Frankrig står over for en ny test af sin økonomiske troværdighed, efter at Fitch har nedgraderet landets kreditværdighed, hvilket øger presset på en ny regering, der allerede kæmper med politisk turbulens. Dette er ifølge RFI (Radio France Internationale).

Fitch nedgraderede landets kreditværdighed på et tidspunkt, hvor præsident Emmanuel Macrons regering kæmper med politisk uro og den uoverskuelige opgave at få styr på finanserne.

Det amerikanske kreditvurderingsbureau sænkede Frankrigs kreditvurdering fra AA- til A+ og advarede om, at uden hurtig handling vil landets gældsbyrde fortsætte med at vokse indtil mindst 2027.

Nedjusteringen kom kun få dage efter, at François Bayrou på dramatisk vis blev tvunget til at træde tilbage som premierminister efter et mistillidsvotum i parlamentet om hans spareplaner. Bayrou havde forsøgt at skære dybt i udgifterne for at få bugt med underskuddet, men hans forslag vandt ikke gehør i et splittet parlament.

På de sociale medier lagde Bayrou ikke fingrene imellem og beskyldte Frankrig for at være »et land, hvor eliten har fået landet til at afvise sandheden [og] er dømt til at betale prisen«.

Nu falder byrden på den nye premierminister Sébastien Lecornu, som forventes at stå i spidsen for en mindretalsregering. Lecornu skal nu udarbejde et budget for 2026, som kan accepteres af parlamentsmedlemmer fra hele det politiske spektrum.

Fitch var ligefrem i sin vurdering og sagde, at Macrons regerings nederlag i tillidsafstemningen var et »tegn på øget fragmentering og polarisering« i fransk politik. Agenturet satte også en stopper for tanken om, at Frankrig kunne nå sit tidligere mål om at reducere sit underskud til 3 procent af BNP i 2029.

Den afgående økonomiminister Éric Lombard forsøgte alligevel at berolige nerverne og insisterede på, at den franske økonomi stadig var »solid« på trods af nedgraderingen.

En lavere kreditvurdering betyder ofte, at investorer kræver højere afkast for at låne penge ud – og Frankrigs låneomkostninger var allerede stigende. I denne uge steg renten på 10-årige statsobligationer til 3,47 procent. Det er niveauer, der typisk forbindes med Italien, eurozonens største problemlåner.

Bayrou har slået alarm over udgifterne til gældsbetjeningen og kaldt dem »uudholdelige«. Frankrigs gæld udgjorde 113 procent af BNP sidste år – næsten det dobbelte af EU’s loft på 60 procent. Underskuddet var på 5,8 procent, et godt stykke over EU’s grænse på tre procent.

Fitch forventer nu, at gælden vil stige yderligere og nå op på 121 procent af BNP i 2027, uden at der er noget klart punkt, hvor den vil flade ud. Det kan gøre Frankrig farligt udsat for fremtidige chok, hvad enten de er økonomiske eller geopolitiske.

Frankrig er ikke alene om at stå over for ratingbureauernes vrede. Konkurrenter som S&P Global skal opdatere deres egne ratings i november, og mange regeringer i eurozonen er under lup, mens de jonglerer med budgetreglerne i Bruxelles.