Noma Bar Donald Trump VS Pope (2016)

Der er grund til at tænke nærmere over Trump-hadets udspring, for det er blevet et fikspunkt i den danske debat. Man kan ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at få det slynget i hovedet dag for dag, uge for uge, måned for måned, år for år – en tsunami af had. Det skyldes ikke noget, han har gjort, for uanset, hvad han måtte gøre, bryder det bestandigt ud i lys lue.

Retssager på opdigtede anklager fremført at politiske operatører forklædt som offentlige anklagere, der vil ham til livs for enhver pris, får kun hadet til at intensiveres. Forsøg på at myrde ham bærer ved til hadernes bål og skærper deres appetit på mere af det samme, indtil han ligger seks fod under jorden.

Det har heller ikke noget med hans politik at gøre, for hvis hadet var udløst af skadelig eller ondsindet politik, ville vi høre meget mere om Putin, ayatollaherne og Xi Jinping, men deres presse er betydeligt mere venligtsindet end Trumps.

Hvis vi vil nærme os en forklaring, må vi vende os til den sjælelige og moralske krise, som Danmark og Vesten gennem årtier har befundet sig i. Sagen er, at vi er holdt op med at tro på det gode – om det så er i form af en tro på Gud eller på menneskelige eller borgerlige idealer – det som tidligere generationer kaldte borgerdyd. Vi har ingen ufravigelige principper, ingen fædrelandskærlighed og ikke noget, vi ville vove livet for, som de 191 frihedskæmpere, hvis grave man efter befrielsen fandt i Ryvangen. Vi er blevet uslinge, der konstant plages af vores usle samvittighed.

Og hvis man ikke tror på det gode, er det næsten ligeså psykisk tilfredsstillende at tro på det onde, helst i skikkelse af en person. Før i tiden hed han Satan. I dag hedder han Donald Trump. Men hans funktion er den samme, nemlig at aflede den dårlige samvittighed over egen utilstrækkelighed ved at kaste skylden på en skikkelse, som alle i et varmt fællesskab kan samles om at hade.

Hvis det går ad helvede til med verden, er det ikke, fordi du eller dit folk ikke har rørt en finger for at forbedre den, men fordi menneskeheden bliver hjemsøgt af et endog usandsynligt ondt menneske, der ligesom gamle dages Satan konstant smæder rænker. Som det hedder i salmen: ”Den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.”

Før i tiden sad den gamle fjende nede i helvede. Nu sidder han i Det Hvide Hus. Og det er lige så godt.

God søndag.