New York har valgt sin første muslimske og åbent socialistiske borgmester, den 34-årige Zohran Mamdani.

Det faktum, at en relativt ung statsrepræsentant fra Queens var i stand til at besejre både den tidligere guvernør Andrew Cuomo og republikaneren Curtis Sliwa, er ikke bare et “historisk øjeblik”, som de amerikanske medier gerne siger. Det er et tegn på, at de institutionelle rammer i de store byer nu er sådan, at et stadig mere venstreorienteret vælgersegment bestemmer, hvem der skal regere – længe før almindelige, moderate og republikanske vælgere får deres mening til kende.

Sejren i New York afspejler også det, som Floridas guvernør Ron DeSantis har sagt i årevis: Venstreorienteret politik i kyststaterne driver folk sydpå og ind i republikanske stater, hvilket efterlader en mere homogen, mere venstreorienteret vælgergruppe i de blå byer.

En “demokratisk socialist”
Mamdani vandt borgmestervalget med lidt over 50 procent af stemmerne. Han besejrede Andrew Cuomo, der stillede op som uafhængig efter at have tabt den demokratiske nominering til Mamdani, og republikaneren Curtis Sliwa, der kun fik encifret støtte. Det faktum, at en kandidat, der identificerer sig som “demokratisk socialist” og har lovet gratis busser, fastfrysning af huslejer og kommunale købmandsforretninger, kan overtage magten i USA’s finansielle hovedstad, siger meget om, hvem der faktisk stemmer i New York i øjeblikket.

Og når vi taler om dem, der stemmer: Der er ingen tvivl om, at Mamdanis valgsejr delvist hænger sammen med byens muslimske befolkning – en voksende befolkningsgruppe, der har organiseret sig politisk og stemmer samlet på muslimske kandidater. En nylig artikel fra Al Jazeera anslår, at der “kan være op til en million muslimer i New York City” i 2025. Muslimske og arabiske amerikanere fejrer Mamdanis sejr og kalder den “et historisk vendepunkt for amerikanske muslimers politiske deltagelse”. Muslim Democratic Club of New York rapporterede, at valgdeltagelsen ved primærvalget i juni 2025 var op til 60 % højere end ved primærvalget i 2021.

Det er også værd at bemærke, at dette ikke kom ud af det blå. Mamdani vandt allerede det demokratiske primærvalg i juni – og i en by, hvor demokraterne dominerer, er primærvalget det egentlige valg. I år blev primærvalget afholdt sent på sommeren, hvilket gav vinderen flere måneder til at samle partiet og marginalisere udfordrerne inden november.

En forudbestemt konklusion?
New York bruger rangordnet afstemning i sine primærvalg til byens embeder: Vælgerne kan rangordne flere demokrater efter præference, og stemmerne på dem, der bliver elimineret, overføres til den næste venstreorienterede favorit. Dette resulterer i to ting: For det første reducerer det risikoen for at stemme radikalt. En vælger kan trygt sætte en socialist øverst på sin liste, fordi vedkommende ved, at stemmen ikke vil være “spildt”, hvis den pågældende kandidat bliver elimineret. For det andet hjælper det den side, der er bedst organiseret internt. I New York er det nu den progressive/DSA-fløj, der har flest mobiliserede vælgere. De synes at have brugt systemet til at samle sig om Mamdani og sende Cuomo over bord.

Det er værd at nævne, at rangordnet afstemning (RCV) er et relativt nyt system i New York. Det blev brugt for første gang i 2021 og skabte forvirring både på grund af dets kompleksitet og fordi 135.000 teststemmer blev medregnet i resultatet.

Dette system anvendes ikke i selve valget i november. Her gælder det sædvanlige princip om, at “den, der får flest stemmer, vinder”. Det betyder, at moderate demokrater, uafhængige og republikanere mister muligheden for at samle sig om en mere acceptabel kandidat i finalen. I praksis får venstrefløjen et ekstra sikkerhedsnet i juni, mens højrefløjen ikke får noget i november.

Venstreorienteret skift på begge kyster
New York er ikke alene. I de senere år har Los Angeles fyldt byrådet med kandidater, der går til valg på en platform med stærkere lejerbeskyttelse, mindre finansiering til politiet og mere regulering – et kontinuerligt skift mod venstre i byens politik. Ved valget i LA i 2024-25 vil progressive kræfter også forsøge at “udvide” deres magt i byrådet. Når de samme politiske kredse får kontrol over valgsystemet, timingen og de lokale institutioner, fastlægger de en ideologisk kurs.

Det, vi nu ser i New York med Mamdani – en ung, identitetspolitisk kompatibel, økonomisk radikal kandidat med opbakning fra græsrødderne – er en model, der kan eksporteres til andre større byer på kysten. For norske læsere: Tænk på det som et “fagforeningsvalg”, der finder sted før det egentlige valg, bare i en by med otte millioner indbyggere.

Udvandringen fra New York
I flere år har Floridas guvernør Ron DeSantis brugt den samme forklaring på, hvorfor Florida vokser, og New York/Californien mister indbyggere: høje skatter, et dyrt boligmarked, usikkerhed og ideologiske prioriteter i de blå stater driver almindelige middelklassefolk væk – og de flytter til Florida, Texas eller andre GOP-kontrollerede stater. DeSantis peger på, hvordan svingstaten Florida har fået et stærkt konservativt flertal:

Da jeg blev valgt, havde vi 300.000 flere registrerede demokrater i Florida. I dag har vi 1,4 millioner flere republikanere. Ingen har nogensinde set en så gennemgribende forandring.

Tallene fra amerikanske folketællinger og migrationsrapporter er ret ensartede: New York og Californien er blandt de stater med den højeste indenlandske migration, mens Florida og Texas modtager migranter. Når man fjerner nogle af de mere moderate, skattebetalende vælgere, står man tilbage med en vælgergruppe, der er mere modtagelig for kandidater som Mamdani.

Denne uges gennemgang af texanske aviser viste endnu en gang, at mange af dem, der flytter til Texas, kommer fra Californien – og fra de store blå byer. Opskriften bliver således selvforstærkende: Demokratiske blå byer bliver blåere, mens røde, republikanske stater bliver rødere.