TV2's Simi Jan agerer advokat for præstestyret i Iran

Under sidste måneds 12-dages krig mellem Israel og Iran besvarede udvalgte TV2-journalister i en liveblog på TV2 spørgsmål fra danskerne. TV2’s korrespondent Simi Jan, gjorde sig i bloggen bemærket med en række svar, der grangiveligt lyder som et forsvar for Irans politik. Nedenfor er nogle eksempler.

Simi Jan stoler på præstestyret

En bruger, Lasse, spørger Simi Jan, hvorfor Iran skulle stole på USA/Israel i eventuelt kommende forhandlinger. Han udtrykker desuden forståelse for, at det iranske regime “ønsker atomvåben som afskrækkelse.” Hertil svarer Simi Jan:

“Præstestyret siger, at de ikke har i sinde at udvikle atombomber, og der er heller ikke beviser for det, men deres berigelse af uran er på et højt niveau, siden Trump i 2018 annullerede den historiske atomaftale, der blev indgået mellem verdenssamfundet og Iran. Det hele var baseret på tillid, og efter at Trump trak sig ud, røg tilliden.”

Det er en meget Iran-venlig, for nu ikke at sige naiv, analyse. Simi Jan giver Trump skylden for, at tilliden mellem parterne er brudt. Men virkeligheden er jo, at Iran gennem årtier har overtrådt sine forpligtelser i forhold til den ikkespredningsaftale, NPT (Non-Proliferation Treaty), som man selv havde skrevet under på for at kunne udvikle atomenergi til civil brug. Så Iran har nok også en del af ansvaret for den ringe tillid mellem parterne.

Der er desuden bred konsensus om, at regimet i Teheran indtil 2003 rent faktisk havde et aktivt atomvåbenprogram, som derefter, ifølge iranerne selv, blev indstillet, og at Iran siden da har trukket FN’s internationale atominspektører (IAEA) rundt ved næsen. Så når Simi Jan baserer sit svar alene på hvad “præstestyret siger,” må man sige, at hun som minimum har forsømt at gøre sit arbejde.

Simi Jan forstår angiveligt ikke problematikken

En anden bruger, Brian, vil gerne høre hvorfor, “der er så stor international opmærksomhed og pres på Irans mulige udvikling af atomvåben, når Israel ifølge uafhængige vurderinger allerede besidder et arsenal af atomvåben, uden at være medlem af hverken Ikke-spredningstraktaten (NPT) eller underlagt inspektioner fra IAEA?”

Hertil svarer Simi Jan:

“Det er virkelig godt spørgsmål, for det er korrekt, at Israel ikke tillader inspektioner eller er medlem af NPT, så i virkeligheden ved verden ikke, hvilke bomber Israel har. Og det er jo også den kritik, der bliver rejst fra Iran og andre, der ikke forstår, hvorfor det er ok. Det er international politik på højt plan, og hvem der er USA’s allierede.”

Simi Jan har ret i, at det er et godt spørgsmål, som fortjener et godt svar. Men det giver hun ikke. I stedet bedyrer hun, at hun ikke forstår det. Det ville være en ærlig sag, hvis ikke det var hendes job at dække netop det emne.

Det rigtige svar er, at det står ethvert land frit for at udvikle atomvåben, hvis man ønsker det – med mindre man er deltager i NPT-aftalen, som forbyder spredningen af atomvåben (herunder at udvikle dem). Israel er ikke underskriver af aftalen, og har dermed ikke underlagt sig inspektioner. Ingen kan derfor kræve af Israel, at man offenliggør sine eventuelle aktiviteter på området.

Modsat står det til med Iran, der i 1970 underskev NPT-aftalen for at kunne modtage international knowhow på området. Kravet var til gengæld, at der kun måtte udvikles atomkraft til civile formål, samt at Iran skulle åbne sine atomfaciliteter for international inspektion. Iran har overtrådt begge krav.

Hertil kommer selvfølgelig, at Israel er et demokrati, som aldrig har truet noget andet land med udslettelse, mens Iran er et islamistisk diktatur, som jævnligt proklamerer sin intention om at gøre en ende på den jødiske stat.

Det er forskellene, og det er det svar, som Simi Jan burde have givet Brian, i stedet for at påstå, at det handler om, hvem der er ven med USA. Mit gæt er, at hun godt kender sammenhængen. Men hvorfor siger Simi Jan så ikke sandheden?

Det er Israels skyld, at Iran søger atomvåben

I sit svar til samme Brian fortsætter Simi Jan med at promovere det iranske præstestyres udægning af sagen:

“Israel og USA beskylder Iran for at udvikle atomvåben. Det benægter iranerne og siger, at landets atomprogram kun er til fredelige formål og ikke til at udvikle atomvåben. I en fatwa, et religiøst dekret, har Ayatollah Ali Khamenei forbudt udviklingen af atomvåben. De sidste par år har præstestyret dog sagt, at vestligt og israelsk pres kan tvinge Den Islamiske Republik til at udvikle atomvåben.”

Som det ses, fremhæver Simi Jan, at selveste ayatollahen har udstedt et religiøst dekret imod at udvikle atomvåben. Det beviser da Irans gode intentioner, ikke? Når der ligefrem er en fatwa, så kan vi sove roligt.

Simi Jan mener dog, at mullaherne – imod deres vilje – kan blive tvunget til alligevel at udvikle atomvåben på grund af presset fra Vesten, og især Israel. Man forstår, at det reelt er jødernes skyld, at islamisterne modvilligt udvikler det våben, som kan gøre alvor af deres offentlige trussel om at udslette den jødiske stat. Eller med andre ord: Jøderne er selv skyld i jødehadet. Det er jo en klassiker.

Simi Jan: Det handler om rivalisering

Og Simi Jan fortsætter sit svar til Brian:

“Selvom Iran måske ikke udvikler atomvåben, så er landet alligevel nu en “tærskelmagt”, altså et land, der mestrer uranberigelse i en sådan grad, at man på relativt kort sigt ville kunne berige til den høje grad, der er nødvendig for at lave et atomvåben. Det i sig selv opfattes som en trussel af Irans rivaler.”

Man må forstå på Simi Jan, at det alene (“i sig selv”) er Irans berigelse af uran til nær-våbenkvalitet, som Israel opfatter som en trussel. Men hvad med Irans eksplicitte trussel om, at Israel snart vil blive ødelagt? Spiller det ikke en rolle? Åbenbart ikke i Simi Jans optik.

Endelig er det interessant, at Simi Jan beskriver Israel som en “rival.” Hermed indikerer hun jo en form for symmetri i forholdet. Men sagen er jo, at Israel – både regeringen og folket – inderligt ønsker sig fred med det iranske folk, hvorimod det iranske regime ønsker den jødiske stat udslettet. Så der er ikke tale om rivalisering. Det ene regime ønsker den anden nations endeligt.

Simi Jan: Israels atomvåben truer Iran

En bruger, Jesper, spørger:

“Jeg har lidt svært ved at forstå, at to lande der ligger ca. 1.200 km fra hinanden, med 2-3 andre lande imellem, kan være i krig? Foreløbig har de “bare” smidt bomber/raketter osv. i hovedet på hinanden, men hvordan vil krigen fortsætte – landbaserede angreb virker lidt umuligt??”

Hertil svarer Simi Jan:

“Det iranske præstestyre og Israel er ærkefjender. Iran anerkender for eksempel ikke staten Israel, og Netanyahu anklager Iran for i hemmelighed at udvikle en atombombe. Det benægter det iranske regime. Israel og Iran føler sig begge eksistentielt truet af hinanden – Iran, fordi Israel allerede har atomvåben, og Israel, fordi de mener, at Iran vil udvikle atomvåben.”

Det er lodret forkert, at Iran føler sig eksistentielt truet af Israel, fordi sidstnævnte har atomvåben. Israel har aldrig truet Iran med udslettelse – hverken med eller uden atomvåben. Her stikker Simi Jan simpelthen en plade. Israel og Iran var venner, indtil ayatollaherne tog magten i Iran i 1979 og fandt på, at Israel – den lille satan – skulle udryddes.

Hvis Simi Jan virkelig har så lidt forstand på emnet, som ovenstående svar antyder, burde hun nok slet ikke beskæftige sig med det. Hvis hun derimod svarer imod bedre vidende, er situationen endnu værre, for så misinformerer hun bevidst. Jeg har foreslået TV2’s udlandsredaktion at undersøge, hvori problemet består, så der kan findes en løsning, der vil give TV2’s brugere mulighed for fremover at modtage retvisende og så vidt muligt objektiv information på området.