I takt med at bandekriminalitet og aggressive klaner breder sig i Sverige, bliver det stadig sværere for indfødte svenske familier at finde et sikkert sted at bo med deres børn.

Bydelen Farsta i Stockholm blev ramt af to bomber på bare to dage i marts 2024. Birgit Sjögren, en lokal kvinde, som avisen Aftonbladet har talt med, sagde opgivende, at »det er ligegyldigt, hvor vi flytter hen, Sverige er blevet de kriminelles hjem«.

Nogle svenskere vælger derfor at forlade deres hjemland. Og det handler ikke kun om at søge mere sol og varme. At søge sikkerhed er nu blevet en vigtig prioritet for mange.

Øgruppen Åland i Østersøen hører til Finland, men har stor selvstændighed og er hovedsageligt svensktalende. Et stigende antal svenske børnefamilier søger nu tilflugt der i håb om at undslippe bandeskyderier og bomber. »Vi har ingen eksplosioner eller lignende på Åland«, sagde Annika Hambrudd, kultur- og uddannelsesminister i Ålands regering, til SVT i 2024.

Samnytts Jonas Andersson har nu talt med nogle af de svenskere, der er flyttet til Åland.

Linda Lundgren pakkede sit liv i Sverige og flyttede til Åland med sin familie. De havde diskuteret sagen længe – men det var, da hendes datter ikke længere turde gå alene i skole, at beslutningen blev taget.

Flytningen skete stille og roligt. Ingen demonstrationer, ingen højlydte debatter. Bare familier, der solgte deres huse og bestilte billetter til Mariehamn.

Nogle flytter for at få fysisk sikkerhed – mod vold i forstæderne, skolekaos eller narkohandel i kvarterer, hvor børn tidligere kunne lege frit. Andre flytter for retten til hjemmeundervisning, som i praksis har været forbudt i Sverige siden 2011.

På Åland er der undervisningspligt, men ikke skolepligt, hvilket betyder, at forældre har ret til at undervise deres børn hjemme. Antallet af hjemmeunderviste børn på Åland er eksploderet i de senere år – fra otte børn i 2012 til 128 i efteråret 2024. Over 80 procent af disse børn er født i Sverige, viser en undersøgelse fra Helsinki Universitet.

Mange af de familier, der flytter, beskriver sig selv som almindelige mennesker. Ikke aktivister. Bare forældre, der ønsker at give deres børn det, de selv er vokset op med – rolige kvarterer, velfungerende skoler, respekt for voksne og en følelse af, at samfundet hænger sammen.

En far, som for nylig valgte at flytte fra Uppsala til Åland med sine tre børn, forklarer, hvorfor flytningen føltes naturlig: Der var en stærk længsel efter samvær, og familien var træt af at føle sig som fremmede i deres eget land.

De fleste af dem arbejder på afstand eller har fundet lokale jobs. Der er også svenske virksomheder, som har flyttet hele deres virksomhed til Åland.

Strømmen af mennesker til Åland er samlet set stadig lille – men den rejser spørgsmål. Hvad siger det om Sverige, når børnefamilier begynder at emigrere for at beskytte deres børn?

Samnytt har været i kontakt med Jörgen Wehmonen fra Stockholm, som bor halvdelen af året på Åland og kender mange svenskere, som er flyttet til øen. Han mener, at grunden til, at svenskerne flygter fra Sverige, er kriminalitet og utryghed.

“Hvis man har børn, handler det om miljøet i den svenske skole, det er kaotisk, det er støjende, der er ingen sikkerhed, og man vil gerne væk fra det miljø. Uden for skolen handler det også om kriminalitet. Skal man turde lukke sin 12-årige datter eller søn ud? Jeg kender mange mennesker her i Stockholm, som ikke længere lader deres 15-årige gå ud. Det er for farligt.”

På spørgsmålet om den brutale kriminalitet, der har ramt svenske unge i de senere år – ydmygende røverier, voldtægter og en stigende følelse af utryghed – siger Wehmonen, at det er tragisk. Det skyldes den massive indvandring fra Mellemøsten og Afrika. At de kulturer, der er kommet hertil, ønsker at erobre og dominere.

“Det handler om at ydmyge og tage magten for enhver pris. Mange af dem, der er kommet til Sverige, er blevet opdraget til at hævde sig på en anden måde. Vi vil leve i harmoni, det er en helt anden kultur. Dominanskultur er et godt ord til at beskrive, hvordan de opfører sig.”

Han mener også, at det hovedsageligt er svenske drenge og piger, der rammes – og at det hænger sammen med den æreskultur, der har vundet indpas i Sverige.

“Svenske unge er et let bytte. De kæmper ofte ikke imod. Desværre er de lette ofre.”

Når det gælder forskellen mellem finske (ålandske) og svenske skoler, mener Wehmonen, at de svenske skoler også er feminiserede og negativt påvirkede af for meget feminisme og kønsideologier. Især drenge lider dobbelt under usikkerheden og sårbarheden i samfundet plus dæmoniseringen i klasseværelset.

Med en 19-årig datter i Stockholm er spørgsmålet: Ville han have valgt Åland – hvis hun var barn i dag?

“Ja, absolut. Jeg ville ikke have lyst til at få børn i Sverige i dag. Jeg synes, det er gået for vidt. Jeg vil ikke være en del af dette land længere, jeg vil flygte fra dette land. Det eneste, der holder mig her, er min datter.”

Samnytt spørger Jörgen Wehmonen, hvad det siger om et samfund, når folk begynder at emigrere og henviser til kriminalitet og usikkerhed.

»At vores politikere ikke tager fat på problemerne, at masseindvandringen er helt ude af kontrol, at integrationen slet ikke fungerer.« Han slutter af med at sige:

“Der skal være et totalt stop. Et totalt stop i mange år fremover. Hvis det skal reddes. Men jeg er bange for, at det er for sent. Om ti eller tyve år vil migrationen kun stige, og flere og flere svenskere vil forlade Sverige.”