

Statsminister, Jonas Gahr Støre, møder stærk modstand for sine skiftende forklaringer om de manglende dokumenter fra Oslo-processen.
Mellemøsten forsker, Hilde Henriksen Waage, mener, at Støres forsøg på at bortforklare sin egen rolle i 2006 ikke er korrekt.
Sagen om ægteparret Terje Rød-Larsens og Mona Juuls hemmelige dokumenter, er blusset op igen i kølvandet på Epstein-afsløringerne. Kernen i sagen er, om parret privatiserede norsk udenrigspolitik ved, at tilbageholde følsomme dokumenter fra fredsforhandlingerne i 1990’erne.
Da professor, Hilde Henriksen Waage, forskede i processen i 2001, opdagede hun, at arkiverne havde været tømt i en periode på ni måneder.
I 2006, da Jonas Gahr Støre var udenrigsminister, erklærede Udenrigsministeriet (UD) sagen for afsluttet. Støres pressetalsmand udtalte dengang, at der ikke var nogen dokumenter, Rød-Larsen havde, som manglede i Udenrigsministeriets arkiver.
Nu, 20 år senere, forsøger Støre at omskrive historien. Han fortæller til avisen VG, at udtalelsen i 2006 faktisk handlede om, at dokumenterne blev overført til Rigsarkivet, og ikke nødvendigvis til Udenrigsministeriet.
Denne forklaring får professor Waage til at reagere kraftigt.
– Enten har han ikke forstået det, eller også forsøger han at slippe afsted med det. Her blandes kortene fuldstændig sammen, når Støre forsøger at slippe afsted med at sige, at han faktisk mente, at dokumenterne skulle være i Rigsarkivet, fortæller Waage til avisen.
Waage påpeger, at Støres nye version, strider mod elementær praksis ved arkivet og de almindelige sikkerhedsregler. Fortrolige UD-dokumenter bør arkiveres i ministeriet, ikke sendes direkte til Rigsarkivet som et privat arkiv. I 2006 ville mange af disse papirer stadig have været klassificerede.
Et brev fra Rigsarkivaren til Terje Rød-Larsen i 2006, som VG har fået adgang til, underminerer også Støres forklaring. Det fremgår, at dokumenter, der hører hjemme i UD-arkivet, er UD’s ansvar at følge op.
– Det er ikke Rød-Larsens dagbogs notater, der anmodes om her. Det er UD’s dokumenter, der tilhører UD. Derfor er Støres argumentation fuldstændig forkert, fastslår Waage.
Støres troværdighed svækkes yderligere af, at han først hævdede over for VG, at han ikke huskede at have været personligt involveret i sagen i 2006. Hans daværende pressetalsperson, Anne Lene Dale Sandsten, rettede dette og fortalte NRK, at sagen blev undersøgt og diskuteret netop efter ordre fra udenrigsministeren.
Mens Støre nu forsøger at undgå ansvar, står faktum fast: Vigtige dokumenter fra et af Norges mest profilerede udenrigspolitiske engagementer mangler stadig, og den politiske ledelse, der skulle rydde op i rodet, valgte i stedet at lukke sagen.
Usensurerte nyheter. Abonner på frie og uavhengige Document.