De danske velfærdsfag er under pres som aldrig før. Stadigt færre søger ind på uddannelserne som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, og mange oplever mistrivsel på arbejdet. Imens politikere og fagforeninger taler om bedre løn, kunne man spørge, om ikke løsningen på krisen stikker dybere:

Måske kan en gammel forestilling om arbejdets kald blæse nyt liv i velfærdsfagene. Kald forstået som en stærk indre motivation, men også det at have et højre formål med arbejdet, at overskride sig selv og gøre noget godt for andre.

Som når en lærer med stort engagement åbner en ny verden for eleverne. Det er jo derfor, vi alle husker en god lærer, der åbnede vores øjne, en pædagog, der så os som den, vi er, eller en sygeplejerske, der lindrede smerte og beroligede vores kære i nøden.

Jeg taler med Stefan Hermann, der som forhenværende rektor for Københavns Professionshøjskole og nuværende direktør for Life Fonden har sat et markant aftryk på debatten om dannelse, dyder og professionernes indre drivkraft.

Vi taler om det underlige og også dybt forstemmende, at det netop er velfærdsfagene, der er i så stor krise, for det er jo de klassiske kaldsfag, altså der, hvor man burde finde den højeste oplevelse af mening og arbejdsglæde. Netop der, hvor man gør noget vigtigt, ja, afgørende for andre.

Hør, hvorfor netop disse fag er i krise – og hvad der kan gøres.

Af Kasper Støvring