Kommentar

 

www.asgeraamund.dk

De amerikanske medier og Demokratiske politikere kastede sig for nyligt over mordene på fire muslimer i Albuqerque i New Mexico, der rummer en muslimsk befolkning på 5000 ud af byens 565 000 indbyggere. Den 7. november sidste år blev Mohammed Ahmadi skuddræbt, mens han stod og røg en cigaret foran sin butik. Den 1. juli i år blev den næste muslim likvideret ved et lignende skudattentat, og to muslimer mere blev dræbt den 1.august og den 5. august. Tilsyneladende var mordene uden motiv, og medier i parløb med Demokratiske politikere var hurtigt ude med en fordømmelse af de racistiske, hvide gerningsmænd, der utvivlsomt stod bag ugerningerne. Den islamiske interesseorganisation CAIR, der altid befinder sig i det røde felt i sin kamp mod den ’systemiske islamofobi’ i USA, var hurtigt ude med sin formodning om, at forbrydelserne klart var rettet mod uskyldige muslimer, der i øvrigt har samme rettigheder og retsbeskyttelse som alle andre borgere i USA. Præsident Biden, der er overbevist om, at nationen er gennemsyret af racisme og islamofobi udsendte en erklæring, der fordømte disse hadforbrydelser og erklærede sin urokkelige støtte til det muslimske samfund.

Jagten på de formodede hvide, islamofobiske mordere blev dog indstillet, da politiet meddelte, at man havde anholdt gerningsmanden, som hedder Muhammed Syed. Han er nu sigtet for to af mordene, og vil blive sigtet for de to øvrige. Det viser sig nu, at morderen er sunni-muslim og ofrene er shia-muslimer. Motivet til drabene var, at Syeds datter mod fars vilje havde giftet sig med en shia-muslim, som sunnier anser for kættere, der jo i islamisk retspraksis straffes med døden. Normalt ville den krænkede far myrde datteren og svigersønnen, hvorefter familiens ære er genoprettet, men Syed valgte at hævne sig bredt på Shia-islam, hvad der også er regelmæssig praksis i islamisk kultur. Disse oplysninger fik den amerikanske offentlighed til at gå i chok. Debatten om de hvide racistiske mordere forstummede brat, da hverken medier eller politikere ejer tankesættet eller begrebsapparatet, der kan rumme en erkendelse af muslimers systemiske had til andre muslimer. I stedet anses mordene for motiveret af en mands personlige hævnakt uden, at islam har noget med sagen at gøre.

I den vestlige verden har vi vedtaget en falsk, men smuk fortælling om, at islam er kærlighedens og fredens religion. Lars Løkke docerer, at Islam er blevet ’hijacket’ af terrorister og mørkets kræfter. Søren Pape fastholder, at islam er taget som gidsel af terrororganisationer som ISIL. Sandheden er imidlertid en anden. Ifølge monitoreringsmediet TROP blev der i 2021 udført 2272 Allahu-Akbar attentater, altså terrorhandlinger viet til den islamiske gud, Allah. Attentaterne omfattede 54 lande og kostede 1120 dødsofre og 9591 sårede. Næsten samtlige ofre er muslimer, som ikke er ombragt hverken af israelske MOSSAD eller af kristne korsfarere, men af sunni-muslimer, der dræber shia-muslimer og omvendt. Senest var der et attentat på shia-moskéen Siddiquiya i Afghanistan med 60 dræbte og sårede udført af sunni-muslimske ISIL. Siden profetens død i 632 har der været ondt blod mellem islams to hovedfraktioner, idet sunni-muslimerne ønsker en kalif, der er valgt på sine kvalifikationer, mens shia-muslimerne kræver en kalif af Muhameds slægt.

ANNONSE

Islams førende tænker, Ayatollah Khomeini forpligtede Irans nuværende ledelse til sit politiske testamente, som rummer tre mål: udslettelse af den jødiske stat Israel, nedkæmpelse af sunni-islam og etableringen af shia-islam som verdens førende politiske og religiøse bevægelse. Præstestyret arbejder kompromisløst og utrætteligt på at fuldføre de pålagte hverv. Nok hader islam jøder, kristne og hinduer, men endnu mere kætterne i egne rækker. 85 procent af verdens muslimer er sunni-muslimer, men shia-religionen dominerer i Iran, Irak, Libanon og Yemen, som i dag udgør Irans trædesten på vejen til Israels udslettelse. Der går ikke en uge, uden at en moské bliver sprængt i luften, eller at der sker et selvmordsangreb på en markedsplads eller i et hotel. Muslimers sanseløse massedrab på andre muslimer. Hvis vi fortsat nægter at erkende, at massemord er en integreret del af islam, vil vi heller ikke acceptere, at islam har noget at gøre med de 40 kristne, der af sunni-muslimer netop blev brændt inde i en koptisk kirke i Egypten eller de tusinder af kristne, der årligt bliver myrdet af islams krigere i Nigeria. Det er muligt, at islam er kærlighedens og fredens religion. Men islam er også hadets og krigens politik. Hvis ikke vi lærer at forstå denne sammenhæng og reagerer i tide, kommer vi til at sande Ayatollah Khomeinis ord, da han i 1979 greb magten i Iran: ” Islam er blodets religion for dem, som ikke tror!”

ANNONSE