Nyt

Metroxpress kunne fredag afsløre, at to muslimske organisationer samler ind til Syrien og Palæstina uden tilladelse. Det drejede sig om jødehadske Care4Palestine, og Viomis Aid (Viden om Islam).

Avisen fandt ikke en rygende pistol, for formålet med artiklen må have været at undersøge hvorvidt herboende muslimer via nødhjælpsorganisationer støtter militante organisationer. Om der bag facaden lå en strafferetslig sag efter §114b, loven om terrorstøtte.

Indicierne hober sig op, ikke mindst i relation til Viomis Aid.

Den nuværende formand Khalid Alsubaihi, er tidligere medlem af Hizb ut-tahrir, der ofte taler om Syrien, men aldrig problematiserer Islamisk Stat. Viomis Aids nye logo fortæller, at de er etableret i år 1430 (islamisk tidsregning, ca. 2009), og kalifatdrømmene er lige bag overfladen.

På Facebook kan man eksempelvis se formanden, Viomis’ ansigt udadtil, vise ‘tawheed’-finger med to medlemmer af engelske One Nation. En organisation der er ledet af Arshad Patel, der blev anholdt efter London 7/7, men dog ikke sigtet. Hans svoger var Mohammed Sidique Khan, selvmordsbombernes leder.

ANNONSE

“Mange muslimer har længe knyttet en fremvist pegefinger med troen på én gud. … for IS symboliserer håndtegnet mere end blot troen på Allahs enhed. Jihadisterne afviser ikke-fundamentalistiske regimer som afgudsdyrkelse, og håndtegnet bekræfter deres troskab over for en ideologi, som kræver ødelæggelse af Vesten. Ved at hæve pegefingeren sender IS budskabet om teologisk herredømme og militær dominans, og når potentielle IS-rekrutter i den vestlige verden ser håndtegnet, bliver de mindet om IS’ ambitioner og mål.” (Kommunikationsforum)

Enhed med Islamisk Stat, så at sige. Da en imam fra Hizb ut-tahrir prædikede om problemet med ‘tværreligiøs dialog’ sidste år, myrdede tilhøreren Omar El-Hussein dagen efter to danskere, den ene kristen, den anden jødisk. Modstand mod ikke-muslimer i praksis.

Forløberen for Viomis Aid, er efter alt at dømme De Humanitære Hjerter. På organisationens Facebook-gruppe kunne man tilbage i april 2014 se, hvor et par medlemmer samlede ind i Kokkedal skulder ved skulder med Avdic Adnan, den frikendte islamist fra Glostrupsagen. Også kendt som talsmand for Kaldet til Islam, der har udklækket flere Islamisk Stat-jihadister.

De Humanitære Hjerters kontakttelefon var organisationens formand Ali Daghim, der også var aktiv i Viomis. Han blev landskendt nogle måneder, da han fra samme telefon solgte Islamisk Stat-støttede klistermærker. Som en konsekvens af medieomtalen overtog Avdic Adnan denne opgave. Tre personer fra organisationen blev sigtet, herunder formanden.

Da Viomis Aid sidste år af Politiken blev bedt om at kommentere på et lovforslag om at give PET og FE mulighed for at overvåge ikke bare ‘syrienskrigere’, men ‘personer som udsender propaganda’ for fjendtlige grupperinger, var næstformand Kocher Dilsher Taher lodret imod. Det vil være ‘en hæmsko’ for vores arbejde, lød det.

“Hos Viomis Aid, der driver en flygtningelejr i Syrien, er næstformand Kocher Dilsher Taher uforstående: ‘Det er en skidt idé. Ét er at mistænkeliggøre organisationer som os, noget andet er at mistænkeliggøre alle dem, der bidrager til os. Vi ser det som en hæmsko for vores arbejde.'” (Politiken, 7. april 2015, I søgelyset: Udkast møder skepsis)

Syv måneder senere mistede Viomis-bestyrelsesmedlemmet sin bror Rawand Dilsher Taher, der døde i kamp for Islamisk Stat. Han var bedste ven med den formodede Islamisk Stat-kriger BH., der stadig er eftersøgt for den mislykkede likvidering af Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard. Han arbejdede paradoksalt nok hos Foreningen Nydansker, der mistede kontakten til ham januar 2015, tre måneder før broren talte dunder imod overvågning.

Jeg skal ikke gøre mig klog på sindelaget hos en broget flok islamister, og der vil altid være en glidende overgang mellem ‘fredelige enablere’, mere eller mindre rettroende og erklærede militante. Khalid Alsubaihi er næppe på linje med dele af sit bagland, og man forstår godt at PET er bekymrede. Overvågning er ikke altid godt, men lige i det her tilfælde vil det være dumt at lade tvivlen komme dem til gode.

ANNONSE

Ét svar til “Viomis Aid – Viden om Islam’isk nødhjælp til Syrien”

  1. Ivan Dybdal siger:

    Er det fra en reklame for Gillette Fusion barberblade? Før billedet. Hvor er ‘Efter’ billedet? 🙂