Kommentar

Det er på tide at stille et ubehageligt spørgsmål: Er der nogen, som betaler Lars Løkke for at forråde Danmark og gå islams ærinde? Eller har nogen en klemme på ham? Eller der det sådan, at han har fået stillet en klækkelig sum i udsigt, når han skal på pension efter at have solgt fædrelandet?
Lad os betragte indicierne:
Løkke lagde ud med at erklære, at terror intet har med islam at gøre, men skyldes, at nogen har misforstået islams fredelige budskab. Som han skrev på Facebook den 7. januar 2015 i anledning af terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris:
“Når fanatikere misbruger en af verdens store religioner i en moderisk angreb på det frie, åbne samfund, må alle rettænkende mennesker – uanset politisk og religiøst ståsted – stå sammen.” [Retskrivningen og grammatikken er den senere statsministers.]
Ifølge den lille mand må vi altså konkludere, at Iran, Hamas, Hezbollah, Houtierne, Boko Haram og talrige andre har misforstået Muhameds lære. Det mener de dog ikke selv.
Da han senere i 2015 var blevet statsminister, rørte han ikke en finger for at forsvare den danske grænse mod de horder af fremmede, der bare vandrede ind.
Så tog han i 2018 til Marrakesh for at underskrive FN’s migrationserklæring. Den var, skrev han i en pressemeddelelse, “et symbol på om man vil være en del af det internationale samfund eller ej”.
Aftalens tekst er svær at få hoved eller hale i, men så meget står fast, at den islamstyrede organisation, FN, er svært tilfreds, så den er nok mere end et symbol. Og personligt vil Løkke gerne være noget ved musikken i “det internationale samfund” – uanset hvad den danske befolkning måtte mene.
Nu har han så med et tryk på en knap forkastet årtiers danske mellemøstpolitik ved at stemme for FN’s krav om, at “Palæstina” skal optages som medlem. Det indebærer i realiteten anerkendelse af en stat, der ikke findes og aldrig har eksisteret – en handling, som Israel må opfatte som et slag i ansigtet. Men Lars Løkke mener altså ikke, at Hamas’s terroranslag den 7. oktober var nok. Den jødiske stat skal helt ned med nakken.
Er der nogen, der ser et mønster her?
ANNONSE