www.asgeraamund.dk

Den palæstinensiske terrororganisation Hamas, der er finansieret, trænet og styret af Irans korandiktatur har formodentlig beseglet sin skæbne efter overfaldet på Israels civilbefolkning den 7. oktober. Israels sikkerhed er årti efter årti blevet forværret i takt med, at Irans ayatollaher har opbygget et militært netværk af aggressive islamiske militser, der nu næsten helt omslutter Israels grænser. Iran kontrollerer nu militære stormtropper i Libanon, Syrien, Irak og Gaza, styrker der alle har forpligtet sig til at realisere Irans overordnede mål: Israels udslettelse. Det er først og fremmest Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza, men der er flere andre militser, vi ikke hører så meget om som f.eks PIJ (Palæstinensisk Islamisk Jihad). Fælles for dem alle er mottoet: Fra Floden til Havet, som betyder dannelsen af en palæstinensisk nationalstat, der rækker fra Jordanfloden i øst til Middelhavet i vest, altså netop der, hvor staten Israel ligger.

Iran har nok ikke til hensigt at angribe Israel med atomvåben, men ayatollaherne har lært af Nordkorea, at bare truslen om at starte en nuklear krig kan være nok til at tyrannisere sine fjender. Atomtruslen kombineret med en stadig mere omfattende militær indeslutning af Israel vil også udgøre en dødelig trussel mod den jødiske stat.

Hamas, der siden angrebet den 7. oktober indtil videre har myrdet mere end 700 civile israelere og bortført over 100, blev dannet i 1987 som en del af Det Muslimske Broderskab, en antisemitisk bevægelse, der udsprang af den nazistiske ideologi. Hamas har lige siden været ansvarlig for en lang række attentater og terrorhandlinger i Israel. Det gælder selvmordsangreb mod israelske familier, busser og hoteller og senere hyppige raketangreb mod civile mål. Israel har svaret igen med likvideringer af Hamas-ledere og militære operationer ind i Gaza rettet mod raketinstallationer og andre militære støttepunkter. Det har alt sammen ikke ført hverken til fred eller sejr til en af siderne. Kun mere af det samme. Og det kan jo heller ikke være anderledes, når der ikke foreligger mulighed for et kompromis. Israel vil overleve for enhver pris. Hamas vil udslette Israel for enhver pris.

Den israelske regering står nu over for et skæbnesvangert dilemma: hvis man bekæmper Hamas med luftangreb og isolation af Gaza, sådan som man plejer, vil Iran rejse Hamas igen til fornyet styrke og kamp. Hvis man derimod tager konsekvensen af de mange års uophørlig terror og invaderer Gaza med fuld militær styrke for at fjerne Hamas, kan det blive den blodigste kamp i Israels blodige historie. Den israelske regering vælger nok den fulde invasion fordi den konkluderer, at den ikke har noget andet valg i det lange løb. Hertil kommer, at Hamas’ brutale overfald på Israel med en bølge af mord, tortur voldtægter og gidseltagninger giver Israel en enestående lejlighed til en retfærdiggjort udslettelse af Hamas. De to millioner palæstinensere, der er stuvet sammen i Gaza, et område på størrelse med Langeland, er særdeles utilfredse med livet under Hamas. Gaza er en brutal politistat uden ret og rimelighed for borgerne. Hamas-styret er kun optaget af hævntogterne mod Israel og er ligeglade med civilbefolkningens trivsel og velfærd. Der er næsten ingen jobmuligheder og folk må leve af støtte og almisser fra de arabiske broderlande og USA, der netop har bevilget endnu 7,5 millioner USD i bistand til Gaza.

Israel har nu formelt erklæret krig mod Hamas og har mobiliseret 100 000 mand fra reserverne samt fuld mobilisering af hær, flåde og luftvåben. Den kommende invasion af Gaza vil næppe blive mødt med bevæbnet, folkelig modstand, da Hamas-tyrannerne er lige så forhadte som israelerne, men der er ingen tvivl om, at de islamiske militser vil kæmpe fra hus til hus og til sidste mand. Det bliver hårdt og blodigt for de israelske væbnede styrker og for hele det israelske folk. Men en endelig sejr over Hamas, vil betyde en befrielse fra tyranniet og terroren fra Gaza og en uvurderlig forbedring for Israels sikkerhed. Det er utænkeligt, at Israel vil optræde som besættelsesmagt i Gaza efter nedkæmpelsen af Hamas. I stedet vil vi nok se en foreløbig administration af Gaza lagt i hænderne på førende sunni-muslimske nationer i regionen: Saudi-Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Investeringer og målrettet bistand fra disse pengestærke aktører ville kunne give Gazas befolkning et nyt eksistensgrundlag og en ny start på tilværelsen efter mange års afsavn og undertrykkelse.

Den største gevinst ville imidlertid være, at uden Hamas bliver Irans tyranner sat ud af spillet og må opgive deres planer om dominans i Mellemøsten og Israels udslettelse. Hvis præstestyret i Iran forsvandt, ville den islamiske terrorbølge også i Europa visne hen og dø, da det er den ideologiske arv efter Ayatollah Khomeini, der er benzinen på terrorens bål. Udslettelsen af Hamas vil således være et vigtigt skridt på vejen til et sammenbrud af præstestyret i Iran og dermed begyndelsen til fred og samarbejde mellem de sunni- islamiske samfund og de vestlige demokratier.