Der er sikkert ikke mange danskere, der ved, at der er forskel på Somalia og Somaliland, men ifølge Ayaan Hirsi Ali kunne kløften ikke være dybere. Hvor Somalia er et permanent tilholdssted for krigsherrer, terrorister, jihadister og våbenhandlere, er Somaliland et ordnet samfund med demokrati, politisk opposition og fungerende institutioner. Hvis det ikke netop var Ali, der berettede dette, ville man ikke tro på det.

I en artikel, som er offentliggjort i The American Mind, opfordrer hun den amerikanske regering til at anerkende Somaliland som en selvstændig stat og indlede et samarbejde med dette strategisk beliggende land, før Kina lægger sin klamme hånd og gør Somaliland til en kommunistisk lydstat, som Beijing har gjort andre steder i Afrika.

Ayaan Hirsi Ali pointerer til gengæld, at det er formålsløst at yde ulandshjælp til Somalia, hvor alle pengene forsvinder i lommerne på korrupte politikere og krigsherrer.

Hvad så med Danmark? Anerkender vi Somaliland? Nej, for ifølge den ordrige artikel, ”Somalia Strategic Framework 2024-2028”, der ligger på Udenrigsministeriets hjemmeside, findes der ikke noget, som hedder Somaliland. Det hele er Somalia, og dette land har brug for dansk hjælp. Derfor svømmer ”frameworket” over med ”visioner”, ”planer”, ”scenarier”, ”dynamiske partnerskaber”, ”stabilisering”, ”dialog” og ”engagement”. Herudover skal Somalia naturligvis omdannes til en ”grøn partner”. Det hele kan fås for godt en milliard, som de lokale banditter og plattenslagere naturligvis meget gerne tager imod i partnerskabets ånd.

Det er snart to generationer siden, det blev påvist, at det, der engang hed ulandshjælp, men senere tog navneforandring til udviklingsbistand, ikke skaber nogen påviselig udvikling, men til gengæld bidrager til korruption, således at de lokale magthavere kan opfede deres konti i Schweiz. Og så skal det ikke glemmes, at en del af hjælpen går til danske hjælpere.

Alligevel bliver vi år efter år ved med at sende 18 milliarder til diverse ”partnere” rundt om i verden. Det er nærmest en hellig forpligtelse at brænde disse penge af, og ve den, der spørger, hvad det hele skal gøre godt for.