Kommentar

Berlingske har en fantastisk artikel af den hollandske islam-forsker Ruud Koopmans, der virkelig sætter tingene på plads.

Måtte journalisterne tage ved lære!

Sandhederne kommer som perler på en snor:

Påstanden om, at Europa skulle være fjendtligt indstillet over for islam, holder efter nærmere undersøgelse ikke. Når progressiv og legitim kritik af islam kategorisk afvises, er der tale om en alvorlig fejltagelse. Man gør gerningsmænd til ofre og potentielle ofre til gerningsmænd.

Professor slår pæl gennem myte: Hård debat om islam fører ikke til islamistisk terror

At vende bevisbyrden mod ofrene er en fejlslutning, der over tid vil undergrave ikke bare retsstaten, men også evnen til at skelne ret fra uret, sandhed fra løgn.

Der er en klar sammenhæng mellem denne uskyldsforklaring af islam og muslimer og volden mod danskere. Det officielle Danmark har ikke evnen til at konfrontere voldsmændene.

Koopmans forklarer:

Det første og vigtigste skridt at tage, når man vil løse et problem, er at finde dets årsager. En forkert diagnosticering af problemet hjælper i bedste fald ikke eller kan endda ende med at gøre det værre. Den kontraproduktive diagnose, der stilles, når det kommer til årsagerne til krisen i den islamiske verden, er den, at det skulle handle om islamofobi.

Danske medier har været langt bedre end deres nordiske naboer til at rapportere om radikalisering, anti-danske holdninger, særkrav og vold, indadtil som udadtil.

Men der er en stor modvilje mod at se tingene i den rette sammenhæng. Hvorfor? Koopmans siger noget indlysende, når han peger på krisen i den islamiske verden. Den har ingenting med Vesten at gøre.

Alligevel har venstrefløjen fået lov til at stikke af med den humanistiske arv og som Lenins arvtagere forstår de at bruge den til at afpresse vores dårlige samvittighed.

Nu står en ny invasion af Europa for døren og igen trækker venstrefløjen “retfærdigheds-kortet”.

Det er ikke retfærdigt, at vi i Vesten nyder vores høje levestandard og et velordnet samfund. Godhedsapostlene vil rive alle grænser ned.

Men de ligner mere og mere Apokalypsens fire riddere.

Sidste valg var en demonstration af hvor dybt disse reflekser sidder hos en del af befolkningen, og det er skræmmende. Hvis de får lov til at fortsætte vil det betyde Danmarks undergang.

Som vi ved – det er ikke første gang. Historien gentager sig. Svenske tropper har engang besat Danmark. Landet har været lovløst.

Det er som om vores forstand standser op og ikke er i stand til at indse, hvad vi står overfor.

En ting er altid godt: Bevar forstanden. Men for at gøre det må man bevare kontakten med ens indre Jeg.

Det gælder også folket og eliten. Uden selvbevidsthed er man fortabt.

Det Koopmans siger, er egentlig indlysende, men det er rystende for den danske elite.

Koopmans har til forskel fra dem aldrig givet slip på sin forstand. En lille dosis sandhed hver dag og vejen bliver til mens du går. Ville Piet Hein ikke have sagt noget lignende? Fortvivl ikke. Stol på din fornuft.

ANNONSE

Venstrefløjen i Danmark har en indflydelse, der er helt ude af proportion med antallet. Det skyldes udelukkende at de har sat sig på medierne og læreanstalterne.

Ellers ville debatten have været anderledes.

Der er bestemt grund til bekymring, når det kommer til nutidens form for islam, især hvis man er kvinde, homoseksuel, jøde, ateist, kritisk muslim eller tilhører et religiøst mindretal. Er det egentlig så overraskende, at nogle mennesker får en ubehagelig følelse, når en mand med langt skæg og traditionelt islamisk tøj sidder ved siden af dem i toget?

Bør en synligt jødisk person, som undgår kvarterer med mange muslimer, hellere sørge for at få en aftale hos en psykiater for at få sin angstlidelse behandlet?

Venstrefløjen har hele tiden formået at undertrykke debatten for at forklejne denne problemstilling. Sådan bliver de den nye antisemitismes villige og frivillige medhjælpere.

Det er en modsætning de ikke klarer at leve med, derfor ser vi stadig klarere tilfælde af hysteri, som når Adam Holm efter Hanau siger at islamkritikere giver åndelige føde til højreekstrem terror. Der er intet i vejen med Holms IQ, men hans følelsesliv og anti-fornuft arbejder mod ham.

Venstrefløjen og elitens islamofile indstilling gør at de har ofret ytringsfriheden, generelt og konkret. Det er dem, der er grunden til at Lars Hedegaard og Lars Vilks må leve i skjul, mens islamisterne går frit omkring.

Er forfattere, satiretegnere, journalister og bloggere, der undgår at udtrykke sig satirisk eller kritisk om islam, racistiske angstneurotikere?

Vi taler om to forskellige former for logik: Islams vanvid og vestlig rationalitet, bygget på græsk tænkning og kristen humanitet.

Islams vanvid gør, at det bliver islams dissenter, der marginaliserer sig selv.

Er kvinder, som Ayaan Hirsi Ali og Seyran Ateş, der fordømmer den undertrykkelse af kvinder, som den islamiske verden er gennemsyret af, hadefulde forrædere over for deres egen kultur?

Flemming Rose havnede midt i denne konflikt og klarede ikke helt at forstå samarbejdet, kollaborationen mellem islamisterne og eliten.

Hvis man falder for den gale årsagsforklaring er det kritikerne af islam, der er noget galt med. De mangler empati og moral.

Begrebet islamofobi indebærer, at berettigede bekymringer og frygt for eksisterende former for islam er irrationelle former for had, og gør på den måde ofre til gerningsmænd. Omvendt bliver gerningsmændene gjort til ofre.

Det er endestationen på det vanvid islam har overført på den danske elite. De har overtaget det helt frivilligt, fordi de har manglet den intellektuelle og moralske styrke til at stå imod.

Samme deroute genfindes i hele Vesteuropa. Det er først og fremmest en intellektuel og åndelig krise.

Befolkningen er svigtet af politikere, elite og medier. Men man løser ikke problemerne ved at skyde skylden på andre.

Man må genfinde sig selv.

 

 

ANNONSE