Mats Dagerlind fra Samnytt, der for nylig afsonede en fængselsstraf for journalistiske lovovertrædelser, skriver kritisk om situationen i Sverige i en leder. Han mener, at kriminologer afskaffer retsstats princippet – med henvisning til retsstats princippet.

Når børn bliver skudt på gaden, teenagere bliver lemlæstet i skoven, og familier bliver terroriseret i deres hjem, så har staten allerede kapituleret. Det svenske retsstats princippet, er i realiteten, ophørt med at fungere i sin mest grundlæggende opgave: at beskytte borgerne.

At afvise El Salvadors radikale, men succesfulde, model, for bekæmpelse af bandekriminalitet som “uacceptabel” for Sverige, er urealistisk, uansvarligt og farligt. Mats Dagerlind skriver:

“Det, der sker i Sverige nu, er ikke længere ‘kriminalitet’ i den sædvanlige forstand. Det er lav-intensiv krig. Når bander sprænger huse i luften, myrder rivaler midt iblandt civile, og kontrollerer hele bydele, er statens monopol på vold blevet brudt – ikke bare midlertidigt, men systematisk. Og i krig har ikke alle skud, der er affyret til landets forsvar mod fjenden, været genstand for en retfærdig rettergang. De kriminologer, der i den akademiske verden er forargede over manglen på retspraksis for bandeopgør, virker sjældent lige så forargede over retspraksis for landets almindelige borgere. Hvor sikker er retspraksis for kvinder og børn, der lever udendørs i konstant frygt for voldtægt og ydmygelse, eller for borgere generelt, når bandekugler flyver i indkøbscentret, og bomber eksploderer i trappeopgangene, når trusselsniveauet for islamistisk terrorisme er det næsthøjeste på skalaen? Når staten ikke kan beskytte sine borgere mod dødelig vold, er det ikke længere en retsstat. Det er en tilstand af illusion – et tomt løfte, et system kun på papiret, hvis principper nu er brugt af venstreorienterede akademikere til at beskytte deres egne fejlende metoder, og legitimere deres manglende evne til at handle, eller at gøre noget anderledes og nyt. Omsorgen for borgere, der er frataget retten til sikkerhed og tryghed, er iøjnefaldende ved sit fravær”.

I den bedste af alle verdener, kan retsprincippet nemt kombineres med målet om sikkerhed for alle, inklusive kriminelle. Dagerlind mener derimod, at Sverige gennem venstreliberal, dårlig forvaltning har krydset en grænse, hvor dette ikke længere er muligt.

El Salvadors metode – hvor bandemedlemskab er tilstrækkeligt til fængsling – er, i modsætning til noget, der er prøvet i Sverige, virkelig effektiv i et land, hvor der var 6.000 bandemord om året, nu kun 114, og hvor folket har stemt på metodens fader, Nayib Bukele, med 85 % støtte til en ny præsidentperiode.

Kriminologer gentager mantraet om “forebyggelse”. Men de foranstaltninger, der er blevet foreslået og prøvet indtil videre, har ikke virket. Mats Dagerlind skriver, at det svenske samfund skal vise tænder, vise, at statens monopol på vold er stærkere end bandernes:

“I El Salvador lykkedes det dem først, efter at banderne havde mistet grebet om gaderne. I Sverige er vi ikke engang begyndt at tage gaderne tilbage, og det meste af udviklingen går i den modsatte retning, hvor bandernes greb om gaderne faktisk bliver stærkere. Derudover har de formået at infiltrere samfundets institutioner på en stadigt bredere front – inklusive politiet, retsvæsenet og fængselssystemet. At genoprette lov og orden er ikke diktatur – det er en forudsætning for demokrati. Den virkelige trussel kommer ikke fra dem, der ønsker at forsvare retsprincippet mod dets fjender med den nødvendige magt, men fra dem, der passivt ser retsprincippet blive ødelagt, og som legitimerer deres foldede arme med floskler, og den tilsyneladende vægt af akademiske titler. Det er tid til at holde op med at lade som om, tid til at tage skyklapperne af, tid til at tage de tunge handsker på. Sverige har ikke råd til flere naive debatter. Vi har ikke brug for flere undskyldninger.” og mere akademisk distancering fra virkeligheden.Vi har brug for en stat, der gør det, staten er der for, mere end noget andet: beskytte borgerne – ikke gerningsmændene. Ligesom Bukele gjorde i El Salvador”.

Kjøp «Klanen» her!