Der begås i gennemsnit et drab om ugen i Danmark, og langt de fleste giver kun overfladisk omtale. Med Rønne-drabet er det anderledes. Alle store aviser har bragt fyldige reportager, og da det trods alt ikke er amerikansk indenrigspolitik, så blev racisme-vinklen researchet ihjel. Sandheden er dog som altid til forhandling hos Politiken, der sendte Cavlingvinder Olav Hergel til Bornholm. Overskriften blev ‘Da stanken af racisme bredte sig fra et brutalt drab i Nordskoven’, og de fandt også frem til det plausible motiv, hvad ignoreres, alt imens de giver plads til forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som holder liv i spekulationerne med en smart helgardering.

“… selv om dele af historien kan være med til at forklare, hvorfor der ikke er nogen blandt alle, vi taler med, der tror, at der er tale om en hadforbrydelse, har Politiken valgt ikke at bringe den.”

“Hvis man bare ukritisk citerer en politianklager for at sige, at det ikke er racisme, og ikke borer videre, risikerer det at blive en meget snæver målestok for, hvad racisme er, hvor det begrænses til, at motivet udelukkende skal være racisme, før der er tale om en hadforbrydelse…. Der kan sagtens være et åbenlyst motiv, samtidig med der er en racistisk overbygning. At drabet ikke kun handler om racisme, betyder jo ikke, at racisme ikke kan have spillet en rolle. “ (Anne Lise Marstrand-Jørgensen, skønlitterær forfatter)

De øvrige Politiken taler med afviser at racisme skulle været motivet, herunder 21-årige Emma Saksaa, lokalt kaldet ‘yndlingspaki’, da hun har en pakistansk far. Hun blev også interviewet til Weekendavisen – Den farvede sandhed< .

“På en grillbar på Store Torv står en nær ven af afdøde bag disken.

‘Vi betragtede hinanden som søskende,’ siger Emma Saksaa, der er en del af en vennegruppe, som både talte de drabssigtede brødre og den dræbte. …

‘M og afdøde var virkelig gode venner,’ fortæller hun over en cola i gårdhaven. ‘M’ er den drabssigtede med tatoveringen.

‘Søndag nat var vi til morgenfest sammen, hvor de sad og talte om, hvor meget de elskede hinanden.‘ Stemmen bæver. ‘Jeg forstår godt, folk tænker, det er racisme. M er fremmedfjendsk i den forstand, at han er imod dem, der kommer hertil og ikke integrerer sig. Men ikke dem, der er født her. Jeg er selv halvt pakistaner. Ham, der blev slået ihjel, var halvt afrikaner, vennegruppen består af folk i alle farver. Og han har aldrig sagt så meget som ét grimt ord til os. Spørg hvem som helst på øen. Det her er ikke racisme.‘

… I P1 Morgen mener tidligere radiovært Jens Philip Yazdani, at der er tale om en fejlslutning hos politiet: ‘Bare fordi motivet ikke er racistisk, vil jeg insistere på, at der stadig kan være en racistisk dimension.’ Offerets hudfarve må have spillet ind, uanset hvad politiet siger.”

“Det er ikke svært at forstå, at Black Lives Matter har lagt kort og blomster her. Det, som fandt sted her, lugter ikke af racisme. Det stinker.” (Politiken, Olav Hergel, 6. juli 2020)

“Hvis jeg snakkede med en fyr i byen, kunne han godt komme hen til mig og sige at ‘hvis der bliver problemer med ham der, så er jeg der for dig’. Han er meget beskyttende. Han var min ven og et godt menneske, ville jeg sige. For det er han ikke mere’.” (Emma Saksaa, Politiken, 6. juli 2020)

“De ville da ikke have været venner med os, hvis de var racister. Storebroren kunne godt sige mærkelige racistiske ting, men han opførte sig ikke sådan. Der kom også mange fra asylcenteret på barerne. Dem snakkede han også med.“ (Emma Saksaa, Politiken, 6. juli 2020)