Kopierede/fra hoften

Begrebet »islamofobi« er i de seneste årtier blevet et redskab til at beskrive »irrationel« frygt eller had mod muslimer. Men det er ikke et neutralt begreb for en »fobi«. I en artikel på den hollandske hjemmeside Wynia’s Week argumenterer forfatteren Benno de Jongh for, at begrebet er et strategisk våben, der er designet til at kvæle kritik af islam og bane vejen for en gradvis islamisering af vestlige samfund.

Islam er en religion, der stiller meget store krav på egne vegne. Den giver udtryk for en ambition om at blive verdens eneste religion, og Koranen er Allahs evige og endelige ord. Dens tilhængere forsvarer flerkoneri, tvangsekteskab, omskæring, obligatorisk tilsløring af kvinder og censur af ikke-muslimske medier. Islams læresætninger udviser, afhængigt af konteksten, stærk foragt for andre religioner samt «kætterske» former for islam.

– Opfundet af fascister og brugt af kujoner

Begrebet »islamofobi« dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet og fik sin moderne betydning i 1990’erne. Ifølge flere kilder blev det spredt af organisationer med tilknytning til Det Muslimske Broderskab med det formål at sidestille kritik af islam med racisme eller antisemitisme – og dermed hæve islam over kritik.

Den franske filosof Pascal Bruckner betegner »islamofobi« som en »opfindelse«, der gør islam til et emne, man ikke kan berøre uden at risikere at blive beskyldt for racisme; det sidestiller kritik af en doktrin med had mod mennesker og fungerer som et skjold mod en rationel tilgang.

Enhver, der påpeger problemer som æresvold, kønsapartheid eller terror inspireret af islamiske tekster, risikerer at blive stemplet som islamofob. Dette har en afskrækkende virkning på ytringsfriheden.

Muslimer fremstilles som evige ofre, hvilket vækker sympati hos progressive kræfter og institutioner. Dette giver en følelse af moralsk overlegenhed og presser samfundene til at tilpasse sig ortodoks islam – en form for »selv-islamisering«.

I praksis ser vi, at beskyldninger om islamofobi ofte sætter en stopper for diskussionen i debatter om hijab, halal-mad i skolerne – eller kritik af grooming-bander.

Sverige holder op med at bruge udtrykket »islamofobi«

Senest er det den svenske regering, der ikke længere vil bruge begrebet »islamofobi« i officielle sammenhænge. Udenrigsminister Maria Malmer Stenergard (M) finder begrebet problematisk, blandt andet fordi det kan forveksles med legitim kritik af islam, og fordi det associeres med irrationel frygt hos enkeltpersoner snarere end diskrimination eller had.

Sverige vil arbejde for, at også EU og FN holder op med at bruge udtrykket »islamofobi«. Svenskerne ønsker, at begrebet erstattes af et mere præcist sprog, der skelner mellem kritik af ideologi og had mod mennesker.

Christopher Hitchens advarede om, at begrebet ikke beskytter muslimer mod had, men dæmper al kritik af islam og dens politiske bevægelser. Andrew Cummins kaldte det »et ord opfundet af fascister og brugt af kujoner til at manipulere idioter«.

Frygten for at blive stemplet som islamofob gør det også svært at kræve, at indvandrere tilpasser sig vores værdier – og bidrager i sidste ende til, at vi selv tilpasser os, for eksempel gennem blasfemilignende regler mod at »krænke« islam.