Kommentar

Hvis ikke du vælger, vil islam vælge for dig. Her en canadisk imam der kalder Samuel Paty for affald.

Marie Høegh skriver uden omsvøb: Vi befinder os i en religionskrig. Derfor angribes troende inde i kirkerne. Men angrebet på kristendommen sker ikke bare direkte. Det er et angreb på det kristne menneskesyn.

Terrorangrebene er i udført i samme ondskabens ånd – der ikke tror på menneskelivets ukrænkelighed og ikke ser et glimt af Gud eller guld i det menneske, han tager livet ud af i Allahs navn. Og terrorangrebene er udført med samme motiv som de mellemøstlige kristenforfølgelser (der på en anden måde forbigår både politikere, medier og meningsmenneskers interesse og opmærksomhed, som om det ikke helt vedkommer os), nemlig at komme det vestlige menneske til livs, knuse den vestlige kultur, der er båret af kristendommen og den kristne Guds kærlige blik på sit menneske, der bagved rummer både frihedsværdier, demokrati, ligestilling og alt muligt andet.

Det er på tide vi forstår sammenhængen mellem kristenforfølgelsene i Mellemøsten og Afrika og jihad i Europa. Det er samme fenomæn. Vi har ikke villet erkende det. Kristendom er for mange mennesker en “fritidssyssel” som Høegh skriver. Ikke riktig noget man forholder sig til i hverdagen. Men nu står Vesten overfor en fjende som ser det helt anderledes. Han betragter selv sekulære danskere som “kristne”. Fordi vores kultur er bygget på kristendommen, uanset hvor meget vi tror vi har lagt den bag os.

Islam stiller os overfor et ultimatum: Vælg islam eller mist hovedet. Der findes ikke noget tredje alternativ. Sekulære mennesker svever i en villfarelse om at de ikke er en trussel mod islam. De er jo ikke-religiøse og tolerante. Det modsatte er tilfældet. Er det nogen muslimerne hader så er det de sekulære. De er de virkelige vantro.

ANNONSE

Slik kommer islam til at tvinge europæerne til at vælge, til at klargøre sit værdigrundlag.

Relativiseringen og tredje standpunkt vil forsvinde.

Når den ene part siger, det er religionskrig – og de har sagt det. Hver gang: ”Allahu Akbar”, og vi er tonedøve. Gud er den største. Altså den muslimske Gud.

Men også Høegh går galt i byen når hun kritiserer Pernille Vermund for at ville trykke karikaturene som annoncer.

Terror. Jorden bløder, mennesker græder. Igen. Og igen tror vi, det handler om ytringsfrihed. At islamisterne vil begrænse vores ytringsfrihed.

Og vi er dumme nok til at hoppe på limpinden – i skrivende stund pønser Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spisen på at indrykke en annonce i landets aviser: ”Støt Samuel Paty – kæmp for friheden”. Med Muhammed-tegning påtrykt. Selvfølgelig. For så kan islamisterne se, at vi ikke er bange for dem, at vi ikke frygter dem – og hvad så? Så holder de op med at skære halsen over på folk? Eller hvad? Næppe.

Jeg må sige, jeg kan faktisk godt forstå, hvis aviserne ikke bringer Muhammed-tegninger, for det er da hamrende naivt at tro, at det får en islamist på bedre tanker.

Men det er jo ikke fordi Vermund tror hun kan omvende muslimerne. Hun vil markere med karikaturene for ellers har islam vundet og sharia står over demokratiet. Imamen i Grimhøjmoskeen formulerer det krystalklart: Demokratiet er et angreb på islam.

Oplysningstid og ytringsfrihed vokste ud af kristendommen. Demokratiet bygger på at religion og politik er adskilt. At forsvare kristendomme og ytringsfriheden er to sider af samme sag.

Vermunds initiativ er modig. Hun får mennesker og ikke minst medier til at tone flag. Tør de stå op for ytringsfriheden eller er de fejge? Hvis de ikke tør kan de stikke piben i sækken som journalister.

Det er islam der har valgt at gøre karikaturene til en styrkeprøve. Demokratiet kan ikke give efter uden at give sig selv et banesår. Tilbagetog er ikke mulig.

 

 

Forstå det nu: Vi er i religionskrig
Så længe​ mange politikere betragter kristendom som en fritidsbeskæftigelse, man går og sysler med om søndagen, kan jeg godt forstå, man fejlagtigt tror, at angrebene handler om ytringsfrihed.

ANNONSE

Mest læst