Kommentar


Det var i 2004. Min oversættelse af Ibn Warraqs bog, Why I am not a Muslim (på dansk: Derfor er jeg ikke muslim), var netop udkommet, og det var lykkedes mig at få Fay Weldon til at skrive et forord. Hun kom også til København for at tale ved bogens lancering.

Noget hun sagde står prentet i min erindring: For kvinder er det seksuelt tillokkende at blive domineret af mænd. Det udsagn blev dog ikke videregivet i medierne, selv om Weldon var en verdensberømt forfatter.

Weldon havde tilladt sig at henvise til noget, som hun åbenbart opfattede som en biologisk betinget adfærd. Kvinder vil have mænd, der er mænd, og ikke skabninger, der er udstyret med mandlige genitalier, men som prøver at gøre sig feminine og lade sig styre af følelser, når livet kræver logik, empiri og konsekvens.

ANNONSE

Feminismen begyndte som et oprør mod magtstrukturer, som en intellektuel elite af kvinder fandt uudholdelige. Ingen skulle forhindre dem i at vise deres bare bryster på stranden eller i parken. Og hvem kunne bebrejde dem, at de ville være frie? Det varede dog ikke mange år, før feminismen flyttede sig fra at være en udkantsposition – et frisk og velkomment oprør mod noget, der fortjente at gå under – til at blive samfundets dominerende ideologi. I dag vil man ikke finde et politisk parti, der ikke bekender sig til feminismen. De feministiske magthavere leder febrilsk efter kvindefjendske uretfærdigheder, som der skal rettes op på med statsstøtte, men jo mere det tynder ud i undertrykkelsen, des mere indædte bliver de.

I mellemtiden er flere generationer af mænd blevet dresseret til at blive bløde, tillægge sig kvindagtig adfærd og efter bedste evne undertrykke deres drifter. De har lært at blive kujoner.

Til disse mænds overraskelse gør de ikke indtryk på kvinder, der berømmer dem for deres kvindelighed, men ikke vil have sex med dem. Det vil de til gengæld med hårde mænd fra den arabiske ørken, som de derfor – ved at stemme på humanistiske partier – importerer i rigt mål.

Om kvinderne bliver glade for deres valg er uvist. For efter sejren over mandsdominansen og biologien hører man ikke mere til dem. De kommer til at leve et liv, som var de kvinder i Mellemøsten og Afrika, og der vil ikke længere være mænd til at forsvare dem. Den slags mænd har de nemlig brugt årtier på at eliminere.

Jeg kommer til at tænke på en sergeant fra de danske styrker på Cypern, som jeg mødte i 1964. Eksamenspapirer havde han ikke, men en visdom, der overgår kilometer af vrøvl: Når en kvinde møder en mand, begynder hun at lave om på ham. Og hvis hun sejrer, har hun tabt.

https://www.snaphanen.dk/2022/05/15/da-kvinderne-afviklede-sverige/

ANNONSE

Mest læst

Kina styrer USA

Ofrene er de nye helte