Under Bidens tre år ved magten var der slet ingen kontakt mellem Washington og Kreml, hvilket stod i skarp kontrast til den gængse praksis om, at der skulle være en åben kommunikationskanal for at forhindre misforståelser. Nu har EU’s formand, Antonio Costa, foreslået, at der etableres kontakt med Moskva, men forslaget bliver skudt ned af bl.a. Mette Frederiksen.

I et interview med TV 2 såede Frederiksen tvivl om, hvorvidt der overhovedet skal være kontakt til Kreml fra europæisk side, så længe Rusland ikke ønsker fred i Ukraine.

Det vil sige, at Mette går ind for en kapitulationslinje. Først når Putin kommer krybende på sine knæ, er han velkommen.
Det kan blive længe at vente på.

Hvor mange skal dø på slagmarken på begge sider på grund af denne uforsonlighed?

António Costa udtaler dog på et afsluttende pressemøde efter EU-topmødet fredag, at han forsvarer sin fremgangsmåde:
»Det er nødvendigt, at EU har sin egen kontakt med Rusland. Det, jeg forsøger at gøre, er at etablere en diplomatisk kanal. Vi kan ikke stole på, at de andre fortolker Ruslands budskaber, og vi skal også selv kunne sende budskaber til Rusland.«
Costa understreger i samme forbindelse, at formålet med opkaldene til Kreml ikke har været at forhandle fred på vegne af hverken EU eller Ukraine:
»EU er ikke og vil ikke forsøge at fungere som mægler mellem Rusland og Ukraine. EU står på Ukraines side. Det har vi gjort gennem hele krigen, og det vil vi også gøre efter krigen,« understreger han.

Der er stor uenighed blandt de europæiske ledere om, hvorvidt EU skal genoprette den diplomatiske kontakt til Rusland.

Hvornår blev det at tale sammen et tegn på svaghed? Krigen nærmer sig sit femte år.

EU-ledernes uforsonlighed – ikke alle – er et spil med borgernes tryghed. Russerne er vant til at lide. Det er nutidens europæere ikke.