Nyt
Endelig gode nyheder fra EU
Sund fornuft synes at have sejret i Bruxelles. EU er blevet enige om nye regler, der gør det muligt at sende asylansøgere til sikre tredjelande, selv uden at ansøgeren har nogen tilknytning dertil.
Efter årevis med lammelse og en migrationspolitik, der har sprækket i sømmene, kommer der nu meget positive signaler fra EU. Repræsentanter for medlemslandene og EU-Parlamentet, er blevet enige om et sæt regler, der drastisk kan strømline tilbagesendelses arbejdet og reducere presset på Europas grænser.
Kernen i den nye aftale er en længe ventet oprydning i begrebet “sikkert tredjeland”.
Kan afvises uden overvejelse af sagens substans
Tidligere har det været krævende at sende asylansøgere tilbage til lande, de har rejst igennem, medmindre de har haft en stærk tilknytning dertil. Den nye aftale fjerner denne flaskehals.
Det er nu muligt for medlemslande at sende en asylansøger til et land uden for EU, der betragtes som sikkert, selvom personen ikke er statsborger i det pågældende land eller har familie der. Det er nok, at der er en aftale mellem EU-landet og tredjelandet.
I praksis betyder det, at asylansøgere, der har rejst gennem sikre lande på vej til Europa, kan sendes tilbage dertil. Deres ansøgning kan derefter afvises, uden en lang substans behandling i modtagerlandet.
“Borgerne forventede resultater, og dem har vi leveret,” siger ordfører Lena Düpont fra EPP-gruppen i EU-Parlamentet.
Slut på forhalingstaktikker
Aftalen lukker også et andet smuthul, der er blevet udnyttet i stor skala: retten til at klage.
De nye regler fastslår, at en klage over en afslags-beslutning ikke automatisk giver ret til at blive i EU, mens sagen behandles. Dette er et vigtigt skridt for at forhindre uberettigede asylansøgere i at bruge klagesystemet til at blive i Europa i årevis. Uledsagede mindreårige vil dog blive afskærmet fra ordningen.
Norge skal følge op med det samme
Norske politikere, anført af Arbeiderpartiet og Høyre, har i årevis undskyldt sig med, at de skal overholde internationale forpligtelser og EU-regler. Vi er vant til, at Norge er “bedst i klassen” til at implementere EU-direktiver, uanset om det drejer sig om elkabler, plastikhætter eller bureaukrati.
Nu hvor EU rent faktisk leverer et værktøj, der kan sikre grænserne og reducere indvandringen, forventes den samme iver fra de norske myndigheder. Der er ingen grund til, at Norge skal halte bagefter på dette område, når vi er så hurtige med alt andet.
Justits- og sikkerhedsminister Astri Aas-Hansen (AP) har udtalt, at Norge vil “overveje” modtage- og udrejsecentre i tredjelande i overensstemmelse med, hvad størstedelen af EU-landene nu tillader.
Med den nye EU-aftale på plads er det ikke længere tid til vurderinger, men til handling. Værktøjskassen er der – nu skal den tages i brug.
