Kommentar

Det er ikke kun Norge, der spilder milliarder af kroner på at bygge CO2-opsamlings- og lagringsanlæg (CCS) til at opsamle og lagre plantenæringsstoffer fra industrielle processer. Danmark har også taget denne metode til sig for, at redde planeten fra en fremtidig formodet klimakatastrofe, og dermed tage kontrol over fremtidens klima og vejr. Intet mindre.

Danmarks “Projekt Greensand” starter kommerciel drift næste år og forventes at være EU’s første fuldt operationelle offshore CO2-lagringssted. Plantenæringsstoffet vil blive lagret fra Siri-platformen i Nini-oliefeltet, i den danske del af Nordsøen, hvor kemigiganten Ineos vil injicere flydende CO2 1.800 meter ned i tømte oliereservoirer.

Virksomheden sigter mod at påbegynde CO2-lagring i starten af ​​2026. Ambitionen er, at der i første fase skal lagres op til 400.000 tons CO2 om året, mens planen er at lagre op til 8 millioner tons CO2 om året fra 2030. Men danskerne er ikke først i verden. Norge har også haft “store visioner og ambitiøse mål”, selvom CCS er fuldstændig meningsløst, når man ser på tallene.

Danmark først i EU, men Norge var først i verden

Her i Norge er “Nordlys”-projektet allerede klart. Modtageanlægget i Øygarden er i drift, og de første mængder miljøbelastende plantegødning er allerede blevet injiceret i Aurora-reservoiret, 2.600 meter under havbunden, til enorme omkostninger og et massivt energiforbrug. Det norske anlæg er også større end det danske, hvor den første fase har en kapacitet på 1,5 millioner tons CO2 om året, med en planlagt udvidelse til 5 millioner tons.

Da Norge ikke er medlem af EU, kan danskerne prale af at være EU’s første. Norske politikere formodes dog altid at være bedre end alle andre, og dermed lykkedes det dem at skabe verdens første anlæg af denne art. Her kaldes dette system en “komplet CCS-værdikæde” af politikere og aktører – men kun for at denne “værdikæde” er krystalklar for alle:

“Vi vil leve af at redde klimaet”

Plantenæringen, som altid har været fri til at udlede, er nu underlagt en afgift for at tvinge virksomheder til at købe CO2-kvoter eller bygge faciliteter til opsamling af CO2, til enorme omkostninger og ditto energiforbrug, såsom Erna Solbergs “Langskip”-projekt i Brevik. Men man kan ikke sælge denne plantenæring for at tjene penge tilbage. Gud forbyde det! I stedet er man nødt til at bygge enorme modtagecentre til enorme omkostninger, med et enormt energiforbrug, hvor EU-industrien vil betale enorme summer for at få sin plantenæring opbevaret under havbunden, til endnu større omkostninger og med et vanvittigt energiforbrug.

Trods omkostningerne, energiforbruget og resten af ​​vanviddet har grønne politikere besluttet, at dette er den nye form for “rentabilitet”, der vil erstatte petroleumssektoren, og samtidig redde planeten fra den klimakatastrofe, der (helt sikkert) er ved at ske ifølge fremtidsforskningen, og det er umoralsk at tvivle på dette. Fordi grøn rentabilitet ikke er som normal rentabilitet. Det er heller ikke grøn matematik. Hvor skør ideen om CCS egentlig er, viser tallene:

Et chanceløst, meningsløst – og idiotisk spild af penge

De årlige menneskelige CO₂-udledninger fra kulbrinter og cementproduktion, anslås til omkring 38,1 milliarder tons, og udledningen falder ikke. De stiger med omkring 1,1 procent årligt, eller omkring 400 millioner tons eller omkring 1,1 millioner tons dagligt. Hvis man siger, at sådanne CCS-anlæg vil have en gennemsnitlig lagerkapacitet på 3 millioner tons årligt, ville man være nødt til at bygge et nyt CCS-anlæg cirka hver tredje dag. Eller 122 anlæg årligt, bare for at holde trit med stigningen i emissioner. Gæt hvem der skal betale for det?

Hver dag udleder menneskeheden anslået 104,4 millioner tons plantenæringsstoffer fra kulbrinter og cementproduktion, som begge danner grundlaget for en moderne verden. For at fjerne og lagre alle disse plantenæringsstoffer fra luften, ville man være nødt til at bygge omkring 35 CCS-anlæg hver dag på verdensplan. Det ville være 12.775 hvert år, i alt 319.375 i 2050 – når verden ikke længere vil udlede CO2 fra fossil energi, og hele “værdikæden” derfor ville være værdiløs.

Jeg kan ikke holde ud at regne på, hvor meget denne idioti vil koste i penge og energi, fordi CCS er så dumt, at kun gamle, hvide mænd forstår det. Så minder jeg jer om, at hele “klimaregnskabet” alligevel er baseret på meninger og fantasital, mens jeg lykønsker danskerne med endnu et pengesvind, der vil underminere både skatteyderne og hele erhvervslivet for at opnå absolut ingenting.

At vælge inkompetente og fanatiske politikere, der hverken forstår matematik, energi eller økonomi, har konsekvenser.