Kopierede/fra hoften

Per Stig Møller, Rawand D. Taher og Colin Powell, Frederiksberg Gym., 29. april 2004; Foto: State.gov

Syrienblog fortæller, at Islamisk Stat-terroristen Rawand Dilsher Taher var tilstede, da Colin Powell som amerikansk udenrigsminister tilbage i 2004 besøgte Frederiksberg Gymnasium for at debattere med elever. Ja, faktisk sad han lige bag Per Stig Møller, og kan på pressefotos ses mellem de to udenrigsministre. Det vides ikke om Tahers kampfælle Basil Hassan var tilstede i salen. To år senere var Taher ’security Assistant’ i Københavns Lufthavn, og ti år senere blev han mentor for Foreningen Nydansker, og stod blandt andet for rådgivning om ‘culture in Denmark’. Den 7. december 2015 døde han som jihadist under amerikansk droneangreb i Raqqah.

På overfladen virkede Rawand Dilsher Taher velintegreret, men som skolekammeraterne tidligt fangede, så havde han stor interesse i Koranen. Han var klassens ‘religiøse leder og/eller terrorist’. Husk på kurdiske Rawand og libanesiske Basil, næste gang Twitterland harcelerer over en Generation Identitær-banner, der skal ‘minde danskerne om, at der går islamister rundt i blandt os, som kan slå til når vi mindst venter det’.

“Solen spejlede sig i Frederiksberg Gymnasiums spritnye glasfacade, da en afslappet amerikansk udenrigsminister slog sig ned blandt den danske gymnasieungdom. … I skolens aula ventede cirka 1.000 gymnasieelever. Det summede af spænding, embedsmænd vimsede omkring, sikkerhedsfolk tjekkede tv-kameraerne for grimme ting – og så kom han. En af verdens mægtigste mænd, Colin Powell, trådte ind. Her mødte den danske ungdom ham med store klapsalver. 12 elever havde fået lov til at stille et spørgsmål hver. Der blev spurgt om både konflikten i Mellemøsten, Irakkrigen, krigen mod terror, Guantanamo og miljøet.” (MetroXpress, 30. april 2004)

ANNONSE
ANNONSE