Hvornår er et land sunket ned i borgerkrig? Svar: Når staten prøver at håndhæve lov og orden, mens oprørere bruger alle midler, herunder vold, til at underminere statsmagtens autoritet. Med andre ord en situation, hvor landets fremtid ikke afgøres af politik i den gamle forstand, eller hvordan borgerne stemmer til valgene, men af det, som de gamle kommunister kaldte ”styrkeforholdet”: Hvor stærke er tilhængerne af demokrati og kapitalisme, og hvor stærke er forkæmperne for et sovjetisk system? I den sidste ende handler det udelukkende om magt i den mest håndgribelige forstand.

Sådan betragtet har USA længe befundet sig en intern krig, hvis udfald vil blive afgjort af styrkeforholdet og ikke af nogen demokratisk proces. Donald Trump vandt valget den 5. november, men hans modstandere nægter at acceptere udfaldet og betragter Trump som en illegitim præsident, hvis regering man har al ret til at sabotere.

Det er ikke nyt. Før novembervalget prøvede demokraterne at bevare magten ved at sætte Trump i fængsel resten af hans liv. Der var tale om indespærring i 130 år på anklager for opdigtede forbrydelser. Få – med undtagelse af de danske, statsbetalte medier – kunne være i tvivl om, at der var tale om misbrug af statens institutioner for at komme af med en ”sten i skoen”, som mafiachefer plejer at sige, når de beordrer mord på irriterende rivaler.

Der var da også flere mordforsøg på Trump, og der opererer stadig bander, som prøver at tage livet af ham. Ikke at det gør særligt indtryk på de danske medier, der ikke kan vente med at få ham skaffet af vejen.

Som reaktion på Trump-administrationens bestræbelser på at arrestere og fjerne illegale migranter – og især af kartelmedlemmer, der har gjort sig skyldige i mord, voldtægt af børn, indsmugling af narko og kvindehandel – har det demokratiske parti mobiliseret pøbelen til at foranstalte uroligheder, afbrænde biler, angribe politiet og plyndre butikker. Mange af gerningsmændene er professionelle stormtropper betalt af de mexikanske narkokarteller eller af de kinesiske kommunister, der vil bruge ethvert middel til at underminere USA.

Californiens demokratiske regering står på pøbelens side og har forbudt statens politi at bistå den føderale regering, når dens agenter prøver at pågribe bandemedlemmerne. Trump har svaret igen ved at overtage kommandoen over statens nationalgarde som værn mod det rene kaos. Det er Trumps grundlovssikrede ret, og flere tidligere præsidenter har gjort det samme, men nu siger Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, at det er forfatningsstridigt. Trump har til gengæld truet med at indsætte marineinfanterister for at knuse opstanden.

Den føderale regering har imidlertid flere kort på hånden. Ud over at tage kontrol over den lokale nationalgarde har den grundlovsmæssig bemyndigelse til at mobilisere føderale tropper til at nedkæmpe oprørere, som præsident Eisenhower gjorde i 1958, da han indsatte hæren i Arkansas, hvis guvernør nægtede at efterkomme Højesterets forbud mod raceadskillelse i skolerne.

Det står klart, at ingen af de kæmpende hære er rede til at deeskalere. De demokratiske ledere mener åbenbart stadig, at de kan vinde befolkningen over på deres side ved at slippe deres voldsmænd løs og kalde deres modstandere fascister og nazister. De er overbeviste om, at det er god politik at opvigle gadepøblen til flere uroligheder. Og det selv om meningsmålinger tyder på, at højst 30 pct. af amerikanerne ønsker borgerkrig.

Men hvad har demokraterne ellers at byde på? Partiet har ingen sammenhængende politik og ingen plan for udviklingen af det amerikanske samfund. Ud af dette intet er demokraterne blevet forkæmpere for den rene nihilisme, som de tror er vejen til deres evige magt.