Kun politikere, universitetseksperter og journalister – samt de mange, som de har hjernevasket – kan stadig påstå, at den muslimske masseindvandring har været en gave til Danmark. Det er forståeligt, for når man gennem årtier har hævdet det, kan man ikke pludseligt erkende sandheden uden at måtte indrømme sin egen skyld.

De fleste tænkende danskere ved nu, at landets islamisering ender med at gøre os til slaver, hvis vi da ikke bliver ombragt. Jeg har skrevet og talt om det i mere end tyve år – måske mest markant i bogen ”I krigens hus”, som jeg sammen med Helle Merete Brix og Torben Hansen udsendte i 2003.

Her beskrev vi uden omsvøb, hvad islam går ud på, og de konsekvenser islamiseringen får for Danmark. Den herskende meningselite mente, at vi i bedste fald var sindssyge og i værste racister og fascister.

Islamiseringen gik senere sin skæve gang, og det er nu på tide at spørge, om der bliver noget af Danmark at redde.

Lad os få visse forudsætninger på plads.

Ligesom tilfældet er med næsten alle andre europæiske lande står Danmark ikke til at redde, hvis man tænker på det territorium, hvor staten hidtil har håndhævet sit voldsmonopol. De officielle myndigheder har ikke længere kontrol med muslimske enklaver som Nørrebro, Volsmose og lignende Allah-områder i flere andre byer. Staten kan ikke generobre suveræniteten, fordi den så skulle tage midler i brug, som den ikke tør – efter at have bøjet sig for konventioner og accepteret venstrefløjens hegemoni over meningsdannelsen.

Statsmagten er blevet et instrument for islam og islams allierede på venstrefløjen.

Så hvad kan vi gøre?

Vi må indstille os på, at vi højst kan håbe at bevare dele af Danmark, og vi må forstå, at vi må forsvare de områder, der bebos af danskere.

Til at begynde med vil vi i bedste fald opleve, at danskere på lokalt plan slutter sig sammen for at oprette borgerværn mod de muslimer, der allerede er velbevæbnede.

Afhængigt af kampens gang vil de kæmpende isolere sig i enklaver, som er i evig krig mod hinanden. Der vil komme dele af Danmark behersket af danskere og deres allierede, og så vil der være områder, hvor den islamiske lov hersker.

For at forbede os på denne situation, bør vi overveje, hvordan og med hvem vi kan forsvare det sted, hvor dansk kultur hersker.

Man må tale med sine venner, naboer og arbejdskammerat om, hvad man skal gøre, når halsoverskærere melder deres ankomst. Det er ikke forskelligt fra situationen under den tyske besættelse.

Jeg forestiller mig, at Danmark vil blive opdelt i områder. Nogle hvor Allah hersker, og andre hvor danskerne holder ud og kæmper for deres eksistens.

Denne sandsynlige udvikling må vi forberede os på.

Enhver, der ikke ønsker at leve under sharia-lov, og som elsker sine børn, må i god tid træffe forberedelser til de nødvendige tiltag for at forsvare kvinder og børn.

Glem alt om statsmagten, Folketinget, Politiken og DR. De står ikke på din side.

Uden et oprør er hele Danmark tabt.