Labours »katastrofale politik« får skylden for lukningen af mere end 6.000 britiske gårde.

Britiske landmænd har simpelthen ikke råd til at overlade deres gårde til deres sønner eller døtre.

Det skyldes, at finansministeren, Rachel Reeves, har indført en arveafgift på landbrugsbedrifter, som Document tidligere har rapporteret.

Et rekordstort antal gårde blev tvunget til at lukke endegyldigt i år, efter at Rachel Reeves’ skatterazzia gjorde fremtiden for tusindvis af landbrugsvirksomheder uholdbar, skriver The Telegraph.

I alt 6.365 landbrugs-, skovbrugs- og fiskerivirksomheder er lukket i løbet af det seneste år, ifølge Office for National Statistics (ONS), det højeste tal siden de kvartalsvise data blev offentliggjort første gang i 2017.

De fleste af disse lukninger fandt sted i årets første seks måneder, efter at kansler Reeves i oktober meddelte, at hun ville skære i arveafgiften for familiedrevne landbrug.

Selvom der etableres et stort antal nye gårde, falder antallet af gårde i det hurtigste tempo nogensinde. Så briterne risikerer nu at miste adgangen til hjemmedyrkede fødevarer, når klimahysteriet ødelægger energiforsyningen, og masseindvandringen ødelægger økonomien og sikkerheden i dette engang så stolte land.

Victoria Atkins, skygge-miljøminister, siger, at lukningen af gårdene var et resultat af »Labours katastrofale skattepolitik.«

»De ødelæggende stigninger i National Insurance Contributions (NIC), sammen med skatten på familievirksomheder og familielandbrug, ødelægger generationsvirksomheder, skaber ustabile arbejdsforhold og fører endda til tragiske selvmord.

»Disse statistikker beviser, at Labour har en katastrofal skattepolitik, ikke forstår vores landsbysamfund, og at vores landsbysamfund ikke har råd til Labour.«

National Insurance (NI) er en grundlæggende del af velfærdsstaten i Storbritannien, der kan sammenlignes med den norske folkeforsikring. Den betales af arbejdsgiverne og fungerer som en form for social sikring, der giver arbejdstagere og deres familier ret til visse offentlige ydelser. Men når skatterne øges, har det en umiddelbar effekt på prisniveauet.

Presset ud til kanten af klippen

Lee Anderson, parlamentsmedlem for Reform UK, siger, at stigende skatter og bureaukrati »skubber det britiske landbrug ud på kanten af klippen.«

»Ingen regering i moderne historie har gjort mere skade på britisk landbrug, end Labour gør nu,« siger Anderson.

»Gårde bliver lukket dobbelt så hurtigt som nye gårde bliver etableret. Det er fuldstændig uholdbart. Labour har svigtet den industri, som var med til at opbygge dette land.«

Samtidig stiger priserne på energi, gødning og dagligvarer, og en dårlig høst i 2024 efter både tørke og oversvømmelser hjælper heller ikke de britiske landmænd.

Det dårlige vejr og de høje omkostninger gør nye landmænd og iværksættere tilbageholdende med at gå ind i branchen, siger James Grindal (55), en tredjegenerationslandmand, som måske bliver den sidste i sin familie.

»Afgrøderne er en hel del lavere i år, det har været så tørt – vi har ikke haft ordentlig regn i fire eller fem måneder.

»Folk er blevet slået fra pind til pind. Uanset hvordan man vender og drejer sig, føler man sig uvelkommen. Regeringen er ikke særlig støttende over for os, med arveafgiftslettelser, der forsvinder.«

James’ far arbejder stadig på gården for at få enderne til at mødes. Han er 84 år gammel. Når hans far dør, vil familien Grindal ikke være i stand til at investere i gården som planlagt.

»Han er stadig aktivt involveret i gården – han sidder stadig på traktorer af og til, så hvorfor skulle han ikke eje noget af den jord, han har arbejdet hårdt for at erhverve? Ud af det blå blev vi pålagt [denne skat].

»Når han går bort, kommer vi til at betale en del skat af det. Det vil sandsynligvis forhindre os i at gøre nogle af de ting, vi gør nu. Jeg kunne forstå skatten, hvis vi skulle sælge den. Men det gør vi ikke, vi bliver ved med at dyrke og brødføde folk.«

Familiegårde har været fritaget for arveafgift. Men Reeves har indført en arveafgift på 20 procent over en tærskel på 1 million pund. Problemet er, at britiske gårde er prissat skyhøjt, men kæmper med lav indtjening.

Landmændene har protesteret, netop fordi deres familievirksomheder typisk er trængte på pengepungen og har lave avancer, hvilket betyder, at de vil blive tvunget til at sælge store dele af deres jord for at betale regningen. Alternativet er at optage store lån for at tilfredsstille Labour-regeringens tørst efter flere penge.

Tilliden er på et historisk lavpunkt

Tom Bradshaw, formand for National Farmers’ Union, sagde, at tilliden var »på et historisk lavpunkt,« og at landmændene stod over for »en række udfordringer.« Forhøjelsen af arveafgiften kom som »endnu et bittert slag og endnu et angreb« på britiske landmænd, sagde han.

»Det skaber en vedvarende følelse af, at industrien ikke er værdsat, og at dens betydning for landet ikke anerkendes.

»Jeg kan forstå, hvorfor folk har en psykologi, der får dem til at træffe beslutninger om at sælge, og at de ikke længere kan leve af det.«

Victoria Vyvyan, formand for Country Land and Business Association, mener, at skatter og bureaukrati underminerer landmændenes bestræbelser på at få enderne til at mødes.

»Landmænd, der forsøger at modernisere eller diversificere, bliver hindret på alle måder – af bureaukrati, af øgede sociale bidrag, af en regering, der taler om vækst, mens den underminerer grundlaget for denne vækst.«

Reeves’ forhøjelser af arveafgiften vil flytte op til 520 millioner pund (4460 millioner DKK) hvert år fra trængte landmænd til en sløsende stat. Nogle desperate landmænd er holdt op med at producere fødevarer og lejer i stedet deres jord ud til energiminister Ed Milibands højt elskede solenergi-projekt.

Der er også nyheder om desperate landmænd, der vælger at tage deres eget liv i stedet for at leve i det samfund, som Labour forsøger at skabe.

Landmænd har fortalt The Telegraph, at den forestående stigning har åbnet et »selvmordsvindue« for ældre virksomhedsejere, der er bekymrede for, at de vil pålægge deres børn og børnebørn en økonomisk byrde ved at leve videre efter april næste år.

Pubber lukker og gårde lukker ned, mens bådmigranter strømmer ind i landet. Det er virkeligheden for briterne i 2025.