Nytteløst projektmageri, konsulenthonorarer æder for mange af bistandskronerne til Afrika.

Lokal korruption tager også deres mundfulde, mener professor

“De fleste regeringsledere i Afrika er korrupte diktatorer, og meget bistand ender i korruption” forklarer Professor Christian Bjørnskov (Kristeligt Dagblad 17. febr.) .Sammen med sin  kollega økonomiprofessor Martin Paldam har  han lavet flere studier, som viser, at ulandsbistanden er ikke har positiv virkning for de fattigste i verden. Dog ser Bjørnskov at bistand til genopbygning efter kriser og naturkatastrofer samt nogle sundhedsindsatser har effekt.

Stabile samfundsstrukturer

Fattigdom må bekæmpes  gennem stabile samfundsstrukturer, mere frihandel og den politiske stabilitet  som det kniber så meget med i klansamfund. Samtidig er velfungerende retshåndhævelse en betingelse for at effektiv markedsøkonomi kan udvikles og dermed bringe velstand. Disse strukturer forudsætter  imidlertid en veluddannet middelklasse, og de fleste førende intelligensforskere mener desangående at IQ i Afrika lader meget tilbage at ønske. Demokrati kan ikke udvikles og trives i samfund hvor rationalitet og reflektion er fraværende fx pga generel lav begavelse eller traditioner/religion der forhindrer fri tænkning og diskussion.

Børn kommer af sex

Måske er der også en ond cirkel i form af  at en stor del kvinder har for mange børn 6-8  til at de ernæres forsvarligt  pga. fattigdom og eferfølgende understimuleres intellektuelt, idet man ikke har råd til skolegang, sport, foreningsliv osv.  IQ afgøres som bekendt både af arv og miljø. For afrikanske mænd er det generelt status at have mange børn – sønner giver mere magt i stammesamfund – og det sker ikke sjældent med flere kvinder og vice versa. Afrikanere er også kendt for at være mere glade for sex end mange andre folkeslag – asiater fx. Sex for nydelse kan ende med undfangelse, og mange bruger ikke prævention, som jo oftest skal købes. Ligesom man sjældent bruger “naturlig prævention” via de metoder for stimulerende sex, der ikke fører til forplantning.

Befolkningspolitik

Vi ved at veluddannede afrikanske kvinder føder færre børn. Så mere uddannelse til kvinder kunne være en vej at gå for staterne selv – inkl. seksualvejledning. Det er min opfattele efter adskille besøg i det sydlige Afrika, at kvinder der godt kan sætte sig igennem og være viljestærke. En mulighed for den eksterne bistand kunne  derfor være at udbetale en bonus til kvinder, der ved  40 års alderen kun har et vist antal (2 fx) børn. Det sidste forslag fordrer selvfølgelig at kvinderne kan stole på, at pengene arriverer og ikke forsvinder i regeringslederes lommer. Bistandsorganisationerne kunne alternativt give månedlige børnepenge til moderen, for det første og det andet barn med det krav, at moderen ikke på noget tidspunkt har flere end to levende børn. Ved flere børn vil støtten bortfalde eller minimeres. Man undgår her i bedste fald, at patriarkatet styrer kvindens valg.

Kirsten Damgaard er kulturpsykolog & sexolog