Hvis man vil bedømme kommunismen som samfundsmodel, hjælper det ikke meget at studere Karl Marx’ Das Kapital eller Det Kommunistiske Manifest af Marx og Engels. Det er mere tilrådeligt at se på, hvordan kommunismen blev praktiseret i sit vældige imperium, der strakte sig fra Østersøen til Stillehavet. Fra 1917 til omkring 1990 myrdede de kommunistiske regimer 100 millioner af deres egne borgere. Tortur, undertrykkelse og dyb folkelig armod var kommunismens arbejdsredskaber gennem to generationer inden sammenbruddet.

Se på hvad der rent faktisk sker

På samme måde er det nytteløst at vurdere islam som samfundsform ved at studere den islamiske hellige trilogi, der består af koranen,  bogen om traditionerne og profeten Muhammeds biografi. Det er vigtigere at bedømme islam på levevilkårene og styreformen i de lande, der er underlagt islamisk lov og i de voksende islamiske samfund i de vestlige demokratiske retsstater.

Det er lige netop det, den norske forfatter og islamforsker Hege Storhaug har gjort med sin seneste bog: Islam -Den Ellevte Landeplage. Bogen, der ikke uventet blev forsøgt ignoreret af de norske hovedmedier, blev en bestseller og solgt i næsten 50 000 eksemplarer.

En rejse ind i en ellers lukket muslimsk verden

I min barndom hørte rejsebeskrivelser til den mest populære litteratur på de folkelige boghylder. Op gennem 1950erne var der ingen valuta til rådighed, næsten ingen danskere havde råd til oversøiske rejser og transportforholdene var umulige for almindelige mennesker. Men i rejsebeskrivelserne kunne man læse om grumme hovedjægere på Borneo, dødsensfarlige pusterørs- indianere i Amazonas og om lama-munkenes mystiske verden i Tibet.

Hege Storhaug er en opdagelsesrejsende i vor tid og beskriver de samfund og de forhold, hun oplever på egen hånd, men som er lukkede eller svært tilgængelige for os andre. Storhaug tager os ved hånden og  lader os med hende som rejsefører besøge islams brændpunkter.

Vi er med hende i Pakistan, vi trænger ind i ghettoerne i Marseilles, Malmø og Tower Hamlets, vi konfronteres med mediernes og politikernes rodfæstede hykleri over for islam i praksis, og Storhaug afdækker de islamiske lederes strategier og planer for afviklingen af den demokratiske retsstat, der skal afløses af den totalitære islamiske formynderstat, når islam har vundet den fornødne styrke.

Storhaug  fremtræder ikke som en hidsig demagog  og debattør. Hun har sin research, sine kilder og sine facts i orden og fremlægger nøgternt og sobert sine observationer, som ikke desto mindre er ildevarslende  for det vestlige folkestyre.

Islamisternes langsigtede strategi

Gennem mange års dialog og debat med førende islamiske aktører kan Storhaug afdække den langsigtede islamiske strategi for både den norske og den europæiske samfundsudvikling:

Første fase er sikring af egen base ved at modsætte sig integration i det demokratiske samfund og samtidig vinde accept for forestillingen om, at muslimer er et forfulgt og krænket mindretal, der derfor har ret til positiv særbehandling.

Dernæst iværksættes et missionsarbejde, der skal få de unge muslimer til at tage afstand for de værdier, der ligger til grund for Europas åbne og frie demokratier. Altså en understøttende jihad, der med ordet i front kæmper for udbredelsen af en islamisk samfundsorden.

Olien, der smører dette maskineri hedder islamofobi, som er kravet om, at vi skal tåle det utålelige. Enhver krænkelse af den islamiske forfatning og levnedsdiktat er en utilgivelig racistisk handling mod en mishandlet minoritet.

Rædslen for at blive kaldt islamofob

Hege Storhaug skildrer ubarmhjertigt, men nøgternt, hvordan politi og politikere i de vestlige samfund ryster i bukserne af rædsel for at blive stemplet som islamofober. For 40 år siden var det ødelæggende for en politisk eller journalistisk karriere at blive stemplet som antisemit. Samme virkning har i dag islamofobien, hvor man til gengæld er stueren som erklæret fjende af staten Israels eksistens.

Angsten for islamofobiens spøgelse har stort set nedbrudt det svenske samfund og i England er vi godt på vej, hvad Storhauge fint belyser gennem sin skildring af den britiske ’grooming’ skandale, hvor flere tusinde purunge piger gennem en årrække blev seksuelt misbrugt af en skare pakistanske muslimer.  De sociale myndigheder, politiet og ikke mindst politikerne vidste, hvad der forgik. Men ingen turde afsløre sex-forbryderne af angst for at blive stemplet af medierne  som islamofober.

Imens etablerer islamisterne magtbaser i Vesten

De islamiske ledere er godt tilfredse med islams ekspansion.

En statusrapport fra de saudiske myndigheder beretter således, at omkring år 2005 havde sunni-islams petro-dollars opbygget 1500 moskéer, 202 islamiske universiteter, 210 islamiske centre og næsten 2000 islamiske skoler rundt om i den ikke-muslimske verden.

Endvidere har sauderne etableret stipendier og akademiske stillinger ved prominente universiteter for at ”fremme islams sande natur”, som det hedder i rapporten.

Hvad er så Storhaugs løsning på  frihedens og retsstatens forfald og gradvise underkastelse?

Løsningen: Bliv en del af europæisk kultur og stop for islamiske særkrav

Hun stiller det ufravigelige krav, at ”enten vælger du at blive en del af europæisk kultur, eller også er du ikke velkommen på kontinentet,” og at ethvert islamisk særkrav, der kolliderer med folkestyrets og retsstatens frihedsværdier skal afvises.

Dette er kontante og nødvendige krav, men der er nok ingen vej uden om, hvis vi skal redde stumperne af  europæisk kultur og folkestyre.

Den moderne europæiske borger er i alvorlig klemme mellem politikergenerationen Obama & Co, der hårdnakket skildrer islam som kærlighedens og fredens religion og de islamiske ledere, der åbent bekender sig til, at islam er blodets og krigens religion ( Khomeini og Al-Baghdadis).

Hege Storhauges bog er ikke skrevet for akademikere og politikere, men er en vaskeægte folkebog, der er uomgængelig læsning for ansvarsbevidste danskere, der bekender sig til det frie ord, folkestyret og retsstaten.

Bogen kan købes nemt her.

Oprindeligt skrevet for og trykket af Den korte avis, 14. november 2017.