

Berlingske genoptrykker Muhammed-tegninger, 20 år efter at Jyllands-Posten gjorde det samme og udløste karikatur striden.
I en leder hylder Berlingske de tolv tegnere og redaktører på Jyllands-Posten, personerne bag beslutningen i 2005, skriver NTB-Ritzau.
Berlingske indleder lederen således:
“Få mennesker er blevet så misforstået og miskrediteret i nyere dansk historie, som de danske tegnere, der for 20 år siden i dag, udgav 12 tegninger af den islamiske profet Muhammed.”
Dette var starten på karikatur striden. Berlingske udgiver en af de mest berømte karikatur tegninger, tegnet af Kurt Westergaard, der viser en Muhammed-lignende figur med en bombe i turbanen.
Derudover vises forsiden af Charlie Hebdo, efter terrorangrebet i januar 2015, hvor næsten hele redaktionen blev dræbt af fornærmede islamister.

Forsiden Charlie Hebdo/Kurt Westegaards Muhammen-karikatur. Fra Berlingske
“Personerne bag tegningerne er “kanariefugle i kulminen, der reagerer på noget farligt i luften,” skriver chefredaktør Pierre Collignon..
De tolv Muhammed-tegninger fra 30. september 2005 var således en advarsel om dybe værdikonflikter, der er opstået i vores samfund på grund af årtiers indvandring fra muslimske lande.
Flere norske aviser offentliggjorde også tegningerne efterfølgende, såsom Afteposten, Bergens Tidende og Stavanger Aftenblad. Men det var Vebjørn Selbekk, der var redaktør for det lille magasin, der måtte tage hovedbyrden. I dag skriver Journalisten om sagen:
“Han modtog dødstrusler, måtte have politibeskyttelse og flytte hele sin familie til en hemmelig adresse.”
Selbekk blev indkaldt af regeringen, og skulle stå skoleret for en gruppe imamer, med den gang udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, som arrangør.
Han blev forladt af den norske redaktørforening, selvom han var medlem af foreningen. Han modtog kritik fra forfattere, pressen og norsk PEN, hvilket var ekstra svært.
“Der findes fællesskaber, der har ytringsfrihed som deres levebrød og eksistensgrundlag. Derfor gjorde det ekstra ondt.”
I dag har flere personer undskyldt over for Selbekk, herunder Arne Jensen, daværende assisterende generalsekretær i den norske redaktørforening, som i sidste uge fortalte Journalisten, at han var oprigtigt ked af det, hvordan han havde beskrevet Selbekk.
Selbekk siger, at når man oplever så massiv modstand, glemmer man ikke, hvem der stod frem.
“Jeg var lidt uden for det gode selskab. Sådan havde jeg det, med et par vigtige undtagelser, som Per Edgar Kokkvold og John Olav Egeland.”
“Især Kokkvold betalte en høj pris – han blev truet på livet og havde politibeskyttelse – ikke fordi han havde ytret noget, men kun fordi han støttede min ret til at gøre det. Ellers var det meget mørkt fra redaktionen,” siger Selbekk.
Optøjerne spredte sig helt til Damaskus i Syrien, hvor både Danmarks og Norges ambassader blev stormet og brændt ned af vrede folkemængder.
Efter konflikten blev Westergaard udsat for dødstrusler, og måtte have politibeskyttelse. Berlingske trykte også hans tegning i 2008. Det skete i en markering, sammen med 16 andre aviser, efter at det blev annonceret, at tre tunesere var blevet arresteret for at planlægge at dræbe ham.
Westegaard blev også udsat for et attentatforsøg i sit hjem i Viby i 2010. En mand forsøgte at bryde ind i hjemmet med en økse, skrev NRK dengang.
Manden gik amok og forsøgte at angribe tegneren, som søgte tilflugt i et såkaldt sikkert rum.
“Jeg trak mig tilbage til det sikre rum, da han kom ind i huset. Jeg indså, at jeg ikke var nogen match for ham. Så jeg underrettede politiet,” fortalte en rystet Westergaard til
Westergaard siger, at han var særligt ramt af, at hans femårige barnebarn var i huset, da overfaldet skete.
“Det var skræmmende. Det vigtigste var, at jeg huskede at tænke mig om og kom i sikkerhed. Men det var tæt på, siger tegneren. Bomberydnings mandskab gennemgår huset, og 10 politibiler har afspærret området.”
Westegaard døde i 2021. Lars Wilks, der i 2007 tegnede Muhammed som en “rundkørslens hund”, døde i en mystisk bilulykke i oktober samme år.