Francesca Albanese er FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder. For nylig indførte den amerikanske udenrigsminister sanktioner mod Albanese.

FN anerkender også Judæa og Samaria (kendt som Vestbredden) som et besat område, selv om det har været under israelsk kontrol i mange årtier.

Der er omkring 80 forskellige særlige rapportører i FN. De udvælges af FN’s Menneskerettighedsråd. I teorien er deres opgave at overvåge specifikke lande eller specifikke emner.

I praksis kommer de dog ofte fra aktivistiske og akademiske kredse, der deler FN’s generelle venstreorienterede verdensbillede, skriver Andrew Tettenborn i The Spectator.

Andrew Tettenborn er professor i jura ved Swansea Law School.
Den italienske menneskerettighedsadvokat Albanese har en obskur akademisk stilling på det ultraliberale Georgetown University og passer godt på Tettenborns beskrivelse.

Som repræsentant for FN formodes hun at være en uafhængig ekspert. I praksis er hun åben og direkte anti-israelsk. I sin bog, der blev udgivet i Italien kort efter Hamas-angrebet den 7. oktober, med en titel stjålet fra Émile Zola – J’Accuse – identificerede hun Israel med bosætterkolonialisme, folkemord, apartheid og neokolonial besættelse.

Albaneren udtrykte forståelse for terrorangrebet over for australske journalister kort tid efter og sagde, at angrebet var en »naturlig« reaktion på israelsk styre og henviste til Israels reaktion som baseret på en »ikke-eksisterende ret til selvforsvar.«

Hun mente, at Israel ikke skulle have reageret på terrorangrebet, men i stedet have bedt om hjælp fra FN. Det ville medføre en lang ventetid og en »hjælp« af yderst tvivlsom kvalitet og værdi.

Albanerne hævdede, at Israel ikke havde ret til at påberåbe sig selvforsvar, fordi Gaza er under dets »krigeriske besættelse.« Terrorangrebet fandt sted hele 18 år efter, at Israel trak sig helt ud af Gaza, som snart kom under terrorgruppen Hamas’ totale kontrol.

I en rapport fra 2024 af Albanese om Israel var overskriften »Folkemord som kolonial udslettelse.«

Senere har Albanese opfordret til et fuldstændigt stop for våbensalg til Israel, tilbagetrækning af samarbejdet med virksomheder som Google og BP, som hun anså for at være medskyldige i Israels forbrydelser, og retsforfølgelse af involverede virksomhedsledere.

USA havde fået nok

Så det er ikke svært at forstå, hvorfor en pro-israelsk amerikansk regering til sidst fik nok af den jødehadende FN-rapportør.

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio satte hende på listen over personer, der er underlagt amerikanske sanktioner med den begrundelse, at hun var åbenlyst partisk, og at hendes synspunkter udgjorde en klar og aktuel fare for både USA’s og Israels suverænitet.

Israel og USA har fået nok af FN’s særlige rapportør Francesca Albanese

Men Tettenborn er ikke overbevist om, at det var det rigtige valg for USA. Han mener, at beslutningen er helt forståelig, især for en regering, der allerede er skeptisk over for FN som helhed. Men den er behæftet med fejl.

For det første er det at gå for langt at pålægge nogen sanktioner for noget, der i sidste ende ikke er andet end en meningstilkendegivelse.

For det andet er Francesca Albanese måske trættende, men er hun virkelig en trussel mod nogen? Det virker usandsynligt. Faktisk kan sanktioner mod hende virke mod hensigten.

Ved at gøre det risikerer USA at give hende en fremtrædende position, som hun ikke fortjener, og i en polariseret verden kan det opmuntre dem med antiamerikanske synspunkter til at tage hende alvorligt.

For det tredje er sanktioner en alvorlig sag, som bør reserveres til folk, der virkelig fortjener dem: dem, der er direkte involveret i aggression eller forbrydelser mod menneskeheden, eller som direkte støtter eller finansierer det.

Ganske vist kan man argumentere for, at Albanese er beskyttet af ytringsfriheden. Men ytringsfrihed findes næsten ingen andre steder end i USA og er et totalt uerkendt begreb i langt de fleste af FN’s medlemslande.

Albanese har allerede en fremtrædende position, og hendes løgne og latterlige påstande sluges råt af politiske ledere i mange lande internationalt. Det gælder selvfølgelig også Norges anti-israelske regering med udenrigsminister Espen Barth Eide i spidsen.

Barth Eide kritiserede naturligvis også det amerikanske udenrigsministerium for at sanktionere Albanese.

»Det er problematisk, hvis enkelte lande gennemfører sanktioner mod FN-repræsentanter for at udføre arbejde med mandat fra FN’s Menneskerettighedsråd.«

Fredag udsendte EU også en erklæring om Albanese-sagen:

»EU støtter kraftigt FN’s menneskerettighedssystem, og vi beklager dybt beslutningen om at indføre sanktioner mod Francesca Albanese,« sagde EU’s talsmand Anouar El Anouni fredag. (NTB-AFP)

I kraft af sin rolle i FN, som giver hende betydelig indflydelse internationalt, og sit ønske om at blokere våbensalg til Israel og straffe virksomheder, der handler med Mellemøstens eneste demokrati, udgør Albanese en reel trussel mod Israel.

UN Watch bifalder derfor sanktionerne mod Albanese.

»Dette er et dristigt og modigt skridt af udenrigsminister Rubio,« siger Hillel Neuer, administrerende direktør for UN Watch.

»Aldrig før er en FN-ekspert i menneskerettigheder blevet sanktioneret. Men aldrig før er en FN-ekspert blevet fordømt for Holocaust-forvrængning og antisemitisme af Frankrig, Tyskland, Canada og USA. Francesca Albanese er en åbenlys antisemitisk tilhænger af terrorisme.

»Albanese har beskyldt den ′jødiske lobby′ for at kontrollere USA,« sagde Neuer.

»I januar 2015 gav hun CIA og Mossad skylden for terrorangrebet på Charlie Hebdo.

»Den 7. oktober, mens Hamas stadig massakrerede israelske civile, retfærdiggjorde hun volden ved at tweete, at den skal ′sættes ind i en sammenhæng′.«

Albanese vil blive nægtet adgang til USA og dermed amerikanske universiteter, hvor hun tidligere har spredt sit had til jøder og sin støtte til Hamas’ terrorisme, ifølge UN Watch.

Men Tettenborn mener, at USA går for langt.

Sanktioner er kort sagt som ethvert andet våben i Uncle Sams arsenal. Hvis USA ønsker at forblive respekteret i verden, er det nødt til at tænke nøje over, hvordan man bruger dem med fuld effekt og ikke spilder sin magt.

Tettenborn mener, at Rubio handlede under stærkt pres fra præsident Donald Trump, som ønskede at vise sin magt, ud over at give FN fingeren.

Men i nogle tilfælde bør man modstå presset. Dette var et sådant tilfælde.

Nogle af os mener dog, at USA ikke går langt nok.

USA bør afbryde al økonomisk støtte til FN. Flere andre lande bør også overveje dette. I de senere år synes FN kun at have én opgave, og det er at fordømme Israel i en endeløs række af FN-erklæringer.

Måske skulle USA nægte at lade FN have sit hovedkvarter i New York? Det var trods alt USA, der stod for størstedelen af finansieringen, da FN’s hovedkvarter blev bygget, og grunden ved East River blev doneret af amerikaneren John D. Rockefeller.

Norge har i mange år været en af de største donorer til FN pr. indbygger. FN er en vigtig del af norsk udenrigspolitik, og landet er en af de stater, der grundlagde FN.

Det passer perfekt, at vores regering er en af de mest fjendtlige over for Israel i den vestlige verden. Barth Eide og co. ved, hvor de skal finde deres allierede.