Gæsteskribent
De pragmatiske og solide løsninger i land- og skovbrug og på havbunden
Fanø/Vadehavet. Foto:Fanø kommune
Klimaet har været det helt store tema i debatterne op til dette Folketingsvalg – og der er mange politiske løfter om, ja, guld og grønne skove, men også straf og forbud. En mio. el-biler, forbud mod kød, straf for flyrejser og generelt indskrænket livsglæde. Og de store skurke er både forbrugere, industri, transportsektor og ikke mindst landbrug.
Vi ville alle være bedst tjent med, at vi gik lidt mere metodisk frem med kendte teknikker og løsninger. Træplantning, mulddannende dyrkningsmetoder og genskabelse af marine biotoper.
Økologen Thomas Crowther og hans kolleger på ETH Zürich, et schweizisk universitet har lavet en undersøgelse, som viser, at der er plads nok i verdens eksisterende parker, skove og ubenyttede landarealer til at plante 1,2 x 1012 ekstra træer, hvilket ville have CO2-lagerkapacitet stort nok til at optage 10 års CO2-udledninger.
Træer er det mest effektive middel til at regulere den globale opvarmning. Ved at kombinere skovindholdsdata fra 1,2 x 106 steder rundt om i verden og satellitbilleder har forskerne beregnet, at der er 3 x 1012 træer på jorden. Men de fandt også, at der er rigeligt plads til at genoprette millioner af ekstra hektar skove, uden at inddrage landbrugsjord.
FN’s ’Trillion Tree Campaign’ har plantet næsten 15 x 109 træer over hele verden i de seneste år. Australien har annonceret en plan om at plante 1 x 109 mere inden 2050 som led i sin indsats for at opfylde Parisaftalen. Hvis vi i Danmark lander lige på målsætningen på 20% for skovdække, så kan vi leve op til Crowthers målsætning om forøgelse af skovdækning til optagelse af 10 års CO2-udledning. Det er jo bare at sætte i gang. Der er i dag ca. 14% skovdække; sølle 6% mere kan da sagtens lade sig gøre. Dansk Folkepart vil sætte skovrejsning i gang så hurtigt som muligt, og så skal vi have forstfaglige eksperter til at beregne CO2-optaget, så vi kan lægge regnestykket ind i Parisaftalens mål. 10 år – så kan man noget. Og i skovene bliver der plads til både mange insekter, fugle og pattedyr – så biodiversiteten får også en gevinst, så vi kan forhindre arternes udryddelse.
Landbruget peger både på mulddannende dyrkningsmetoder og biofuel til fly dannet fra halmrester. Så kan vi flyve på ferie igen med god samvittighed. Win-win. DTU er allerede langt fremme med en løsning. Også her er bæredygtigheden i top.
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (www.frdk.dk) arbejder med pløjefri dyrkning for at beskytte og opbygge humuslaget, som effektivt lagrer kulstof. Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med blot 1 procent, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få en mere frugtbar jord. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten. Og det kan sættes i værk forholdsvist hurtigt – og lad os så måle eller beregne, hvor meget der lagres pr. hektar – og eventuelt belønne det med et klimatilskud. En lille sidegevinst ved det øgede biologiske liv i landbrugsjorden er, at viben, lærken og harer vender tilbage.
Det er anerkendt, at humus kan bruges som lagring af kulstof. Humus indeholder 57 procent kulstof. Hæves humusindholdet over 35.000 km2 med blot 1 procent, altså 25 kg per kubikmeter jord, viser en simpel beregning, at der i jorden bindes 500 millioner ton kulstof, svarende til 1,8 milliard ton CO2, har frdk beregnet. Danmarks udledning er ca. 65 mio. ton CO2 pr. år.
Antagelserne bag tallet kan varieres, men beregningen viser sit indlysende potentiale og skriger på, at klimadebatten SKAL tage forøgelse af humusindholdet i dyrkningsjorden med i regnskabet for at hurtigere at kunne overholde Paris-aftalen. Det er en lavthængende frugt. Det skal beregnes og ind i Parisaftalen.
Landmænd kan med en effektiv planteproduktion med høje udbytter, plantedække året rundt og et godt sædskifte og uden at bearbejde jorden unødigt være medvirkende til at optage utrolige mængder CO2. Vi skal i så høj grad som muligt etablere vores afgrøder uden at harve eller pløje. Det hedder Conservation Agriculture blandt fagfolk.
Dansk landbrug kan årligt fjerne 9,8 millioner ton CO2 fra atmosfæren alene i Danmark. Det skal ses i lyset af, at det danske reduktionsmål er 2,5 millioner ton årligt. Sæt i værk.
Danmark rangerer på fjerdeplads i verden over kystlængde i forhold til landareal. Vi har mange bugter og fjorde og lavvandede havområder. I de lavvandede havområder kan der plantes ålegræs, som er en undersøisk græsart, som har en helt fantastisk evne til at optage CO2. Ålegræs var tidligere vidt udbredt.
I Thurøbund lejres der cirka 27.000 gram kulstof pr. kvadratmeter. Det er klart det højeste niveau, forskerne har fundet. Andre steder i verden kommer tallet ikke over 11.000 gram pr. kvadratmeter. Ålegræs binder CO2, når det vokser. Når det så taber bladene, bliver kulstof optaget i havbunden i stedet for at komme op i atmosfæren. Græsengene kan derfor i en udvidet målestok blive meget vigtige i optagelsen af CO2. Det skal også regnes med i Parisaftalen. Ålegræs-enge binder generelt ca. 18 % af alt kulstof, som lejres i havene, så der er en dokumenteret god lagringseffekt.
Tænk hvis vi kan aflyse klimaangsten og samtidig begynde at fokusere på biodiversitet i stedet. Disse pragmatiske erfaringer med træplantning, pløjefri dyrkning, og et levende havmiljø med ålegræs og store arealer med stenrev skal skaleres op, så det kan regnes ind i Paris-aftalen. Så når vi det!
Hvis CO2-indholdet i atmosfæren skal falde, så skal der udledes mindre CO2, og optages mere CO2. Så let kan det anskues. Og vi skal gøre begge dele og lidt til.
https://www.ktc.dk/artikel/humus-er-jordens-co2-lunge
https://www.trilliontreecampaign.org/
https://www.tv2fyn.dk/artikel/sydfynsk-aalegraes-verdens-bedste-i-kampen-mod-co2
Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds
