Kopierede/fra hoften

Jakob V. H. Holtermann skriver om Muhammedtegningerne på sin Facebookprofil, da Muhammedtegningerne i dag kan fejre 17 års fødselsdag:

“MUHAMMEDTEGNINGERNE HAR FØDSELSDAG, OG DET HAR DE JO, OG DET ER I DAG

I dag er det 17 år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde 12 tegninger af profeten Muhammed for at minde muslimer om, at de ligesom alle andre borgere i et liberalt demokrati må være klar til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. (Og ja, alle tungnemme læsere: det var *ligesom*, ikke *i modsætning til* alle andre borgere.)
Det mente ganske mange muslimer så ikke, at de burde. Både herhjemme og i udlandet. Hvilket som bekendt blandt andet betød, at JPs redaktør Flemming Rose og 12 tegnere af meget forskellig politisk observans måtte gå under jorden, JPs redaktion måtte omdannes til en fæstning og en permanent terrortrussel mod Danmark.
Siden er det jo gået slag i slag. Redaktionen på det franske satiremagasin Charlie Hebdo er blevet udryddet, og senest er Salman Rushdie blevet forsøgt myrdet i et brutalt knivangreb.
Samtidig forlyder det, at forhandlingerne på Christiansborg om at gøre undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen er brudt sammen. Aviserne fejrer til gengæld dagen ved ikke at omtale tegningerne med et ord og da slet ikke vise dem.
Det er alt sammen dybt nedslående. En politisk indflydelsesrig religiøs institution har formået ensidigt med trusler om vold at lukke ned for satiren som en af de helt centrale kritikformer, vi ellers i liberale demokratier udsætter alle politiske modstandere for på fredelig vis på kryds og tværs.
Ligesom aviserne tør jeg heller ikke vise en muhammedtegning i dagens anledning. Så i stedet får I denne mutation, som jeg forventer ingen islamister trods alt er hjernedøde nok til at forveksle med the real deal. Men man ved jo aldrig.”

ANNONSE

Mest læst

Det er en kold tid vi lever i