En ny rapport afslører, at 18 af de 20 amerikanske delstater med den højeste andel af hjemløse styres af demokrater.

Bag tallene ligger et mønster af høje boligudgifter, reguleringer, der bremser udviklingen, tilflugtssteder for ulovlig indvandring og velhavende kvarterer, der ikke ønsker billige boliger eller fattige mennesker i deres egne samfund.

Og da hjemløsheden i Norge er stigende, kan det tyde på, at socialistiske politikker ikke nødvendigvis bidrager til at løse hjemløshedskrisen, men snarere forværrer den.

Et problem i demokratisk styrede stater
En ny rapport fra Visual Capitalist giver et klart billede af hjemløshedskrisen i USA og hvilke stater der har den højeste andel af hjemløse.

Rapporten viser, at næsten 772.000 amerikanere, eller 227 pr. 100.000 indbyggere, er hjemløse, baseret på tal fra 2024.

Ifølge data fra Department of Housing and Urban Development (HUD) og U.S. Census Bureau er der en klar sammenhæng mellem høje boligudgifter og øget hjemløshed, skriver Visual Capitalist.

Hawaii topper listen med 805 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket er mere end tre gange det nationale gennemsnit på 227.

Washington, D.C. ligger på andenpladsen med 800 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket afspejler de høje leveomkostninger og det begrænsede udbud af billige boliger i landets hovedstad.

New York ligger på tredjepladsen med 795, hovedsageligt på grund af den koncentrerede boligsituation i New York City. Sammen udgør disse tre stater, sammen med Hawaii på førstepladsen, næsten 175.000 mennesker uden bolig.

Fire stater på vestkysten, Oregon, Californien, Washington og Alaska, er blandt de 10 øverste.

Oregons tal er steget til 535 på grund af stigende huslejer i Portland, mens Californiens 187.000 hjemløse udgør det største absolutte antal i landet.

En hjemløs mand med sine ejendele i Skid Row i Los Angeles i 2024. Foto: Shutterstock.

Seattles blomstrende teknologisektor og begrænsede boligudbud er med til at skubbe Washington op på næsten 400 pr. 100.000.

Disse stater har én ting til fælles: boligpriser, der konsekvent er steget hurtigere end lønningerne, hvilket sætter mange beboere i fare for at blive hjemløse, skriver Visual Capitalist.

Men hvad sker der, når vi undersøger de 20 stater med de højeste hjemløshedsrater? Tallene afslører et slående mønster: 18 af disse 20 stater styres af demokratiske guvernører, et faktum, som Visual Capitalist undlader at nævne.

Kun Alaska og Nevada skiller sig ud som stater med republikanske guvernører. Dette er ikke nogen tilfældighed, men snarere et symptom på dybere strukturelle problemer i stater, der styres af demokrater.

Artiklen fra Visual Capitalist peger korrekt på boligomkostninger som den primære faktor i hjemløshed, hvor stater med skyhøje huslejer og stramme boligmarkeder rangerer højest.

“Ikke i mit kvarter” er en af årsagerne
Men dette er ikke kun markedsøkonomi; det er resultatet af årtier med politiske valg. Demokratiske guvernører i disse stater har ofte prioriteret reguleringer, der begrænser boligbyggeriet.

Hjemløse telte dækket af is i en bypark i Washington, D.C. Foto: Shutterstock.

De har ofte strengere miljølovgivning, strengere zoneinddelingsregler, og NIMBY-politikker (Not In My Backyard) har bremset nybyggeriet, mens skatter og velfærdsprogrammer tiltrækker indvandrere, der søger gratis støtte.

Dette sker uden at der skabes tilstrækkeligt med boliger. “Not in my neighbourhood” er især velkendt i Californien, hvor statens boligkrise har skabt overskrifter, fordi mange velhavende byer og beboere ikke ønsker boliger til fattige og lavindkomsttagere i deres kvarter.

Mange af disse stater er såkaldte “fristeder”, hvor ulovlige indvandrere ikke behøver at frygte immigrationspolitiet. Dette har også bidraget til at øge hjemløsheden, da flere indvandrere søger mod områder med generøse velfærdsordninger og mildere håndhævelse af immigrationslovgivningen.

I Californien har demokraten Gavin Newsom brugt 24 milliarder dollars på fem år, men alligevel har staten næsten 25 % flere hjemløse end i 2019.

Den gennemsnitlige pris for et hus i Californien ligger mellem 800.000 og 900.000 dollar, hvilket er langt uden for mange menneskers rækkevidde. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige pris for huse i Florida på omkring 400.000 dollar.

Republikanerne prioriterer deregulering, hurtige tilladelser, lavere skatter, mere byggeri og færre mennesker på gaden. Klimaet er ikke problemet. Det er styringen. Hjemløshed handler ikke primært om stofmisbrug eller fattigdom, men om boligmangel i demokratisk styrede stater med høje omkostninger.

Telt for hjemløse veteraner på Veterans Administration-området i Los Angeles. Foto: Shutterstock.

Man skulle tro, at Florida og Texas med deres varme klima og massive indvandring ville ligge øverst på listen. Men nej. Antallet af hjemløse i begge stater ligger langt under det nationale gennemsnit på 227. I Florida er der 134 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, og i Texas er der 89.

Texas og Florida er også stater, der ikke har nogen statslig indkomstskat. New York, Californien og Illinois er derimod tre af de stater, der har de højeste statslige indkomstskatter. Og alligevel er de ikke i stand til at håndtere hjemløshed.

Hjemløshed er en lukrativ forretning
Bill Wells, en republikansk borgmester i El Cayon, Californien, fortalte Fox News sidste år, at staten ikke har nogen intentioner om at løse hjemløshedskrisen.

Han sagde, at Californiens 25 milliarder dollars dyre hjemløsekrise ikke er en fiasko, men en forretning. NGO’er tjener på den, politikere drager fordel af den, og det er en ond cirkel, der kun bliver værre.

California’s $25 billion homeless crisis isn’t a failure—it’s a business. NGOs profit, politicians benefit, and the problem only gets worse. It’s not a solution; it’s an industry. pic.twitter.com/pMSfAGEMk5

— Bill Wells (@MayorBillWells) December 30, 2024

En artikel fra Fox News, offentliggjort den 8. januar 2025, fremhæver, hvordan politikker i de blå stater har ført til øget hjemløshed. Californien bruger næsten fire gange så meget pr. hjemløs person som Texas, 45.000 dollar mod 12.000 dollar, men oplever alligevel en kraftig stigning.

Mellem 2019 og 2024 steg antallet af hjemløse i Californien med næsten 36.000, hvilket svarer til en stigning på 23,6 %. I New York steg antallet med næsten 66.000, eller 71,5 %, mens Illinois oplevede en stigning på over 15.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 153 %.

Til sammenligning har Texas oplevet en meget lavere stigning med lidt over 2.000 flere hjemløse (8,2 %), og Florida med omkring 3.000 (10,7 %), skriver Ted Jenkin.

Hjemløs kvinde beder om hjælp foran sit telt. Portland, Oregon. Foto: Shutterstock.

Socialistisk politik i de blå stater
De blå stater giver ofte migration skylden, men erkender ikke, at deres egne politiske valg, såsom status som fristat og restriktive boligregler, bidrager til problemet, skriver Jenkin.

Strenge zoneplaner og miljølove begrænser boligbyggeriet, mens Texas har udstedt over 230.000 byggetilladelser i det sidste år, sammenlignet med Californiens 117.760.

Dette til trods for, at Californien har næsten 9 millioner flere indbyggere end Texas.

Telt for hjemløse på Venice Beach Ocean Front Walk i Californien. Foto: Shutterstock.

Desuden kritiserer Jenkin tilgange som “Housing First” for at overse stofmisbrug og psykisk sygdom, hvilket efterlader mange hjemløse på gaden. Røde stater som Florida og Texas kombinerer juridiske foranstaltninger med social støtte og opnår bedre resultater.

Har vi et lignende problem herhjemme?
Tallene viser, at de blå staters politik har bidraget til øget hjemløshed på trods af højere udgifter og progressive programmer, og hvordan styring og politiske valg afgør, om mennesker har et sted at bo.

Høje boligpriser er ikke kun et amerikansk problem. I Norge, især i store byer som Oslo, Bergen og Trondheim, er boligmarkedet blevet næsten utilgængeligt for mange, især unge og førstegangskøbere.

Hjemløs mand i Oslo. Foto: Shutterstock.

I 2020 rapporterede Statistics Norway, at 4.502 husstande boede i midlertidige boliger og derfor blev betragtet som hjemløse. I 2024 var dette tal steget til 7.077 husstande.

I samme periode var antallet af husstande med børn i midlertidige boliger steget fra 230 til 636, hvilket er næsten en tredobling.

Dette tyder på, at socialistiske politikker, der er kendetegnet ved høje skatter, omfattende velfærdsprogrammer og restriktive regler, ikke nødvendigvis løser hjemløshedskrisen, men snarere forværrer den.