I over 4 år, har Donald Tusk skræmt sine undersåtter med advarsler om en aggressiv krig fra Rusland, som ifølge Tusk snart vil ramme Polen. Krigspropagandaen “gik hjem” i EU, fordi folk, der frygter en større europæisk krig, er mere villige til, at optage store kreditter til fælles forsvar. Et sådant program for fælles europæisk forsvar, blev udtænkt af Donald Tusk i april 2025 og kaldes SAFE: Security Action for Europe. Dette er en ny europæisk forsvarsfond og et finansielt instrument på 150 milliarder euro, som blev vedtaget i maj 2025, som en del af forsvarsplanen “ReArm Europe”. SAFE har nu 19 medlemsstater, Danmark spiller en central rolle i udrulningen af ​​SAFE, og Norge er associeret gennem EØS-aftalen.

Polakkerne har opdaget, at SAFE trods sin beroligende forkortelse, har lidt eller intet at gøre med sikkerhed. Det, der oprindeligt blev præsenteret som en form for økonomisk støtte fra en non-profit fond, viste sig at være en usikker låneordning: For Polen, den tungeste deltager, beløber lånet sig til 44 milliarder euro over 45 år med en 10-årig afdragsfri periode. Med andre ord, lån i fremmed valuta med usikre, skiftende valutakurser over næsten et halvt århundrede, som skal tilbagebetales af fremtidige generationer. Pengene vil blive udbetalt i etaper med en rente, der fastsættes for hver enkelt betaling. Hvert land skal ansøge om SAFE-midler gennem EU, som kan blokere anmodningen, for eksempel hvis ansøgerlandet får en regering, som EU ikke kan lide, ligesom EU’s blokering af EU-midler til Ungarn under Viktor Orbán.

Den rente, der vil gælde, er variabel, men da den effektive rente for obligationer i EU i øjeblikket ligger omkring 3,32-3,35 procent, må den nødvendigvis være højere end det. Tyskland optager ikke selv SAFE-lån, simpelthen fordi det er Tyskland, som hele ordningen er designet til at tjene.

65 procent af våbenkomponenterne skal komme fra EU, EØS-lande (som f.eks. Norge) eller Ukraine. For Polen, der har meget amerikansk udstyr, kan indkøb i Europa give kompatibilitets problemer. På den anden side, er det især den tyske og franske våbenindustri, der vil drage fordel af aftalen.

Præsident Karol Nawrocki nedlagde veto mod hele ordningen og aftalen som sådan, og kom i stedet med sit eget forslag kaldet “SAFE 0%”, dvs. rentefrit. Polen har i øjeblikket 595 tons guld, mere end Den Europæiske Centralbank, der har 506,5 tons guld. Konceptet var baseret på ideen fra præsidenten for Polens Nationalbank, Adam Glapiński, om at finansiere hæren gennem centralbankens overskud fra guld operationer. Så ville det være muligt selv at bestemme, hvad man ville købe og for hvor meget, og være fuldstændig uafhængig af EU.

For nylig begyndte premierminister, Donald Tusk, aggressivt, at presse på for underskrivelsen af ​​aftalerne. Tusk og hans folk kaldte modstanderne forrædere. I begyndelsen af ​​maj 2026, satte premierministeren deadlines for administrationen, der indikerede, at aftalerne skulle være indgået inden udgangen af ​​maj. Det er ekstremt vanskeligt, og alle undrede sig over, hvorfor der var sådan et kapløb.

For nylig, sidste fredag, blev SAFE-aftalen underskrevet af repræsentanter for den polske regering: forsvarsminister Kosiniak-Kamysz og finansminister Domanski. Premierminister Tusk har ikke selv underskrevet den. Han ved, at denne underskrivelse er ulovlig: for at aftalen skal være gyldig, skal den ratificeres af parlamentet og underskrives af præsidenten.

Men set fra Tysklands og EU’s øjne, har Tusk gjort sit arbejde. SAFE vil redde den forfaldne tyske forsvarsindustri, og især Rheinmetall. Ryktet siger, at Det Europæiske Sikkerhedsråd vil blive dannet om et par måneder, og Donald Tusk menes at være dets nye præsident takket være SAFE.

Her dukker et nyt “trick” op, omhyggeligt smuglet ind i skyggen af ​​genoprustningen: det nye organ skal gøre EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik mere effektiv ved, at give en mindre gruppe lande mulighed for at træffe hurtige beslutninger, i stedet for at kræve enstemmighed blandt alle 27 medlemsstater, siges det. Medlemslandenes forsvarskompetence vil blive overført til et centralt organ. Behovet er begrundet i den øgede trussel fra Rusland og et ønske om, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar, uafhængigt af USA.

EU centraliserer i højt tempo, efter at Orbán tabte valget, og ingen vil længere nedlægge veto mod det. Til denne centralisering bruger EU aktivt sit budget; penge tildeles på betingelser. Kriser og konflikter er gode at have for, at svække hvert enkelt lands suverænitet; dette blev testet under pandemien. Polen modtog ikke sin pandemi kompensation, så længe PIS var ved magten. Der var altid noget, der skulle forbedres i retssystemet, før pengene kunne overføres. Da Tusk kom til magten, var pengene straks på bordet, uden at noget blev rettet, hverken i retsvæsenet eller andre steder. Det var ham, EU ønskede, og her ser vi årsagen.