Nyt

Der er krig i luften over Taiwan, og Japans nye premierminister opmuntrer Taiwan og gør Kina mere aggressivt. I al stilhed bevæbner det amerikanske marinekorps en japansk ø kun 11 mil fra Taiwan. Der kan ske meget på kort tid.

Både præsident Lai Ching-te og premierminister Cho Jung-tai afviser nu eksplicit Beijings politik om “ét Kina, to systemer”. Dette er en kode for, at Taiwan i sidste ende vil falde under det kommunistiske Kina og blive overtaget af Kina. Nu afviser præsidenten og premierministeren en sådan tidsplan. Beijing ser dette som en klar udfordring og provokation.

Onsdag morgen lokal tid afholdt Lai en pressekonference sammen med forsvarsminister Wellington Koo. Dette følger efter et møde om national sikkerhed i regeringen, ifølge præsidentens kontor.

Der sagde Lai, at Kinas “ét land, to systemer”-politik er en rød linje for Taiwan.

Under Kinas “ét land, to systemer”-politik betragtes Taiwan som en del af Kina, mens Taiwan selv kæmper for fuld uafhængighed i et frit og demokratisk samfund. Modellen har ikke støtte fra noget større politisk parti i Taiwan og afvises af præsident Lai.

Taiwan annoncerer nu foranstaltninger for at imødegå Kinas overtrædelser og forsvare Taiwans befolkning med det mål at opnå en høj grad af kampberedskab inden 2027.

Beijing har længe haft som mål at overtage Taiwan, om nødvendigt med magt. Hvis Kamala Harris havde vundet præsidentvalget, ville et sådant scenario være kommet tættere på.

Nu er det ikke kun Trump, men også Japans nye premierminister, Sanae Takaichi, der ændrer trusselsbilledet set fra Beijing. Med disse to i ryggen er Taiwan ikke længere en let modstander.

På en pressekonference onsdag annoncerede præsident Lai en oprustning af våben til en værdi af 400 milliarder dollar frem mod 2030, hvilket bringer forsvarsudgifterne op på 5 procent. Forsvarsudgifterne er i øjeblikket 309 milliarder, svarende til 3 procent af BNP. Tærsklen for at erobre øen bliver højere.

Myndighederne har bemærket øget kinesisk infiltration.

Ifølge Lai øges Kinas militære forberedelser til at erobre Taiwan med magt i et hurtigt tempo.

Lai rapporterer også om intensiverede forsøg fra Kinas side på at infiltrere og påvirke Taiwan og mener, at Kina har forsøgt at omdanne det demokratiske Taiwan til Kinas Taiwan.

Beijing har aldrig udelukket muligheden for at bruge magt for at bringe Taiwan under sin kontrol og har i de senere år øget det militære pres på øen.

Kampen om Taiwan er en målestok for magtkampen mellem USA og Kina. Dette er en del af grunden til, at Trump ønsker, at krigen i Ukraine skal slutte. Europa siger, at det er alfa og omega, men for USA er Taiwan vigtigere, da det afgør magtbalancen i hele Asien.

De amerikanske marinesoldater har forudplaceret udstyr på den japanske ø Yonaguni.

USA er i færd med at omdanne en afsidesliggende japansk ø til et kompakt, men vigtigt fremskudt knudepunkt i den første økæde, mens spændingerne med Kina omkring Taiwan tager til.

I denne måned rapporterede Naval News, at det amerikanske marinekorps har intensiveret sine operationer på Yonaguni-øen, Japans vestligste forpost kun 112 kilometer fra Taiwan, som en del af sin første økæde-strategi, der har til formål at styrke den regionale afskrækkelse.

Yonaguni er et brohoved for USA i tilfælde af krig med Kina, og den amerikanske oprustning viser Beijing, at Trump mener det alvorligt.

Yonaguni-øen er afgørende for den amerikanske militærstrategi, da den ligger på Kinas “første ø-forsvarslinje” og langs søvejen mellem Taiwan og det Østkinesiske Hav. Øen ligger kun 112 kilometer fra Taiwan og fungerer som et vigtigt punkt for overvågning, anti-adgangsforanstaltninger og potentielle fælles operationer mellem USA og Japan under kriser i Taiwanstrædet.

Den strategiske ø kan huse amerikanske missilsystemer og anti-ubådsfaciliteter og fungere som base for amerikanske og japanske operationer under en Taiwan-krise.

Kineserne ser, at forudplaceringen finder sted i samarbejde med japanerne. Takaichis udnævnelse har alarmeret Beijing.

Siden september 2025 har amerikanske marinesoldater udført flere logistikmissioner, hvor de har losset containere med medicinsk udstyr, katastrofeudstyr og køleanlæg i Kubura Havn under øvelser i forbindelse med Resolute Dragon 2025.

De facto har Trump nu bakket op om Taiwans nye politik om, at øen ikke skal komme under Beijings kontrol. Kina ser dette som et brud på aftalen.

Tirsdag sagde Taiwans premierminister Cho Jung-tai, at en tilbagevenden til Kina ikke er en mulighed for østatens 23 millioner indbyggere.

Dagen før havde den kinesiske præsident Xi Jinping fortalt den amerikanske præsident Donald Trump, at Taiwans tilbagevenden til Kina ved afslutningen af Anden Verdenskrig var en vigtig del af den internationale orden efter krigen.

“Vi må endnu en gang understrege, at Taiwan er et fuldstændig suverænt og uafhængigt land,” sagde Cho til journalister uden for parlamentet.

“For de 23 millioner mennesker i vores nation er ’tilbagevenden’ ikke en mulighed – det er helt klart,” tilføjede han. (NTB)

Beijing overvejer måske nu sine muligheder: Skal de slå til, før Trump-Takaichi-alliancen bliver for stærk? Udtalelserne fra Taipei viser, hvilken vej vinden blæser, og for Kina ville det være en stor national ydmygelse at miste Taiwan. Et tab, der kunne skabe problemer for Xi Jinping på hjemmefronten. Han har for nylig afskediget flere generaler. Hvis Taiwan glider ud af hans hænder, kan han selv blive erstattet.

Krigen nærmer sig.

* Indtil 1979 havde USA diplomatiske forbindelser med Taiwan. Derefter afbrød Washington forbindelserne med Taipei til fordel for Beijing. Ifølge sin egen lovgivning er USA imidlertid forpligtet til at hjælpe Taiwan med at forsvare sig.

* Kina har truet med at invadere Taiwan, hvis myndighederne på øen erklærer formel uafhængighed. Kina boykotter lande, der etablerer diplomatiske forbindelser med øen.

* Kina betragter Taiwan som det vigtigste og mest følsomme spørgsmål i sine relationer med USA.

* Taiwan har en befolkning på omkring 23,6 millioner, mens Kina har lidt over 1,4 milliarder indbyggere.

* Taiwan kontrollerer 90 procent af det globale marked for avancerede computerchips og har også en stor markedsandel inden for mindre avancerede komponenter. Øen er derfor af stor strategisk betydning for den globale højteknologiske produktion. (NTB)