

For første gang i historien, er der nu flere elbiler end dieselbiler på de norske veje.
Organisationen for elbiler fejrer milepælen, men undlader at nævne prisen. Det historiske skifte, er et direkte resultat af en aggressiv skattepolitik, der har kostet samfundet milliarder af kroner.
Ifølge organisationen for elbiler’s egne tal, er der nu 918.000 elbiler på de norske veje, hvilket er marginalt mere end antallet af dieselbiler. Der er også 225.000 flere elbiler end benzinbiler.
Dette unikke norske fænomen, skyldes ikke, at markedet frit har valgt teknologien, men at politikerne har gjort det økonomisk uansvarligt at vælge anderledes. Gennem fritagelse for moms, engangs gebyrer og vejafgifter, har staten subsidieret elbil køberne med enorme summer, mens ejere af benzin- og dieselbiler er blevet straffet med stadigt højere afgifter.
Generalsekretær Christina Bu fra Norsk Elbilforening jubler over tallene.
– Det er en god dag. Vi fejrer, at der stadig ikke vil være fuld moms på elbiler i 2027, siger Bu i en pressemeddelelse.
Det, hun refererer til, er det seneste salgsboom. I de seneste uger er antallet af elbiler steget med cirka 1.150 biler hver eneste hverdag. Årsagen er frygt. Bilkøbere er strømmet til forhandlere for at sikre sig en bil, før regeringens annoncerede afgiftsforhøjelser træder i kraft. Det er ikke entusiasme, der driver væksten, men frygt for statens lange lånefingre.
Mens Elbilforeningen fejrer, viser tal fra statsbudgettet, at tilskud til elbiler, har revet store huller i statskassen. Disse huller bliver nu fyldt ved, at øge skatter for andre grupperinger. Derudover er der en voksende bekymring for, hvad der vil ske med disse biler, når de skrottes. Som tidligere rapporteret er brugte elbil batterier ved at blive en omkostnings-bombe og et miljøproblem, som ingen ønsker at betale regningen for.
Norge har nu en bilflåde, der er unik i verden, skabt gennem politisk tvang og subsidiering, snarere end teknologisk overlegenhed.