Kina sender klare signaler om, at det distancerer sig fra regimet i Teheran og positionerer sig for et scenario efter Khamenei.

Ifølge en analyse fra Foundation for Defense of Democracies (FDD) den 12. januar har de kinesiske myndigheder og statsmedierne i de seneste dage reduceret deres støtte til Khamenei og hans regime betydeligt – i skarp kontrast til Kinas tidligere ubetingede støtte.

Diplomatisk tavshed
Statslige medier som Xinhua, People’s Daily og CCTV er næsten helt holdt op med at rapportere om protesterne eller regimets reaktion. Tidligere dækkede de protesterne som “uro forårsaget af udenlandske kræfter” med fuld støtte til Teherans fortælling. Nu er dækningen minimal eller ikke-eksisterende.

Udenrigsministeriets daglige pressekonferencer har ikke nævnt Iran siden 8. januar, på trods af Kinas sædvanlige hurtighed med at kommentere regionale kriser. Talsmand Lin Jian har undgået spørgsmål om situationen og har ikke gentaget tidligere støtteerklæringer.

Kina har heller ikke annonceret nye olieaftaler eller investeringer i Iran, siden protesterne begyndte. Dette står også i kontrast til fortiden, hvor Beijing hurtigt øgede olieimporten fra Iran efter vestlige sanktioner. Ifølge FDD udsætter kinesiske virksomheder projekter i Iran af frygt for ustabilitet.

As Protests Surge, China Signals Its Distance From Tehran

New policy brief from @JackBurnham802:https://t.co/e13fggsAui

— FDD’s Iran Program (@FDD_Iran) January 13, 2026

I en kort erklæring den 10. januar opfordrede det kinesiske udenrigsministerium til “ro og stabilitet” i Iran uden eksplicit at støtte regimet. Dette er en klar nedgradering i forhold til tidligere erklæringer, såsom “fuld støtte til Irans suverænitet”.

Trump-faktoren
Analytikere fra FDD og andre tænketanke mener, at Kina har flere grunde til at tage afstand:

• Protesterne er de største siden 2022 og viser tegn på bred folkelig opbakning. Beijing frygter, at et fald af regimet kan føre til en pro-vestlig eller sekulær regering, der vil mindske Kinas indflydelse i Mellemøsten.
• Iran er en vigtig olieleverandør, men Kina prioriterer stabile energiforsyninger. Et sammenbrud eller langvarige uroligheder kan true olieforsyningerne og kinesiske investeringer.
• Kina ønsker ikke at blive forbundet med et regime, der bruger ekstrem vold mod sine egne borgere.
• Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus og hans trusler om intervention ønsker Beijing at undgå at blive trukket ind i en konfrontation mellem USA og Iran.

Kinas distancering er et alvorligt slag for regimet. Kina er Irans største handelspartner og har været landets vigtigste diplomatiske støtte. Uden kinesisk og russisk støtte ville Iran ikke være i stand til at modstå vestlige sanktioner. Hvis Beijing trækker sig yderligere tilbage, kan det svække regimets evne til at opretholde økonomisk og militær kontrol under krisen.