Kopierede/fra hoften

Hundredtusinder af veluddannede unge tyskere emigrerer. I byer som Dubai finder de høje lønninger, lave skatter, succes og forbrug.

Alt det, som tyske politikere dæmoniserer. For mange er Dubai simpelthen det nye Tyskland.

Det skriver Die Welt, som har talt med nogle af de tyskere, der foretrækker Dubai frem for deres hjemland.

I Dubai kan man se perfekt stylede influencers på Jumeirah Beach, høre teknologientreprenører diskutere og se selvgjorte millionærer nippe til eksotiske cocktails. Samtalerne drejer sig om start-ups, investeringer og global ekspansion.

Med andre ord sker der noget i Dubai, som for længst er ophørt i Tyskland eller faktisk i hele Europa. De velhavende og innovative kræfter er allerede godt på vej til at forlade det synkende skib.

I Dubai kan mennesker med talent og drive realisere deres drømme. Her er rigdom ikke kun et statussymbol, men et udtryk for drive, vision og præstation.

I Europa føres debatten, som om vi levede i et isoleret økosystem uden hensyn til omverdenen. Den norske løsning er selvfølgelig den evige ståhej om omfordeling.

Der er ingen grund til at producere noget, alle skal have noget, især udlændinge, der aldrig har bidraget med noget og sandsynligvis aldrig vil gøre det. Som følge heraf er skatteniveauet skyhøjt, og norske milliardærer flygter fra mareridtet.

Emner som omfordeling, degrowth, indkomstlofter og kritik af iværksætteres succes dominerer diskussionerne. De centrale aktører synes knap nok at være klar over, at der gælder andre regler andre steder i verden: vækst, innovation og øget velstand.

Andre lande arbejder målrettet på at skabe vækst. Tyskland og andre europæiske lande er ved at miste deres status som innovationscentre, og de mister også en del af deres økonomiske fundament. Selv den beundrede tyske bilindustri synes at være knust af klimahysteri.

I Tyskland bliver profitable virksomheder, der ønsker at vokse, hurtigt kritiseret, især hvis deres ejere bliver rige eller ekspanderer globalt.

Dette påvirker også den arbejdende middelklasse. Færre europæere har nu råd til ferier i udlandet. For os nordmænd er det særligt slemt, da den elendige valutakurs betyder, at selv de sydeuropæiske priser er uoverkommelige for almindelige arbejdende mennesker.

Velstand er ikke længere et eksklusivt vestligt privilegium, fordi vores politikere har ødelagt det system, der gjorde os rige.

At tjene penge betyder ikke at fylde sine egne lommer – det betyder at fremme vores samfund. Hver euro, der bruges, hver innovation, hver investering gavner ikke kun den enkelte, men hele vores økonomi: Der skabes arbejdspladser, der genereres skatteindtægter, social sikkerhed bliver mulig, og vi kan finansiere infrastruktur og uddannelse. At ville tjene penge er ikke en svaghed, men en nødvendighed.

Det er godt, at lande i andre dele af verden har succes, men det er trist, at vi selv simpelthen ofrer vores egen velstand ud af ren og skær dumhed.

For hvis Dubai – som er kendt som et sted, hvor kriminelle hvidvasker deres penge – bliver modellen, siger det meget om, hvor dårligt det står til i Europa.