Kommentar

I går forelå særanklager Robert Hurs med spænding ventede rapport om præsident Bidens opførsel i forbindelse med de-stemplede dokumenter, som han bl.a. havde gemt i sin uaflåste garage. Justitsministeriet havde udpeget Hur til at vurdere, om Biden havde begået noget ulovligt.
Og det havde han ifølge den detaljerede rapport, som fastslår, at præsidenten ”med vilje” havde gemt papirer, som han ikke havde adkomst til. Tilmed havde han berettet om deres indhold til en ghostwriter, der var ved at skrive en bog om ham.
Nogle af dokumenterne stammer tilbage fra Joe Bidens tid som senator, og i modsætning til præsidenter har hverken senatorer eller vicepræsidenter lovlig adkomst til at beholde statens sekretesse-belagte papirer.
Altså foreligger der en klar forbrydelse – tilmed en alvorlig forbrydelse. Imidlertid har Hur besluttet ikke at rejse anklage med den interessante begrundelse, at Biden er så kognitivt reduceret, at han ikke er kompetent til, at der føres sag mod ham. Hur tror ikke, at nogen jury vil dømme en ældre og venligtsindet herre med så svækkede åndsevner, at han intet kan huske. I rapporten fortæller Hur, at Biden ikke kan huske, hvornår han var vicepræsident, eller blot nogenlunde, hvornår hans søn Beau døde.
Blot inden for de seneste dage har Biden fremsat den ene besynderlige udtalelse efter den anden. Således fortæller han, at han har ført samtaler med den franske præsident, Francois Mitterrand, og den tyske kansler, Helmuth Kohl, flere år efter, at de begge var døde. Han kan heller ikke huske Hamas og udtaler, at Egyptens leder, Abdel Fatah al-Sisi, er præsident i Mexico. Biden mener også, at han selv er præsident for såvel røde som grønne stater. Det skulle selvfølgelig være røde [republikanske] og blå [demokratiske].
Men hvis Biden er for omtåget til, at der kan føres retssag mod ham, hvordan kan så have tilstrækkeligt omløb til at styre USA? Hvorpå følger et endnu mere interessant spørgsmål: Da Joe Biden tydeligvis ikke har åndsevner til at styre USA, hvem gør så? Hvem trækker i trådene bag kulisserne og udgør landets reelle regering? Det må i allerhøjeste grad interessere udenlandske ledere at få at vide, hvem de forhandler med, når det åbenbart ikke er plejehjemsbeboeren i Det Hvide Hus.
I kølvandet på Robert Hurs rapport er selv den Biden-venlige presse begyndt at spørge, hvad der egentlig foregår, og flere kritikere spekulerer på, om han overhovedet vil kunne sidde på præsidentposten i de ni måneder, han har tilbage af sin præsidentperiode endsige opstille til en ny periode.
En af mulighederne er, at Biden bliver tvunget til at trække sig senest ved det demokratiske partikonvent i august, hvorefter Kamala Harris overtager posten som ”commander in chief”. Men det er tvivlsomt, om hun vil kunne blive demokraternes præsidentkandidat, da hun er højst upopulær og mest kendt for ordskvalder og højlydte grin, når hun bliver spurgt om noget.
Den mulighed foreligger også, at demokraterne holder fast i Biden, selvom han er ude at stand til at føre valgkamp. Ligesom i 2020 kan de gemme ham væk i en kælder og satse på, at Trump er så forhadt, at selv Biden vil kunne slå ham – med hjælp fra en Trump-hadende presse. Ifølge South Dakotas republikanske guvernør, Kristi Noem, kan det tænkes, at demokraterne finder på en eller anden national katastrofe, der vil tillade de demokratisk-styrede stater at bedrive valgsvindel i stor stil og således slæbe den lallende olding over målstregen.
Et af de mange spørgsmål bliver nu, om Justitsministeriet vil opretholde anklagen mod Donald Trump for ulovligt at have gemt statspapirer – en påstået forbrydelse, der vil kunne give ham fængsel resten af hans levetid. Sagen er imidlertid, at Trump i kraft af at have været præsident har ret til at beholde papirerne – hvilket er helt normalt for præsidenter. Joe Biden var kun senator og vicepræsident, da han gemte dokumenter i sin garage og flere andre steder, og kan således ikke påberåbe sig samme ret.
Hvis Justitsministeriets anklager, Jack Smith, ikke frafalder anklagen mod Trump, vil det stå klart for enhver interesseret, at USA har en todelt retsorden – en for demokrater og en anden for republikanere – og man vil derfor næppe kunne kalde landet et demokrati.
ANNONSE