

Siden det islamistisk støttede kup i 2024, der bragte Muhammad Yunus til magten, har Bangladesh været vidne til et hidtil uset angreb på pressefriheden. Journalister er blevet slæbt i fængsel på grundlag af falske anklager, overfaldet i retssale og kriminaliseret i henhold til den vage antiterrorlov.
I årevis har Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan været synonymt med brutal undertrykkelse af dissidenter, hvilket har gjort hans land til et af verdens største fængsler for journalister. I dag følger Bangladesh – der engang blev hyldet som et moderat muslimsk demokrati – på chokerende vis den samme farlige vej under den ikke-valgte, militærstøttede regering af nobelprisvinderen Muhammad Yunus.
Siden det islamiststøttede kup i 2024, der bragte Yunus til magten, har landet været vidne til et hidtil uset angreb på pressefriheden. Journalister er blevet slæbt i fængsel på grundlag af falske anklager, overfaldet i retssale og kriminaliseret i henhold til den vage antiterrorlov. De engang så livlige bangladeshiske medier, der længe har været kendt for deres modstandsdygtighed, kvæles nu under et regime, der i stigende grad afspejler talibanernes autoritære styre.
Dette er en tragedie, ikke kun for Bangladesh. Den undertrykkelse, der udspiller sig i Bangladesh, har vidtrækkende konsekvenser for den skrøbelige sikkerhedsbalance i Sydasien, for USA’s strategiske interesser i Indo-Stillehavsområdet og for Indiens kamp mod islamistisk ekstremisme langs dets sårbare østlige grænse. Tysningen af Bangladeshs medier handler ikke kun om censur – den er en del af en større transformation af landet til en grobund for radikal islamistisk politik, der truer stabiliteten i hele regionen.
Bangladesh: Den nye fængsler af journalister
Ifølge Deutsche Welle:
»Der har været mere end 354 journalister, der er blevet chikaneret, 74 rapporterede tilfælde af vold, 113 strafferetlige sager og 167 journalister, der har fået deres pressekort inddraget, ifølge rapporten fra [Rights and Risks Analysis Group].«
Det er ikke overraskende, at Yunus’ embedsmænd afviste rapporten som »en vildledende desinformation«. Men sådanne benægtelser er blevet rutine. Fra undertrykkelse af minoriteter til intimidering af journalister afviser regimet konsekvent det, der er synligt med det blotte øje.
Beh Lih Yi, Asien-programkoordinator hos Komitéen til Beskyttelse af Journalister, har fordømt undertrykkelseskampagnen:
“Vi er foruroliget over de tilsyneladende grundløse tilbageholdelser og straffesager mod journalister samt episoder, hvor mediegruppers kontorer er blevet udsat for angreb og hærværk. Disse angreb på pressefriheden må stoppe. De skaber en afskrækkende virkning på medierne.”
Den afskrækkende virkning er naturligvis bevidst. Ved at kriminalisere pressen nedbryder Yunus netop de institutioner, der kunne stille hans midlertidige regime til ansvar, samtidig med at han styrker islamistiske grupper, der trives i mørket.
Casestudie: Arrestationen af Monjurul Alam Panna
Arrestationen af journalisten Monjurul Alam Panna den 28. august 2025 illustrerer det nye klima af frygt. Panna blev anholdt i auditoriet hos Dhaka Reporters Unity, mens han deltog i en diskussion om »Vores store befrielseskrig og Bangladeshs forfatning«. Programmet blev voldsomt afbrudt af demonstranter, der allerede havde truet arrangementet online.
Den Internationale Journalistføderation fordømte Pannas anholdelse og bemærkede, at han og 15 andre blev anholdt på grundlag af falske anklager. I retten dagen efter blev Panna vist frem i skudsikker vest og hjelm, som om han var en farlig terrorist. Den 4. september cirkulerede chokerende billeder af politibetjente, der kvalt ham inde i retsbygningen. Budskabet var utvetydigt: I dagens Bangladesh bruges selv retssystemet som våben mod medierne.
Pannas sag er ikke enestående – den er et symbol på, hvordan Yunus-regimet kriminaliserer journalistikken selv.
Ekstremister blomstrer, mens journalister bringes til tavshed
Det mest foruroligende paradoks er, at mens uafhængige journalister bringes til tavshed, nyder islamistiske ekstremister stadig større frihed. Ansar al-Islam, Al-Qaedas bangladeshiske afdeling, retfærdiggør åbent mordet på sekulære forfattere og bloggere ved at stemple dem som »islams fjender«. Disse ekstremistiske fortællinger tolereres, om ikke opmuntres, af statens uvillighed til at konfrontere dem.
I juli 2025 lovede det politiske parti Islami Andolan Bangladesh – med tilnavnet »Menigheden på øen Monai« og fortaler for islamisk sharialov i Bangladesh – at omforme landet efter billedet af det talibanstyrede Afghanistan.
Jamaat-e-Islami, Yunus’ vigtigste politiske allierede, fremmer også de samme mål, samtidig med at det støtter det ikke-valgte midlertidige regimes ubestemte embedsperiode. Sammenfaldet af statslig undertrykkelse og islamistisk radikalisme er ved at omdanne Bangladesh til en tikkende bombe for Sydasien.
Global bekymring og menneskerettighedsgruppers alarm
Nedkæmpelsen har vakt international kritik. Tidligere på året udsendte en koalition af store menneskerettighedsorganisationer – herunder Amnesty International, ARTICLE 19, Human Rights Watch, PEN America og Committee to Protect Journalists – en fælles erklæring, der advarede om eskalerende angreb:
»Vi noterer med bekymring antallet af anholdelser og tilfælde af chikane og vold mod enkeltpersoner og menneskerettighedsforkæmpere, der udøver deres ret til ytringsfrihed i Bangladesh. Regeringen har en forpligtelse til at garantere retten til ytringsfrihed, herunder at beskytte mennesker mod angreb fra ikke-statslige aktører«.
Den Internationale Sammenslutning for Menneskerettigheder tilføjede:
»Bangladesh’ livlige medielandskab står over for en stadig mere alarmerende trussel med en bekymrende stigning i voldelige angreb og retssager rettet mod journalister«.
Det bemærkede endvidere, at politiet og politiske aktivister har slået journalister med kæppe og hamre, hvilket placerer Bangladesh blandt de farligste lande for journalister i Sydasien.
Strategiske bekymringer for USA
For Washington er forfølgelsen af journalister i Bangladesh ikke blot et menneskerettighedsspørgsmål – det er et spørgsmål af strategisk betydning. USA har længe betragtet Bangladesh som en partner i sin Indo-Stillehavsstrategi, især som en modvægt til Kinas voksende indflydelse i Sydasien. Yunus’ afhængighed af islamistiske allierede som Jamaat-e-Islami underminerer denne rolle ved at skubbe Bangladesh ind på en kurs, der sandsynligvis vil gøre landet fjendtligt indstillet over for amerikanske interesser.
Hvis Bangladesh glider yderligere ned i autoritært styre og islamistisk radikalisering, risikerer det at blive et nyt Afghanistan – et fristed for ekstremistiske grupper med transnationale ambitioner. En sådan udvikling ville ikke kun destabilisere Sydasien, men også bringe amerikanske sikkerhedsinteresser i hele regionen i fare. Washington kan ikke tillade sig at forblive tavs, mens et ikke-valgt regime nedbryder demokratiet og lukker munden på medierne i Bangladesh.
Indiens voksende bekymring
For Indien står der endnu mere på spil. Bangladesh deler en lang, gennemtrængelig grænse med Indiens følsomme nordøstlige delstater, hvor separatistiske oprør og spændinger mellem befolkningsgrupperne ulmer. Et Bangladesh efter Talibans forbillede ville udgøre en grobund for grænseoverskridende terrorisme og øge ustabiliteten i Assam, Vestbengalen og Tripura.
Indiske efterretningstjenester har allerede advaret om, at Jamaat-e-Islami og andre islamistiske grupper forsøger at infiltrere det nordøstlige Indien med støtte fra Pakistans Inter-Services Intelligence. Den systematiske mundkurv på medier i Bangladesh, ved at eliminere de vagthunde, der kunne afsløre sådanne undergravende komplotter, fremskynder kun denne fare.
Indien har investeret kraftigt i regionale forbindelsesprojekter, energisamarbejde og koordinering af terrorbekæmpelse med Bangladesh. Alle disse gevinster er nu i fare. Hvis Dhaka bliver et sikkert tilflugtssted for ekstremister under dække af Yunus’ autoritære styre, kan New Delhi blive tvunget til at genoverveje sin sikkerheds- og diplomatiske holdning radikalt.
Demokratiet under belejring
Uafhængige medier betragtes almindeligvis som demokratiets fjerde søjle. Men under Yunus’ styre bliver det systematisk nedbrudt. Ironisk nok står Yunus – der engang blev hyldet som modtager af Nobels fredspris – nu i spidsen for et af de hårdeste angreb på ytringsfriheden i Bangladeshs historie. Hans regerings brug af retsvæsenet, politiet og islamistiske grupper til at undertrykke dissidenter viser, hvor langt landet er kommet fra sine tidligere demokratiske normer.
Yunus har lovet valg i februar 2026, men hans islamistiske allierede signalerer allerede, at de har til hensigt at sabotere processen. Hvis medierne forbliver tavse, og journalisterne forbliver i fængsel, er vejen klar: Bangladesh vil blive berøvet sin demokrati, og befolkningen vil blive berøvet sin stemme.
Bangladesh står ved en farlig skillevej. Forfølgelsen af journalister under Yunus er ikke blot et angreb på ytringsfriheden – det er en bevidst nedbrydning af selve demokratiet. For hver dag, Monjurul Alam Panna og andre journalister forbliver bag tremmer, kommer Bangladesh tættere på at blive endnu et Taliban-styret Afghanistan.
Det internationale samfund har ikke råd til at forholde sig tavst. Washington må erkende, at et radikaliseret Bangladesh underminerer dets Indo-Stillehavsstrategi, mens New Delhi må forberede sig på de alvorlige sikkerhedsrisici, der højst sandsynligt vil sprede sig over landets grænser. Både USA og Indien, sammen med Europa og andre demokratier, skal tale med én stemme: Journalistik er ikke en forbrydelse, og at lukke munden på pressen er et forræderi mod grundlæggende fælles værdier.
Hvis Yunus’ regime ikke udfordres nu, vil Bangladesh ikke blot miste sin demokrati – det vil også eksportere ustabilitet til hele Sydasien. Verden er nødt til at handle – uden tøven – inden frihedens stemme i Bangladesh bliver tavs, måske for evigt.
Salah Uddin Shoaib Choudhury er en prisbelønnet journalist, forfatter og redaktør af avisen Blitz. Han er specialiseret i terrorbekæmpelse og regional geopolitik. Følg ham på X: @Salah_Shoaib