

“Præstestyret siger, at de ikke har i sinde at udvikle atombomber, og der er heller ikke beviser for det, men deres berigelse af uran er på et højt niveau, siden Trump i 2018 annullerede den historiske atomaftale, der blev indgået mellem verdenssamfundet og Iran. Det hele var baseret på tillid, og efter at Trump trak sig ud, røg tilliden.”
“Det er virkelig godt spørgsmål, for det er korrekt, at Israel ikke tillader inspektioner eller er medlem af NPT, så i virkeligheden ved verden ikke, hvilke bomber Israel har. Og det er jo også den kritik, der bliver rejst fra Iran og andre, der ikke forstår, hvorfor det er ok. Det er international politik på højt plan, og hvem der er USA’s allierede.”
“Israel og USA beskylder Iran for at udvikle atomvåben. Det benægter iranerne og siger, at landets atomprogram kun er til fredelige formål og ikke til at udvikle atomvåben. I en fatwa, et religiøst dekret, har Ayatollah Ali Khamenei forbudt udviklingen af atomvåben. De sidste par år har præstestyret dog sagt, at vestligt og israelsk pres kan tvinge Den Islamiske Republik til at udvikle atomvåben.”
“Selvom Iran måske ikke udvikler atomvåben, så er landet alligevel nu en “tærskelmagt”, altså et land, der mestrer uranberigelse i en sådan grad, at man på relativt kort sigt ville kunne berige til den høje grad, der er nødvendig for at lave et atomvåben. Det i sig selv opfattes som en trussel af Irans rivaler.”
“Jeg har lidt svært ved at forstå, at to lande der ligger ca. 1.200 km fra hinanden, med 2-3 andre lande imellem, kan være i krig? Foreløbig har de “bare” smidt bomber/raketter osv. i hovedet på hinanden, men hvordan vil krigen fortsætte – landbaserede angreb virker lidt umuligt??”
“Det iranske præstestyre og Israel er ærkefjender. Iran anerkender for eksempel ikke staten Israel, og Netanyahu anklager Iran for i hemmelighed at udvikle en atombombe. Det benægter det iranske regime. Israel og Iran føler sig begge eksistentielt truet af hinanden – Iran, fordi Israel allerede har atomvåben, og Israel, fordi de mener, at Iran vil udvikle atomvåben.”