gennemtævede dem med alt, hvad rødderne kunne finde i nærheden af flasker, rør og cykler. …

– Man følte sig så magtesløs. De unge blev ved med at slå og sparke, indtil de kastede et af ofrene ned i en kælderskakt, fortæller vidnet.

[…]

Et familiemedlem til den indvandrerkvinde, som blev generet af danskerne, mener imidlertid, at politiet kunne have forhindret overfaldet.

– Mange opfattede det som uretfærdigt, at det var kvindens sønner, som blev lagt i håndjern og taget med af politiet. Og der var en hadsk stemning ved Nørrebro Station, da de to danske mænd fik lov at gå videre.

Politiet burde have opfanget den stemning og fået danskerne væk, siger Hassan Al Jarrah til Ekstra Bladet…”

Afsluttende notits. Fra Ritzaus Bureau, 2. august 2005 – Død efter hævnoverfald (ikke online).

“En 61-årig mand er udåndet efter et voldsomt overfald, han blev offer for i midten af juli. Manden blev sammen med sin 39-årige stedsøn angrebet og gennembanket med baseballkøller, jernrør og andre forhåndenværende våben på Lundtoftegade i København. Siden har manden ligget på hospitalet, hvor det viste sig, at han havde fået svære kvæstelser i hovedet som følge af den omfattende vold. Og da der blev slukket for respiratoren, døde manden kort tid efter, oplyser chefen for Københavns Politis drabsafdeling, kriminalinspektør Ove Dahl.”

Drabet forblev uopklaret. Henry Peter Larsen blev 61 år.