www.aamund.dk

I disse dage sidder en samling europæiske ledere på Hotel Bayerischer Hof i München og ryster i bukserne ved udsigten til deres årlige endefuld, der er på vej fra USA. De europæiske sår er fra sidste års sikkerhedskonference er stadigt vidt åbne, og nu kommer der nok nye til, når vicepræsident J.D.Vance eller udenrigsminister Marc Rubio træder op på talerstolen. Den amerikanske regering har ikke ændret holdning i forhold til sidste år, hvor Vance meddelte de chokerede europæere, at den største trussel mod Europa ikke kommer fra hverken Kina eller Rusland, men indefra. EU er ved at ødelægge sig selv ved passivt at tolerere en accelererende islamisering af stater og samfund samtidig med, at de europæiske regeringer driver klapjagt på borgerlige partier og holdninger, der netop forsvarer demokrati og retsstat. Denne bandbulle fra Vance blev gentaget i opdateringen af den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi fra december, hvor der advares om, at Europa risikerer civilisatorisk udslettelse ledsaget af en opfordring til, at USA støtter til alle kræfter, der modarbejder Europas ødelæggelse af sit eget demokrati, sin egen frihed og kultur.

Dette er så sandt som det er sagt. Islamiseringen er værst I Sverige, UK, Frankrig og Belgien, men alle Europas lande kan være med i vognen. Også Danmark, hvor koranloven og politikernes og mediernes skræk for islamofobi har stoppet alle forsøg på at tvinge migranter fra islamiske kultursamfund til at tilpasse sig folkestyrets og retsstatens regler og normer. Tværtimod har vi i ’diversitetens’ hellige navn tilladt en stigende islamisering af den offentlige sektor, hvor muslimske migranter og efterkommere kan se frem til at få førtidspension og handicapparkeringskort smidt i nakken som en del af den danske velkomstpakke til islamiske klienter.

Sandheden er som bekendt ilde hørt, og i stedet for at se os selv i spejlet og erkende, at J.P. Vance lagde de kolde kendsgerninger på bordet, har vi i stedet vendt os mod USA, som en nylig opinionsundersøgelse stempler som mere truende over for Danmark end Vladimir Putin. Danske medier og politikere jamrer i deres evige klagesange over, at USA har dræbt ’den regelbaserede verdensorden ’, en prægtig institution, der indtil Trump blev præsident, har skabt gensidig international respekt, dialog og fredeligt samarbejde med FN som vores alle sammen Store Bastian, der roser de artige drenge og dypper de slemme i blækhuset.

Man må forstå, at den regelbaserede verdensorden blev skabt ved dannelsen af FN i 1945, men vi har aldrig fået at vide, hvad den regelbaserede verdensorden siden har udrettet af vidunderlige ting for verdenssamfundet. Var det den kommunistiske magtovertagelse i Kina i 1949, der udløste massedrab på 60 millioner kinesere? Eller måske Korakrigen med 1,6 millioner ofre? Eller hvad med folkemordene i Biafra i 1967 med en million ofre eller Rwanda med over en million dræbte. Hvor var den regelbaserede verdensorden i 1967 og 73, da de arabiske lande overfaldt Israel? Eller under Jugoslavienskrigene fra 1991 med 300 000 ofre og millioner af flygtninge. Muligvis var det den regelbaserede verdensorden, der slog igennem i 2022, da Rusland invaderede Ukraine med samlede militære tab indtil nu på omkring 1,5 millioner dræbte?

FN som demokratiets og frihedens vogter, Den Store Bastian er konverteret til islam og er i dag styret og domineret af islamiske diktaturer og slyngelstater. Egentlige demokratiske retssamfund udgør et magtesløst, beskedent mindretal blandt FNs 193 medlemsstater.  Iran er netop blevet valgt til posten som viceformand for UNCSD, som er FN’s kommission for Social Udvikling med særlig fokus på kvinders ligestilling og fremme af demokrati og tolerance.

USA har siden 1945 påtaget sig den utaknemmelig opgave at garantere Europas forsvar mod den sovjetiske aggression. USA har tilmed betalt hovedparten af omkostningerne for det fælles NATO-forsvar, mens Europæerne minimerede deres militære beredskab for at opbygge velfærdssamfundene, som borgerne hellere ville have, nu da USA alligevel altid betalte regningerne. Det er slut nu. For et første, fordi USA’s regering ikke gider forsvarer et Europa, der er ved at gå i hundene gennem islamisering og bekæmpelse af ytringsfrihed og borgerlige kerneværdier. For det andet, fordi NATO er en død sild og har været det i mange år. NATO og den sovjetiske forsvarsalliance, Warszawapagten var hinandens forudsætning og eksistensberettigelse. Warszawapagten blev nedlagt i 1991, og det burde NATO også have været. Det vældige sovjetimperium med 300 millioner indbyggere og 15 socialistiske republikker var opløst og tilbage var kun Rusland, som ikke er en supermagt, men kun en regionalmagt.

USA samler sin politik og ressourcer til et opgør med sin egentlige fjende, Kina og overlader Europa til at klare sine egne affærer. Det vil sige hjælpe Ukraine til ikke at blive en russisk vasalstat og at kunne forsvare de europæiske samfund mod russisk aggression. Det er nødvendigt, at de europæiske demokratier finder sammen om at danne en dynamisk forsvarsalliance. Ikke som et genfærd af det dødsstivnede NATO, men som en militær koalition med flyvende udskiftning alt efter, hvad opgaven gå ud på. Et russisk overfald på Estland ville næppe få Spanien og Portugal til at deltage i krigshandlingerne, som primært ville være en opgave for de nordiske og baltiske lande samt Polen. Den omfattende støtte til Ukraine ville typisk være et ansvar for Tyskland, UK, Frankrig og Polen.

Men så længe vi rådvilde europæere er opløst i gråd og had over tabet af vores militære ’Sugar Daddy’, er vi galakser væk fra at kunne skabe den moderne, dynamiske og fleksible forsvarsalliance, der skal garantere Europas Sikkerhed og frihed. Man kommer langt med en venligt smil, men man kommer endnu længere med et venligt smil og en pistol (Donald Rumsfeld). Det med pistolen kan vi ikke finde ud af. Så vi må prøve bare med smilet og så håbe på, at Putin smiler tilbage