www.aamund.dk

Men andres fiasko er nu heller ikke at foragte

Oscar Wilde

Den danske offentlighed er godt tilfreds med udviklingen i Irankrigen. Det ville selvfølgeligt være fint, hvis præstestyret må give op og blive afløst af et mere humant styre. Men det er lige så attraktivt, hvis den forhadte Trump må trække sig ud af krigen, ydmyget og med halen mellem benene. Det ville gøre ham til en ’lam and’ som præsident og bane vejen for den næste Demokrat-præsident, som forhåbentlig kunne være Kamala Harris eller Gavin Newsom.

Mediernes og vælgernes hysteriske had til præsident Trump blænder fuldstændig for fornuft og omtanke og forhindrer dem i at se det gennembrud for varig fred i Mellemøsten, som ville være resultatet af korandiktaturets kapitulation. Skiftende amerikanske præsidenter og europæiske regeringschefer har gennem næsten 50 år kynisk vendt ryggen til det iranske præstestyres ufattelige grusomheder mod den persiske befolkning og dets ambitioner om at stikke Mellemøsten i brand. Præsident Trump har derimod taget ansvaret på sig med felttoget mod tyrannerne i Teheran. Trump har tre erklærede mål med aktionen: Stop for Irans atombevæbning, stop for produktion af missiler, der kan fremføre nukleare sprænghoveder og stop for iransk finansiering og styring af Hamas, Hizbollah og Houthi-bevægelsen.

Selv om præstestyret ville blive ved magten, ville det være en kastreret kæmpe, der ikke mere kunne true sine naboer, der herefter kan søge sammen i fredelig sameksistens og samarbejde, som så småt er ved at tage form i form af Abraham -traktaten, der knytter de Forenede Arabiske Emirater tættere til Israel. Saudi-Arabien ventes at tilslutte sig alliancen, da Kongedømmet har stærkt brug for israelsk teknologi i sin igangværende omstilling til en oliefri økonomi.

Amerikanere har tilbudt præstestyret en typisk Trump-pakke, der består to komponenter. Først den sure svie og så den søde kløe. Svien er stop for atombevæbning, missiler og shia-militserne. Den søde kløe er ophævelse af blokaden mod Irans havne i Den Persiske Bugt, annullering af alle sanktioner og boykots rettet mod Iran, fuld optagelse i det internationale samfund og ikke mindst lukrative handels- og investeringstraktater med USA, der vil bistå med opretningen af landets sammenbrudte økonomi.

Alt i alt må man kalde Trump- pakken for et generøst tilbud til en taber, hvis flåde ligger på havets bund, luftvåbnet er udraderet ligesom alle varslings-og radarsystemer, missilsystemer og næsten alle militære produktionsanlæg. Der er således ikke tale om en forhandling, men om en kapitulation kombineret med en revalideringspakke. Problemet er bare, at det, Trump tilbyder, ligger milevidt fra det, præstestyret efterspørger. Regenterne i Teheran er fløjtende ligeglade med at skabe folkelig velstand og velfærd. Folket rager dem en papand. Styret er derimod bundet til en hellig ed aflagt til grundlæggeren af den islamiske republik, ayatollah Khomeini: Udslettelse af Israel, nedkæmpelse af kætter-religionen sunni-islam og etablering af shia-islam som Verdens dominerede ideologi og tro.

Hvis magthaverne i Iran helt eller delvis accepterer de amerikanske krav, forsvinder hele grundlaget for den islamiske stat og de hellige værdier, den hviler på. 47 år i den islamiske revolutions tjeneste ville være spildt og den hellige ed til Khomeini ville være kastet på møddingen. Når Trump ikke kan få accept af sin fredspakke, er det fordi der foregår en forbitret magtkamp i regeringstoppen i Iran. Der er pragmatikere, der ser præstestyret som fortid og er klar til at acceptere en fremtid i fred og harmoni med deres naboer.  Modsat er der en magtfuld fløj af fanatiske præster og revolutionsgarden, der hellere vil lide en ærefuld død for Allah’s sag end bøje sig for Trump og de forhadte jøder i Israel.

Indtil videre er det de fanatiske islamkæmpere, der har overtaget, og der er ingen grænser for de løgne, de bedrag, de intriger og de forhalinger, de vil sætte i værk for at beskytte deres atomprogram, deres missilproduktion og deres militser. Koranen dikterer, at vantro må bedrages, hånes, undertrykkes og dræbes, hvis det tjener islams sag. I islams hellige skrifter roses profeten Muhammed for hans evner til taqiyya, som er hellige løgne og bedrag for at fremme islams sag. Det er taqiyya, vi nu ser komme ud fra Teheran for fuld udblæsning.  Indtil videre er det lykkedes koranfyrsterne at vende verdensopinionen for sig. De har til fulde udnyttet de vestlige demokratiers had til Trump og til jøder og Israel. Målet er gennem propaganda, løgne og falske løfter at vinde tid til midtvejsvalget i USA, hvor en uafgjort eller stillestående krig antagelig vil medføre, at republikanere taber magten i begge Kongressens kamre, og så er vejen banet for en mere ayatollah-venlig politik som i de gode gamle dage under Obama.

Indtil videre har præsident Trump været ubøjelig i sine krav til fred med Iran. Trump kan vinde amerikanernes sympati og støtte tilbage, hvis han når sine erklærede krigsmål: stop for Irans atombevæbning, missilproduktion og støtte til shia-militserne. Amerikanere kan lide en vinder, og det vil Trump være med en sejr. Vi må håbe på, at lykken står den kække bi, og at den kommende fredsaftale sætter en stopper for Irans militære og politiske indflydelse uden for landets grænser og dermed skaber forudsætningen for varig fred i Mellemøsten.

Og så er vi nogle, der ser frem til, at danske medier efter mange pirouetter og krumspring vil slå fast, at Trumps krig mod Iran endte som en fiasko, og at han nu som fortjent er endt som en lam and.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark