Kopierede/fra hoften

‘Men In Black’ demonstrerer ved Mette Frederiksens BMW, Frederiksberg, 9. december 2021)

Når man i årevis har fulgt venstrefløjens militante retorik over for højrefløjen, så kan jeg næsten ikke sætte ord på omfanget af hykleri fra socialdemokratiske MF’ere. De mener – i ramme alvor, at borgerlige politikere har et medansvar for ophidsede demonstranters ageren foran Retten på Frederiksberg. Vi taler ikke om noget nyt i dansk politik, blot grumme ord, grimme budskaber, og en smadret baglygte på en minister-BMW.

Det er ikke svært at finde eksempler på lignende hærværk rettet mod højrefløjens politikere, og det er faktisk blot fem uger siden at Nye Borgerliges nuværende byrådsmedlem i Århus Henrik Arens fik smadret sin bil. “Hvis man klæder sin bil sådan der ud, så ber man om det”, lød det fra en jysk Enhedslisten-kandidat. Vold er den yderste venstrefløjs raison d’être, og mon ikke der er flere Enhedslisten-vælgere i Men In Black-segmentet end borgerlige.

Ida Auken i et interview med Ekstra Bladet – S-profil raser over demonstration.

“- Ida Auken, hvad er det konkret, der skal stoppe?

Man har selvfølgelig ret til at demonstrere i det her land, men det, der skal stoppe, det er den konstante optrapning af retorikken, og det, der udviklede sig til vold mod politiet og statsministerens bil. Det tror jeg, kan have kæmpe konsekvenser for vores demokrati.

– Skal man stoppe demonstrationer med skilte, hvor folk kræver politikere fængslet?

– Det er ikke det, jeg taler om. Jeg taler om en glidning, der er i gang lige nu. …

– Alle har ret til at give udtryk for deres utilfredshed. Men der er noget meget større på spil lige nu. De borgerliges retorik er med til at hidse tingene op, så det er også dem, der skal være med til at stoppe det her. Det er ikke kun folk på gaden, der skal stoppe.”

Hærværk mod NB-politikers kampagnebil under kommunalvalgkampen, 2021)

Socialdemokratisk klynkeri

“Hvad i alverden er det, der foregår foran retten på Frederiksberg? Billederne af Statsministerens ankomst til granskningskommissionen ryster mig ærligt talt. … Det er jo amerikanske tilstande – og er helt uforeneligt med demokratiet. Jeg er simpelthen rasende. Hadefulde konspirationsteoretikere og deres løgne er en hån mod vores folkestyre. Og det må simpelthen stoppe.” (Ida Auken, 9. december 2021)

“Hvad er det lige, der sker?! ‘Ind med Mette’ (i fængsel, forstås) og ‘Statsministeren lyver’-skilte. Demonstranter, der laver hærværk på statsministerens ministerbil. Og politibetjente, der må skifte uldhuen ud med sikkerhedshjelmen … hvornår er vi i herhjemme i vores dejlige Danmark kommet dertil, hvor man på ren Trump-vis demonstrerer med voldelig adfærd og ‘lock her up’-retorik? Det gør mig oprigtigt trist…” (Astrid Krag, 9. december 2021)

“… angreb på statsministerens bil, trusler mod journalister og aggressive kampråb. Hvor lavt er vi sunket? Kan I huske, hvordan jeg tidligere har advaret mod at Trump-tilstande var på vej ind i dansk politik? Dagen i dag er et foreløbigt lavpunkt, hvad dette angår. … Statsministeren blev mødt af aggressive kampråb da hun kom for at forklare, hvordan og hvorfor regeringen besluttede af mink skulle aflives, da sundhedsmyndighederne mente de udgjorde en sundhedstrussel. I mens hun talte indenfor blev hendes ministerbil angrebet af en flok demonstranter, journalisterne blev truet og politiet måtte trække knipler. De scener er uhørte og har intet med vores danske demokrati at gøre.”(Peter Hummelgaard, 9. december 2021)

“Evindelige buh-råb, og folk, der blev ved og ved med at råbe landsforræder efter Mette Frederiksen, da hun gik ind i retten for at afgive sin vidneforklaring. Sågar en, der gav fingeren til landets statsminister i forbifarten. I øjeblikket omringes statsministerens ministerbil også, og stemningen beskrives som aggressiv i medierne…” (Anders Kronborg, 9. december 2021)

“Mit håb er, at scenerne udenfor retten i Frederiksberg vil føre til refleksion hos de, der går forrest og råber om løgne, og bevidste lovbrud. Og nej, jeg siger ikke, at det er jeres skyld, at nogle mennesker er så voldsparate, som vi desværre har set. Men I har forrået den politiske debat ved at fremsætte smædekampagner, konspirationsteorier og usandheder. Og jeg synes i al stilfærdighed, at Danmark og danskerne er tjent med en mere ordentlig politisk debat.” (Anne Paulin, 10. december 2021)

ANNONSE