Kommentar

De amerikanske vælgere er ikke så uoplyste som de danske medier. Ifølge en meningsmåling fra Harvard/Harris, som er gennemført efter anklagen mod Donald Trump for at være spion, mener flertallet af de registrerede vælgere, at beskyldningen er politisk motiveret. Det siger 55 pct. af de adspurgte, mens 45 pct. finder anklagen berettiget.

Lige så interessant betegner 56 pct. af de registrerede vælgere Justitsministeriets nyeste anslag mod den tidligere præsident som indblanding i 2024-valgene. Eller med rene ord: Justitsministeriet, som i retssamfund burde være politisk neutralt, har anlagt sag mod Trump for at forhindre ham i at blive valgt.

Tallene er særligt tankevækkende i lyset af, at de store medier i årevis har hamret løs med påstande om, at Trump er en tyv og en løgner, en agent for Rusland eller Ukraine, en voldtægtsforbryder og nu altså en bandit, der har forbrudt sig mod spionageloven – muligvis for at ville sælge statens hemmeligheder til landets fjender. Det er også den dominerende opfattelse i de danske medier – og sikkert i den danske befolkning – men det kniber altså med at overbevise amerikanerne.

En anden meningsmåling viser, at Trump har et forspring på 6 pct.point over Joe Biden. Hvis det holder sig, burde Trump kunne vinde præsidentvalget i 2024, men sådan vil det nok ikke gå, for Den Dybe Stat har sine metoder til at knuse enhver, der truer med at muge ud i Washingtons korruption – og især i det militært-industrielle kompleks, som i årtier har spundet guld på diverse krigseventyr.

I flere år har såvel demokratiske som republikansk kritikere beskrevet de stemmemaskiner, der bliver brugt i ca. halvdelen af staterne, som sårbare for hackerangreb. Hvis det er sandt, som visse eksperter bliver ved med at hævde, vil tech-kyndige i f.eks. FBI, CIA eller Silicon Valley kunne bestemme valgets udfald.

Og hvis det ikke skulle være muligt, vil ”det permanente Washington” finde på noget andet for at holde fjenderne fra magten. Det kunne f.eks. være en ny pandemi.

Amerikansk politik handler nemlig ikke længere om politik, men om en krig mellem velforskansede særinteresser og den del af befolkningen, der stadig tror, at de lever i et demokrati.