Kommentar

Biden-regimet synes ikke åbne grænser er nok. Nu vil de betale 450.000 dollar til hver eneste ulovlig migrant som blev sendt tilbage af Trump. Det sender to signaler: Ulovlige migranter er ikke bare velkomne, de er privilegerede. Men til amerikanske borgere er signalet modsat: De er ikke noget værd.

“Almindelige folk” møder krav om vaccine for at beholde jobbet. Deres børn lærer kritisk raceteori i skolen, dvs. at de som hvide er undertrykkere som aldrig kan blive stigmaet kvit: De er brændemærket i huden. På mange måder er Biden-regimets racepolitik borgerretsbevægelsens tilbagekomst, bare med ombytning af rollerne.

Racisme er OK så længe det rammer hvide.

Men hjemmeundervisning har fået forældrenes øjne op for hvad børnene fodres med i skolen. De har mødt op på forældremøder og sagt deres hjertens mening. Skolebestyrelser og lærerforeninger står langt til venstre. De tolker kritik som politisk modstand og brændemærker forældrene som racister.

Men radikaliseringen i USA er gået så hurtigt at den højre hånd ikke længere ved hvad den venstre gør.

Demokraternes kandidat ved guvernørvalget 2. november, tidligere guvernør Terry McAuliffe, sagde på et vælgermøde at forældre burde stoppe med at blande sig. De har ikke noget med hvad ungerne lærer på skolen at gøre.

Det var som at hænge en rød klud op.

En 14 år gammel pige blev voldtaget på en skole i Loudon County, Virginia. Da faren troppede op på et forældremøde for at klage, blev han lagt i håndjern af politiet.

Filmen af ham blev brugt af woke-medierne til at bevise at forældre var blevet voldelige.

Foreningen af skolebestyrelser skrev til Justitsministeriet og bad om beskyttelse. Justitsministeriet og Department of Homeland Security udfærdigede et forslag som betegner forældrene som ”domestic terrorists”, hjemmeavlede terrorister.

Biden-regimet har allerede tidligere kaldt Trump-vælgere for terrorister.

Biden-regimet lægger sig ud med Trumps 74 millioner vælgere.

Kritisk raceteori virker samlende tværpolitisk. Da valgkampen begyndte, lagde McAuliffe godt ud, nu ligger han otte procentpoint bag udfordreren.

Justitsminister Merrick Garland var til høring i Kongressen torsdag. Han sagde at lovforslaget kun gjaldt vold og trusler. Men så viser det sig at forslaget remser 13 punkter op, man kan blive tiltalt for. Bl.a. hvis man ringer til en lærer og brokker sig, kan man risikere en sigtelse.

Det finder amerikanerne sig ikke i.

Løgnagtig

Det som rev al tillid til skoleledelsen i Loudon væk, var at rektor kendte til voldtægten af den 14 år gamle pige, men ikke foretog sig noget. Tvært imod. Han sad på forældremødet og afviste indigneret sexoverfaldet som højreorienteret propaganda.

Det hører med til historien at drengen også voldtog på den næste skole.

Vaccinekravet og angrebet på forældrenes ret til bestemmelse over egne børn kan være sagerne, som vælter Biden-regimet. Folk flest forstår at dette er mennesker som ikke vil dem det vel.

Hensynsløshed

Folk flest forstår at et regime som åbner grænserne og indirekte samarbejder med kartellerne er hensynsløse. De får syn for sagn i praksis.

Biden sad i valgkampen og sagde at spirituskørsel ikke var en alvorlig forbrydelse som fortjener lang straf.

Der er kommet mange kriminelle over grænsen. En af dem drak sig hønefuld i Florida og kørte ind i en bil og dræbte en fem år gammel pige.

Sammenhængen er åbenbar: Det er Bidens skyld.

 

Mest læst

RKI-lækken i Forbundsdagen

En historisk aften

Trump er for dum

USA’s kommende valgkaos

Hulk og støn i USA